Hej Jeg har set et indlæg på Thorborg.dk Hvor Martin Thorborg kommer med sit syn på om man skal ha' en investor. Og hvad der kan være af positive og negative sider ved dette. Der nævnes i indlægget, at hvis man ikke har andet end selve ideen at komme med, så bliver det sgu nok mere end almindeligt svært at finde en investor til at støtte op om ideen. jeg er slet ikke uenig i denne anskuelse. Men når Vi taler om en investor, er det så det samme som at søge funding hvor dette nu kan gøres? Nu er det sådan, at jeg har en ide, men kan ikke kode selv. Har fundet et firma der kan kode det for mig for x-antal kr. Men jeg skal søge kapital et sted + eventuelle samarbejdspartnere for at komme videre. Hvad har I andre gjort, hvis I har skulle ha' fundet en investor eller har indskudt kapital til Jeres ide? |
Hej Karsten,
Som Martin beskriver i sit indlæg så er det svært at finde en investor hvis ens ide kun består af en ide som du har i hovedet. Før at investorer går med på ide stadiet, kræver det at din ide er yderst specificeret og vigtigst af alt visualiseret. Jeg har selv stået i samme situtation som dig og har i løbet af de sidste par år specialiseret mig i at visualisere koncepter i ide stadiet.
Nu ved jeg ikke om det er en ide til et app eller en hjemmeside du har, men dit næste skridt ville være at få visualiseret ideen. Dette kan du gøre ved at finde en app/web designer som kan designe din ide og designe de overordnede skærme i appen indeholdene alle de vigtigste funktioner. Herefter kan disse skærme lægges ind i en navigerbar design prototype, som vil kunne hentes ned på telefonen og dermed lade dig, dine eventuelle udviklere og vigtigst af alt dine investorer, navigere rundt i prototypen næsten helt som var det et færdig app. Investorer som ser en prototype i et så tidligt stadie vil i den grad blive imponeret, og det vil med sådan en prototype og et færdigt design, samt en eventuel animationsvideo som viser designet og funktionerne være langt lettere at finde investorer.
Alt dette kræver selvfølgelig at du har gjort dig nogle grundige tanker omkring hvad dit app/hjemmeside skal indeholde af funktioner og hvordan det hele skal fungere. Her ville jeg råde dig til at skrive et dokument som specificere det så meget som overhoved muligt på skrift.
Jeg er selv app designer, og har arbejdet med grafisk design, ide udvikling, programmering og animation i mange år og har hjulpet mange iværksættere og startups med at komme igang netop fra det stadie du er på. Smid mig endelig en mail med nogle informationer omkring dit projekt hvis ovenstående vækker interesse på Sebastianbeen@icloud.com