Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søges: Forretningspartner til marketing/it

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Du arbejder måske med f.eks. CRM, e-handel, online markedsføring, produktudvikling/markedsføring af it-produkter, udvikling af performance- og opfølgningsværktøjer, organisatoriske udviklingsprojekter, online læring og træning og ...

Du er absolut seriøs, erfaren og kompetent. Du har været selvstædig i 2-4 år med ok resultat. Nu er du interesseret i at gå et skridt videre i et partnerskab, der giver mulighed for at skalere til en ’rigtig’ virksomhed.

Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg har faste kunder og afvekslende projekter, men jeg mangler en udfordrende og medlevende medpartner/kompagnon.

Jeg har to målgrupper: 1) Salg/marketingafdelingen, der skal have hjælp med at få tingene til at spille. 2) It-virksomheder, der skal have et løft i salg/marketing. Opgaverne løses dels i fast samarbejde (drift, dvs. faste dage pr uge/måned), dels som projekter. Min udfordring er, at jeg ikke har timer og dage nok til at forfølge alle mine ideer.

Min vision er, at vi i et 50/50 partnerskab finpudser forretningsplanen og ydelserne, kommer ud til markedet, får succes og skalerer til 5 - 10 – 20 medarbejdere plus freelancere (husk – det er en vision, ikke en plan). Jeg ønsker, at vores ydelser er præget af godt håndværk mere end bedreviden. Vi vil lægge vægt på eksekvering og resultater for kunderne.

Min baggrund er mange års erfaring med ledelse af salg og marketing med pæne titler som marketingchef og salgsdirektør. Brancherne har været it, tele og energi.

Hvis det ender med et partnerskab skyldes det, at vi har fundet en fælles vision, har god kemi og en travl og fornøjelig hverdag. Vi starter med at se om vi kan finde musikken i samarbejdet (= kan vi tjene penge og kan vi li det?) før vi kaster os ud holdingselskaber, kontorlandskaber og firmabiler. Jeg tror dog, at vi ret tidligt skal finde fælles fysiske rammer, og da jeg bor nord for København sætter det en naturlig begrænsning på hvor du bor.

Det første skridt er, at du lægger en besked eller sender en pm eller en mail til be@elting.it. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Vh Bent

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)