Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Festarrangør

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 24. May 07
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej med jer alle på amino.

 Jeg er sammen med en veninde begyndt at overveje at starte et festarrangør firma i Aalborg, da jeg i forvejen har et bartender firma og vi mener der ville være marked for sådan et firma i Aalborg idet flere og flere firmaer samt private vælger at gøre mere ud af særlige begivender. 

I den forbindelse er der nogle ting som vi har gået og tænkt over som vi håber der er nogle aminoer der kan svare på.

Med hensyn til reg. af firma hvad ville så være det bedste? Når vi er 2, og vi ikke regner med at der skal indskydes det helt vildt store kapital idet at det meste til sådanne fester skal lejes og i længden kan langsomt investere i forskellige remedier. Er det så en enkeltmandsvirksomhed med den ene af os stående som ejer, eller der det noget andet?

Hvordan ville provision i sådanne et firma fungere, vil det være sådan at når et firma hyrer en til at arrangere deres fest med et vist budget, at man så tager en vis procentdel af dette budget eller man villle få et fast beløb?

Alle andre råd og div. er altid velkommne. 

 

Mvh Janus Platen 

Fra Holstebro
Tilmeldt 24. Mar 08
Indlæg ialt: 94
Skrevet kl. 07:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Janus.

Hvis I er 2, og kun den ene af jer, registreres som ejer af firmaet, så er det også kun den person, der hæfter for alt, hvis firmaet går på røven. Så det skal I nok lige overveje?

Jeg har selv skullet arrangere fester for et firma jeg arbejde hos. Når vi indhentede tilbud, ville vi have tilbud, hvor alt indgik. Altså materialer, gøgl, jeres honorar osv. Hvordan i opgøre jeres honorar, det må I selv om. Jeg tror bare ikke i skal skrive på tilbudet til kunden, at det er en procentdel af de omkostninger, det i forvejen vil koste firmaet.

"Det kan ikke gå værre end galt..."

Fra Århus
Tilmeldt 14. Apr 08
Indlæg ialt: 41
Skrevet kl. 08:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Janus

Lyder som en fin idé - tror mange virksomheder gerne vil betale sig fra at stå for det hele selv (ved dog ikke hvad der findes af event-bureauer m.v. i forvejen i jeres område)

Hvis det er planen at I skal være fælles om firmaet/arbejdet m.v. vil jeg bestemt ikke anbefale dig/jer at kun den ene står som ejer. Dels er der (som en anden nævnte) den økonomiske risiko hvis det skulle gå galt, men der er også det jeg vil kalde "vennefælden" - En af de fejl rigtigt mange begår når de starter firma sammen med venner/familie. De tænker "jamen vi er jo så gode venner/familie og vi vil det samme med firmaet m.v. og er enige om det hrlr, så vi behøver ikke "spilde" tid på alt det med papirarbejde o.s.v." - men desværre sker det jo altså ind imellem at selv de bedste venskaber går i stykker eller at familier splittes og så har man balladen hvis ikke der er styr på formalia. Så hvad med at lave firmaet som et I/S og så i øvrigt måske få en advokat ind over til at lave en aftale mellem jer som sikrer jer begge bedst muligt. Endelig vil jeg sige at selv i en situation hvor man hver ejer 50% kan der opstå problemer hvis man ikke på forhånd har kalrlagt hvem som har det sidste ord - Det kan i sidste ende kortslutte virksomheden hvis der kun kan træffes beslutninger ved 100% enighed.

Håber du kan gennemskue hvad jeg mener med ovenstående, som måske kan virke lidt selvmodsigende... men bottomline: Ej firmaet i fællesskab, men gør det klart hvem som (i sidste ende) er chef (for mange kokke kan som bekendt gøre selv den lækreste menu uspiselig)

God vind med firmaet 

 

 

Varme hilsener Sus Warming, ShoppingMamma.dk ***Alt kan lade sig gøre - Det umulige tager bare lidt længere tid***
Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 08:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Janus

Jeg har sendt dig en PM, men ud over det, så vil jeg sige, at det er MEGET vigtigt - det er faktisk det allervigtigste at i får papir på jeres samarbejde. I Nordjylland kan vi for 500 kroner få 12 timers iværksætter rådgivning hos fagfolk efter eget valg og det kan f.eks. være at snakke med en advokat om at få lavet en I/S kontrakt. Et I/S er den bedste løsning hvis i er fælles om det.

Et I/S koster ikke noget at oprette, i er personligt ansvarlige også økonomisk, men kan i kontrakten definere, hvem der skal lave hvad, hhvor meget, hvem der skal have overskud, hvordan pengene skal fordeles osv - ting som er rigtig vigtige at få afklaret. ingen af os tror vi kan blive uvenner med vores bedste ven - og utallige gange ser vi folk komme i uføre fordi de ikke har sikret sig ordentligt mod konflikter.

Tal med din lokale erhvervschef og kontakt Nordjysk Iværksætter Netværk - www.nin.dk - og få en snak med hvad de kan hjælpe dig med.

Og så er du i øvrigt velkommen til at ringe eller maile til mig, hvis du har brug for sparring :-)

Mine kontaktinformationer står på www.nordjyskfest.dk

Mange hilsner og god arbejdslyst

Mette

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)