Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilken virksomhedsform????

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Jan 09
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ny herinde, og har et spørgsmål omhandlende hvilken virksomhedsform jeg evt. skal oprette, som jeg håber i kan hjælpe mig med. Det skal lige nævnes at jeg ingen erfaring har med opstart af virksomhed.

En kollega og jeg overvejer at købe en lejlighed til udlejning, der vil derfor de første par år ikke være det store overskud, hvor imod gevinsten gerne skulle komme når lejligheden sælges. Ideen er herefter at investerer disse penge videre i evt. en anden udlejningsejendom eller hvad der på det pågældende tidspunkt virker rentabelt. Det er ikke meningen at vi de første år skal trække penge ud af virksomheden, og jeg kan forstå at man med fordel kan benytte en ordning, hvor man henligger overskuddet.

Mit spørgsmål går derfor på hvilken type virksomhed vi skal oprette? Umiddelbart vil jeg sige et I/S, men er det og skyde over målet eller hvordan? Og hvilke krav er der til regnskab osv.?

Håber i kan hjælpe! På forhånd tak!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis i skal være 2 ejere i personlig regi, er det pr. definition et I/S.

Der skal laves regnskab mv.

Resultandelen beskatter i hver i især via jeres personlige selvangivelse.

Fra Fjerritslev
Tilmeldt 24. Jan 09
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 20:31
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej Brondum

I kunne også evt. overveje at købe gennem et selskab.  Hvis udlejningen kan give så store indtægter at den kan dække den løbende drift + lidt renter, så kan det være en mulighed for at få en fremtidig avance beskattet relativt billigt med selskabsskatteprocenten på 25% - så I udskyder skatten ved det fremtidige salg

Regnskabet for et I/S er rimeligt simpelt - det kan I selv lave, hvis I har lyst.  Regnskab for et selskab er lidt mere komplekst, men det kan man også selv lave og sende ind - hvis revisionen fravælges.

Kan du beskrive lejlighedens type + lejer lidt mere, så kan jeg være lidt mere konkret i min besvarelse

mvh

Jesper

 

Tilmeldt 26. Jan 09
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis vi vælger at oprette det som I/S, hvor kan man så finde noget materiale på hvordan regnskaber osv skal udformes?

Vi har begge nogle penge at skyde i "projektet", så indtægterne skulle gerne kunne dække de løbende udgifter (afdrag, renter, drift osv.), er det så bedste og oprette et selskab (A/S eller Aps)? Og så set i lyset af at vi gerne vil videre investere den gevinst der gerne skulle komme ved et evt salg eller investere i flere lejligheder på et senere tidspunkt? Men kunne jo også starte som et I/S og senere inden et evt salg, så omdanne det til et selskab (A/S eller Aps), men hvad vil konsekvenserne evt være ved en sådan omdannelse?

Hvis vi derimod vælger at starte det som et selskab (A/S eller Aps) og vælger at få en revison på, hvilket prisleje ville en sådan service komme til at ligge i? Bare sådan ca.? Ville være rart at have en ca. pris til et forløbigt budget. Inde i mit hoved ville det da være et relativt simpelt regnskab for en revisor at udarbejde, eller er det helt forkert?

Og tak for hjælpen indtil videre!!!!!

Fra Fjerritslev
Tilmeldt 24. Jan 09
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

 

Jeg har lige lavet et link til en generel regnskabsmodel på min hjemmeside www.revirk.dk under 2 kasse – årsrapport.  Der vil du måske kunne finde lidt inspiration. 

 

Men der behøves ikke det store skattemæssige regnskab for et I/S.  En bogføring i concorde C5 vil være ok, og så med nogle skattemæssige reguleringer.  Så plejer SKAT ikke at ønske sig mere.

 

Det er et meget komplekst område du tager op med hensyn til beskrivelse af skattereglerne.  Men generelt kan skatte procenten siges at være den samme om I bruger virksomhedsskatteordningen eller driver virksomheden i et selskab. 

 

Så længe virksomheden er i drift er der ikke den store skattemæssige forskel – á conto skatten i virksomhedsskatteordningen er 25% på tilsvarende vis som i et selskab med en skatteprocent på 25%.  Den store forskel kommer når ejendommen sælge og pengene kun skal ligge passiv hen – måske i en længere periode.  Her udskydes skatten ofte væsentlig lettere og billigere hvis den er kapslet ind i anpartsselskabet.

 

En omdannelse til selskab senere hen vil efter min opfattelse være en unødig omkostning, når I forudsætter at ejendommen giver skattemæssig overskud hele vejen.

 

Omkostningen til regnskab og skattebilag vurderer jeg ikke at være højere ved drift i selskab end hvis i investere personligt.  Hvis I selv laver bogføringen, vil omkostningen formentlig være i niveauet 8-10 tkr. plus moms.

 

Men I kan fint selv lave regnskabet for selskabet, I kan bare trække et par regnskaber fra Erhvervs og selskabsstyrelsen som I kan kigge efter.  Så skal der nogle skattemæssige reguleringer til for at lave selvangivelsen, så går det stille og roligt. 

 

mvh

 

Jesper

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)