Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Diæter

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Mar 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 18:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Først tak for en informativ side...!!!

Spørgsmål.

Jeg bor i København, og er blevet ansat i et firma i Sønderborg. Jeg har i 4 mnd pendlet frem og tilbage én gang om ugen, og ellers boet på et lejet værelse i Sønderborg, inden jeg er flyttet her ned permanent.

Da jeg har en arbejdsdag på 8 timer og 2x3 timers transport til København er det ikke muligt at pendle hver dag, og jeg kommer hermed under de "magiske" 12 timer hjemme.

Kan jeg i denne forbindelse få fradrag for diæter eller er jeg berettiget til dobbelt husførelse, i de 4mnd det har taget mig at finde et sted og bo i Sønderborg, nu hvor arbejdspladsen er permanent...?

Jeg ser frem til at modtage nogle kompetente svar, og meget gerne med x-henvisning til lovgivningen på dette område, da jeg ikke selv kan finde andet om dette end ligningslovens §9, ud af hvilken jeg ikke tolker min situation som diæt/dobb husførelses-beretiiget.

På forhånd tak Geeked 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan få fradrag for "diæter" efter statens satser for de 4 måneder ja, men det er som lignignsmæssigt fradrag med begrænset fradragsværdi og de første 5.000 kr. er ikke fradragsberettiget. Det havde været bedre om du havde fået udbetalt skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren men det er du måske ikke selv herre over.

Prøv at læse ligningslovens § 9, stk. 4 om lønmodtageres fradragsret + ligningslovens § 9A, stk.  7 så har du svaret.

Dobbelt husførelse er mere eller mindre "stendød". Big Smile De der kan få fradrag for dobbelt husførelse kan også fradrag efter rejsereglerne, men det er enten eller og der vil man hellere have et fradrag på ca. 400 kr. pr. dag end 400 kr. pr. uge.

Vedr. logifradrag kan du vælge enten at foretage fradrag efter satserne eller fratrække den faktiske udgift. Er det arbejdsgiveren der har lejet værelset til dig (fri logi) kan du ikke fratrække noget.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 10. Mar 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 03:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej skatteekspert.

Jeg ser hvad der står i §9 + 9A.stk7, men deri skal  vel også tages højde for §9a stk. 1 som siger:

 "Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. "

Anses et job, til hvilket man er nødsaget til at flytte for at beholde, som midlertidigt...? Jeg ved godt at alle job i princippet er "midlertidige", men jeg citerer fra Skat...

Skat.dk: "Når SKAT vurderer, om et arbejdssted er midlertidigt, er det primært længden af den periode, du arbejder på arbejdsstedet, der er afgørende. Jo kortere periode, des mere sandsynligt er det, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted."

Ellers tak for et hurtigt svar, og jeg ser frem til kompetent sparring angående dette emne, da jeg er meget i tvivl om hvorvidt det holder at trække diæter fra på baggrund af tidligere beskrivelse.

Mvh

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 08:45
Hvor mange stjerner giver du? :

§ 9A er en godtgørelsesregel, som giver arbejdsgiveren mulighed for at udbetale skattefri godtgørelser. § 9A, stk. 7 siger så at tilsvarende regler kan anvendes i relation til fradrag. Dvs. betingelserne.

Det med hvad der forstås ved et midlertidigt arbejdssted er der taget stilling til i praksis.I relation til kost er der en grænse på 12 måneder. I relation til logi antager man i praksis at der gælder en 2 års grænse. 

Jeg kan godt følge dig vedr. det med at det senere bliver fast men du har jo en gensididig prøvetid og den er midlertidig.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 10. Mar 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har flere kollegaer der har trukket diæter fra i de uger hvor vi er på arbejde (det skal nok tilføjes at vi er på job 1 uge og har 1 uge fri) og jeg har derfor ringet til Skat og forelagt dem samme sag. Skat medarbejder stod fast på, at det ikke havde karakter af midlertidig arbejde, og jeg kan ikke finde tidligere prøvede sager mod Skat på deres hjemmeside - muligvis fordi de ikke findes, da det er fuldt lovligt. Dog kunne jeg godt tænke mig en reference/link til en afsagt dom, eller til gældende praksis med 2-års grænsen som du nævner.

Alternativt, er sagen ikke anderledes end at der kan udfærdiges en kontrakt imellem arbejdstager og giver der er på 1 år af gangen. For mit vedkommende er det alligevel kun 4mnd det drejer sig om. Ville dog gerne være mere sikker i min sag, også for mine kolleagaers skyld.

Endu en gang tak for de hurtige svar Wink

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 11:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Kravet er at der skal være tale om arbejde på et midlertidigt arbejdssted, men det er jo toleddet.

Der kan være tale om at en arbejdsgiver sender en medarbejder ud for at arbejde et andet sted end på forretningsadresse. Der kan vi tale om midlertidighed hvis det ikke er permanent.

Der kan være tale om at du tager ansættelse hos en arbejdsgiver/et arbejdssted og der kan vi tale om midlertidighed hvis der er tale om et midlertidigt ansættelsesforhold.

Jeg er fuldt ud klar over at Skats opfattelse er at et arbejdssted ikke er midlertidigt hvis man indgår en aftale om permanent ansættelse. Her vil prøveperioden altid være midlertid. Det ligger der afgørelser på.

Den 12 måneders grænse som gælder for skattefri rejsegodtgørelse/rejsefradrag følger direkte af ligningslovens § 9A, stk. 4. Grænsen på de to år vedr. logi følger ikke direkte af lovgivningen og er heller ikke 100% entydig men i praksis opererer man med de 2 år, med direkte reference til reglerne om dobbelt husførelse.

I den situation hvor I har samme arbejdssted permanent men blot kun arbejder hver andene uge er der ikke tale om et midlertidigt arbejdssted, men stadigvæk er der jo en prøvetid, ligesom at der ikke er nogle som siger at I skal indgå en permanent ansættelsesaftale som du selv er inde på. Den ryger så i år 2.

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)