Hvis et firma, på basis af at have et webhotel som er powered på solenergi, kalder sig miljøbevidste eller måske ligefrem miljørigtige kommer det for mig hurtigt til at lyde som en lidt plat greenwashing (pendant til hvidvaskning af pange; hvidvaskning af firmaets miljøprofil).
Særligt fordi det kun - som jeg lige læser det - er strømmen til serveren som er miljørigtig. Hvordan med strøm til resten af centret? Hvordan med alle de andre faktorer, er tingene købt og bygget både miljømæssigt og etisk korrekt? Hvordan med regnvejrsdage, kan solenergianlægget trække nok, eller switcher i der over på alm. DONG strøm (som vi jo alle ved var et fup nummer da de sagde grøn strøm)
For mig, skal der langt mere til end bare solenergi før jeg gider overveje jer...
Selv om jeg ikke ville have noget imod en grøn profil, så er der ting som er vigtigere, herunder sikkerhed for at driften er i orden. Det mangler I at bevise overfor mig.
Dertil mangler jeg et eller andet som understreger jeres ord, fx Greenpeace, miljøministeren, eller lignende som siger god for jer.
Måske I skulle overveje, at donere et beløb til en god sag for hvert webhotel. Det ville måske virke positivt hvis der stod at I giver 10% af prisen for et webhotel til Greenpeace.
De der 29,- for oprettelse, hvad er det for noget? 29,- dækker jo ingenting hvad angår den tid I skal bruge på at starte en kunde op. Jeg tror det kan virke som en indgangsbarriere fordi det smager af gebyr - og gebyrer har per defination en negativ klang.
Jeg føler mig generelt ikke sikre hos jer. Hvem er I? For så vidt kan I være 3 skolebørn på 17 år som har smækket en server op i jeres forældres kælder? Eller 3 topproffesionelle serverteknikere med mange års erfaring og akkrediteringer som har totalt styr på hele aspektet fra opbygning af hostingcenter, konfigurering af servere og sikring af stabil drift? Eller et sted midt i mellem...
Men da jeg ikke kan finde ud af det nogensteder antager jeg ganske automatisk det værste :-(