Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Import fra San Marino - told?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 10. Sep 08
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 20:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg er lidt i vilrede med følgende. Har forsøgt at søge information på skats hjemmeside - men desværre har jeg endnu ikke rigtig kunnet finde fyldestgørende svar. Håber I aminoer kan hjælpe :-)

Problemstilingen er nøjagtig følgende:

Jeg er momsregistreret (og ikke andet - altså ikke import eller lign.) - Jeg kører selv til San Marino (som ikke er medlem af EU), og indkøber for 1800 euro tøj, som skal til Danmark for at sælges i min forretning. Jeg får en faktura fra den pågældende leverandør (uden moms eller andet), samt bliver der udfærdiget et transportdokument og et italiensk "et eller andet told agtigt noget", med en masse stempler på, fra det kommunale kontor i San Marino. Jeg læsser bilen og kører hjem til DK. Og nu bliver det spændende. :-)

Jeg har ikke før handlet med et ikke EU land og tænker ikke så meget mere over det. Men i bilen på vej hjem får jeg den tanke om der mon skal betales noget told etc. (kald mig bare dum og naiv :-) ). Vel hjemme kontakter jeg told som kan fortælle at jeg skal erlægge 12% i told. Yderligere skal jeg være importregistreret og der skal udfærdiges en bunke papirer, som skal lægge klar, når jeg ankommer til landet med varene. Derfor råder hun mig til at samarbejde med en speditør. (jeg tør ikke sige at jeg faktisk allerede sidder i DK med mine varer og kan regne ud, at jeg burde have betalt ca. 215 euro i told...).

Hvad gør jeg nu? Kan jeg mon risikere at tage mine papirer med til det lokale skattekontor og sige som det er, eller kan jeg på anden måde få løst situationen. Yderligere er jeg blevet kontaktet af leverandørern i San Marino, som åbenbart skal have "et eller andet papir" retur fra den danske toldmyndighed???

Lyder det som sort snak det hele, eller er der andre, som har erfaring med, hvad jeg kan gøre. Min pointe i det hele er, at måske er jeg nok lidt uvidende og smådum :-), men jeg vil jo ikke snyde for at betale told, og vil jo heller ikke risikere en kæmpe omstændig sag for "sølle" ca. 1500 kroner.

Og for at gøre forvirringen total - skal der så også betales noget importmoms eller???

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 21:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Tjahh det det er vel ikke nødvendigt at kalde dig lettere dum og naiv .... for det er du jo allerede klar over.

Du skal naturligvis betale told og 25 % moms af de vare du importere fra ikke EU lande. Var jeg dig ville jeg opgående kontakte Erhvevs & Selskabsstyrelsen for at blive haste import registreret de kan klare det i løbet af en dag.

BMøllerC:
(jeg tør ikke sige at jeg faktisk allerede sidder i DK med mine varer og kan regne ud, at jeg burde have betalt ca. 215 euro i told...).

Tør det er der altså ikke noget der hedder det koster dig højest en lille bøde for din dumhed, men se at kontakt SKAT evt. ved personlig fremmøde til et af de steder der har med toldbehandling at gøre. HUSK at medbring alle papirer samt alle vare.

 

Mvh

Ravn 

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Ravn:
hedder det koster dig højest en lille bøde for din dumhed

Og når du selv tropper op er det nærmest uhørt at de gider give en bøde for dette relativt lille beløb.....

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1314
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Ravn:

Du skal naturligvis betale told og 25 % moms  

Du skal betale tolden, men ikke momsen. Den bliver modposteret med det samme, så du ikke skal lægge penge ud til det. Søg på importmoms her i forummet, så får du svar på momsdelen af det.

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Klovn:

Ravn:
hedder det koster dig højest en lille bøde for din dumhed

Og når du selv tropper op er det nærmest uhørt at de gider give en bøde for dette relativt lille beløb.....

Hej

Jeg skrev ikke noget om at det med sikkerhed gav en bøde, men det er absolut en mulighed når man overtræder gældende regler hos skat. Din agumentation for at det er uørt med en bøde forstår jeg ikke,  der er jo indtil fortoldningen er foretaget jo tale om told og moms undragelse uanset beløbets størrelse.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn,

Jeg er ikke uenig med dig. Jeg baserer dels mit udsagn på, at det at man er selvanmelder normalt giver rabat ved opgørelsen af en bøde. Dertil at der ikke vil være tale om forsæt til at undrage told og moms og dels bygger jeg på min erfaring fra flere år i SKAT, hvor en selvanmelder for så lille et beløb ikke i din afdelinger hvor jeg har været ville give anledning til at spidse blyanten.

Men der er jo altid en risiko - og derfor brugte jeg ordene "nærmest uhørt" - for risikoen vil jo altid være der.

Henrik

PS. Den uetiske måde er jo bare ar lade være med at fortælle SKAT noget - der er en lille opdagelsesrisiko for at SKAT kommer på besøg. Hvis der er tale om en engangsleverandør fra San Marino med så lille et beløb så vil hans manglende attester med endnu mindre sansynlighed nå Danmark - igen på grund af beløbets størrelse. Problemet er i San Marino og Italien at de lokale told- og skattemyndigheder kan finde på at give bøder, hvis ikke ledsagerdokumneterne bliver returneret. Det vil sige at eksportøren risikere at få en bøde fordi importøreren ikke returnerer papireret. Det er det der gør at nogen eksportører er meget emsige med at få det hevet hjem.

Men som som sagt ikke at gøre noget er den uetiske måde - og den vælger man selvfølgelig ikke!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)