Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til finpudsning af webshop projekt

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Aug 20
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle :)

Jeg har nu mere eller mindre færdigjort min hjemmeside, hvor jeg har benyttet mig af Shopify (Dawn). Jeg har etableret mit eget lille lager, og vil nu gerne integrere med Shipmondo. Det er en lille engelsksproget shop med t-shirts, hvor jeg godt ku tænke mig også at sælge til andre EU lande. Jeg har i den forbindelse, efter bedste evne, trykket lidt rundt i Shopify Markets. Er også meget interesseret i f.eks. Norge, men før jeg får noget hjælp, virker det en smule uoverskueligt. Har i det hele taget svært ved at vurdere hvor omfangsrig en opgave det er jeg står tilbage med her (forhåbentligt) kort før offentliggørelse af webshoppen. Måske er det ikke så kompliceret som jeg gør det til. Kan også læse om det her One Stop Shop moms. Men det er måske ikke relevant at tænke over lige med det samme..?

Jeg skriver her, fordi jeg sådan håber at der er en herinde der kan hjælpe mig med at komme i mål med de sidste ting. Jeg forsøger her at liste mere konkret hvad jeg godt vil have hjælp til:

1. Kort sparring omkring endelig prissætning af produkter, free shipping grænser osv. Vurdere om free shipping kun skal være i DK f.eks.
2. Vurdere generelt setup (Shopify+Shipmondo+E-conomic). Shopify er det eneste jeg helt har låst mig fast på indtil videre
3. Hjælpe mig med at navigere og sætte salg til EU korrekt op. Også gerne Norge. Både i selve Shopify, men måske også klæde mig på til moms og bogføring generelt
Spørgsmål:
Ifm. med Shipmondo integrationen med Shopify, skal man benytte sig af denne her Carrier Calculated Shipping / Carrier Service API, da det virker nødvendigt for at det hele spiller i checkout for kunden. Men det betyder at jeg skal opgradere min basic plan til Shopify 550 kr. pr. mdr., og SKAL faktureres årligt. Dvs. en nu og her regning på godt 6700 kr. En merpris på godt 4200 kr. Jeg tænker ikke umiddelbart at jeg kan bruge den opgraderede Shopify plan til noget andet væsentligt? Er der andre der har stået i denne situation, efter basic planen i 2023 ikke længere understøtter denne tjeneste? Eller er der en der kan give et råd til hvordan jeg skal navigere i det? Skal jeg bare opgradere planen og komme videre fra min lidelse? Eller er der andre muligheder? Som jeg forstår det på Shipmondo, handler det blandt andet om kundens evne til selv at vælge sin pakkeshop i checkout.

Jeg håber der er en derude der vil forbarme sig over en optimistisk men også fattig opstarter, ved at hjælpe mig videre med nogle af disse ting, eller skubbe mig i den rigtige retning mod en der kan. Jeg er også indstillet på at betale lidt penge, hvis der er en der vil gå det hele igennem med mig. Har du stået med det før og ved lige hvordan det skal sættes op, må du meget gerne henvende dig med et tilbud, herunder måske en timepris og et bud på opgavens omfang. 

Tusind tak til Amino for at jeg kan række ud på denne måde.

Vh. Anders 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)