Om "Frygt for pengeløse selskaber", en artikel af Jesper Høberg i Jyllandsposten Erhverv side 7 den 28.7. Den var mest om eventuelle ændringer til ApS-loven om NUL-kapital: Mine kommentarer: At denne omtalte "frygt" skal være begrundelse
for minimimskrav for kapitalindskud er absurd, da det jo i
virkeligheden blot siger, at kriminelle skal have minimum kapital for
at drive "DERES erhverv" og derfor skal alle andre også opfylde
dette krav. Det bemærkes, at min deltagelse i at forhindre en usædvanlig nederdrægtig plyndring af 12 millioner kroner fra en fredelig dansk forening har ført til, at jeg systematisk bagvaskes. MVH fra Ejler Ottesen |
Hej Ejler
Det er nok også på sin plads at fremhæve, hvad aktiekommissionen kom frem til. Man skriver:
"Aktiekapitalen er blot en del af et aktieselskabs samlede arbejdskapital, og der er
ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem aktiekapitalen og selskabets finansieringsbehov
i øvrigt. Det må også konstateres, at kreditorernes vurdering af et
aktieselskab sjældent afhænger af aktiekapitalens størrelse, da denne kan være tabt
i større eller mindre grad, men af aktieselskabets generelle finansielle situation."
Og videre:
"I EU er det bemærkelsesværdigt, at England og Irland ikke stiller krav om et legalt
minimum for anpartsselskaber og aldrig har gjort det. Det skyldes formodentlig,
at disse lande heller ikke havde et sådant krav for aktieselskaber, men måtte indføre
dette som konsekvens af kravet i 2. selskabsdirektiv. Den fortsatte debat om
berettigelsen af et krav om legalt minimum har ført til, at Frankrig for nyligt har
ophævet et sådant krav for franske anpartsselskaber."
Og videre:
"Det kan indvendes, at kravet om en legal minimumskapital tjener til at sikre, at
kun seriøse aktører kan påtage sig at drive virksomhed gennem brug af anpartsselskabsformen,
men som tidligere nævnt er det legale minimumskrav til kapital
allerede så beskedent, at det ikke i sig selv kan antages at medføre denne effekt.
Ønsket om at fremme seriøsitet tilgodeses formodentlig bedre ved det ansvar, som
er knyttet til driften af et anpartsselskab, og som ønskes bevaret. Det nugældende
legale minimum er endvidere så beskedent, at dets ophævelse næppe heller vil
medføre en udvidet brug af personlig sikkerhedsstillelse i form af kaution eller
lignende fra anpartshaverne, idet disse dispositioner allerede i vidt omfang benyttes
i dag.
I denne sammenhæng bør det også bemærkes, at Centros-sagen1 allerede har medført,
at filialer af engelske anpartsselskaber uden legal minimumskapital kan operere
i Danmark som alternativ til danske anpartsselskaber.
Anpartsselskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe i England og
Irland tilsyneladende uden at give større samfundsmæssige problemer, og udviklingen
i EU, hvor Frankrig for nyligt har ophævet kravet for franske anpartsselskabers
vedkommende, tyder på, at stadig flere medlemsstater vil følge denne
udvikling. Det følger af udvalgets kommissorium, at Danmark bør være i front
med denne udvikling, såfremt det skønnes forsvarligt.
Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at kapitalkravet for anpartsselskaber
bør afskaffes. Udvalget foreslår, at det afgørende i stedet skal være et krav om,
at selskabet vedvarende skal have den nødvendige kapital under driften. Dette kan
gøres ved at ændre ansvarsnormen i aktieselskabslovens § 54, stk. 3, til en fælles
bestemmelse for både aktie- og anpartsselskaber. Hertil kommer, at misbrug af
den begrænsede hæftelse under skærpende omstændigheder bør føre til, at vedkommende
ved dom frakendes retten til at være stifter eller ledelsesmedlem i et
selskab med begrænset ansvar m.v. Disse muligheder for efterfølgende at sanktionere
et misbrug af den begrænsede hæftelse, som gælder for et anpartsselskab,
skønnes at være tilstrækkelige.