Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg har glemt at indberette moms (for IVS) i lang tid - hvad gør jeg?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 12. Jan 13
Indlæg ialt: 29
Fra  Scandinavian-Oriental Commerce Group Skrevet kl. 20:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg oprettede for 1½ år siden et IVS, som dog ikke har haft nogen aktivitet. Desværre har jeg ikke opdaget alle de mails der er tikket ind i min digitale mailboks for selskabet - og har nu en masse mails om momsindberetninger der mangler.

I alt beløber gebyrerne sig til over 6.000 kroner, og mit selskab har kun en kapital på 1,- - deritl kommer tilløbne renter på det skøn som skat har foretaget hvert kvartal.

Hvad er den bedste måde at håndtere dette på ? - Jeg forventer ikke der sker noget i selskabet. 

Med svedige hilsner og røde ører

Tommeltot

Tilmeldt 3. Feb 16
Indlæg ialt: 64
Skrevet kl. 20:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Du skal logge ind på skat.dk/tastselverhverv og indberette 0 for alle perioder. Det kommer så "kun" til at koste 800 kr pr periode i bøde.

Hvis du ikke forventer aktivitet i selskabet vil det være en god ide at afmelde for moms - gør du via virk.dk - ændre virksomhed.

Mvh Johnny

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46444
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu ved vi jo ikke lige hvad brevene siger - men alt andet lig burde gebyr være ca 6 x 800 eller 4800 kr - og så måske noget rente.

Du har vel heller ikke afleveret regnskab for 2016. Så vil selskabet jo blive overgivet til tvangslukning ved skifteretten hvor du så skal besvare en række spørgsmål

Det er muligt din bedste løsning er at lade det tvangsopløse, men det vil jo fremgå under dit navn altid, og det måske besværligt i forhold til at stifte og få tillid næste gang.

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Aarhus
Tilmeldt 12. Jan 13
Indlæg ialt: 29
Fra  Scandinavian-Oriental Commerce Group Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John

Tusind tak for svar - det lader til jeg har rodet mig ud på dybt vand. For ja, jeg har heller ikke indberettet regnskab for 2016 - og jeg kan se fra mine mails at det du siger med skifteretten sandsynligvis vil blive sat igang, medmindre der er en måde at råde bod på de problemer der er opstået pga. min manglende viden på området.

Hvad vil du foreslå jeg gør ? Jeg forestiller mig at jeg skal kontakte en revisor som kan hjælpe virksomheden tilbage på rette spor (hvis det er muligt). Som du siger er det naturligvis en mulighed at lade virksomheden tvangsopløse - og ja, det vil da være lidt trist at have det stående på mit navn. Så jeg vil foretrække at betale "dummebøden".

Tror du det er muligt at få rettet op på situationen, hvis vi får indberettet de nødvendige ting, og betaler de nødvendige bøder med hjælp fra en revisor  ?

På forhånd tak

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46444
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis IKKE den ER sendt til tvang og det er jeg ret sikker på den ikke er - så er det bare med at få et regnskab ind - hvilket er let hvis der ikke har været aktivitet Du skal kontakte en bogholder eller revisor omg. Venter du til den er på tvang er det langt dyrere og sværere med revisorerklæring

Det er så en dummebøde nu kun hvis bare du er hurtigt - så har du firmaet fortsat  http://tjregnskabsservice.dk/ plejer at være forstående og kunne træde til HURTIGT

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Holbæk
Tilmeldt 19. Dec 13
Indlæg ialt: 634
Fra  TJ Regnskabsservice Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tak for anbefalingen, John :-)

Så skal vi på den igen :/ jeg har hjulpet en del efterhånden. Det kan godt nåes. Bliver det gjort inden 1/8 er dummebøden på 2000 til dig personligt. Herefter stiger den til 3000, som så også er maks.
Selskabet får en på 5000 pga for sen indberetning af selvangivelse :(

Gebyr/renter vedr. moms kan fjernes hvis moms afmeldes pr. tilmeldingsdatoen.

www.tjregnskabsservice.dk - Jeg kan hjælpe dig med regnskab, skat, bogføring og moms m.v.

Fra Aarhus
Tilmeldt 12. Jan 13
Indlæg ialt: 29
Fra  Scandinavian-Oriental Commerce Group Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas / John

Jeg giver dig et kald imorgen ! :-)

Tak for hjælpen begge to

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)