Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Eksport til Norge/Skandinavien

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Jun 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Jeg står i den situation, at jeg gerne vil begynde at distribuere bræt- og kortspil i Skandinavien. Jeg har allerede et godt lager af forskellige spil, som nu bare venter på at blive solgt.

Før jeg kaster mig ud i det, vil jeg dog gerne have helt styr på, hvad jeg laver - især når det kommer til eksport til Norge, som jo ikke er en del af EU. Jeg har derfor en masse spørgsmål, jeg håber, I kan hjælpe mig med.

1a) Sælger jeg varerne med dansk moms? Eller helt uden moms?
1b) Skal de virksomheder, jeg handler med, være registreret et eller andet sted?
2) Hvilke informationer skal fremgå af fakturaen?
3) I hvilken valuta bør prisen være?
4) Hvilke betalingsmetoder bør jeg tage imod? Og hvordan med kredit?
5) Hvordan fungerer det med fragt til udlandet? Jeg har lige nu kun en konto hos Post Nord, men jeg tænker, noget andet helt sikkert er smartere og billigere.

Og udover det tager jeg selvfølgelig imod alle jeres andre tips og gode råd med kyshånd!

På forhånd tak - og hav en dejlig dag.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

1)  Alt salg til lande udenfor EU ( 3.lande) er uden dansk moms.  Erhveskunder i EU lande med gyldig moms nr.  er uden moms. Private er med Dansk moms.

1) ikke noget krav,  dog erhvervskunder i EU lande skal have et gyldigt moms nr.

2) Dit cvr nr. kundens firmanavn samt ardresse. Ved salg til erhvevskunder i  EU lande  skal du have kundes moms nr.  det skal også fremgår af fakturaen at der er tale om EU handel uden moms

3) helt op til dig, Euro eller DKK vil være en fordel for dig, da du så ikke har noget kurstab. Er dine indkøb i Euro vil det naturligvis være en fordel også at få betaling i   Euro

4) helt op til dig, men bankoverføsel er det sikreste.  Kredit kommer jo helt an på hvor mange penge du kan tåbe at tabe hvis uheldet er ude.

5) Du skal være eksportør registret. hvilken type fragt du skal bruge kommer helt an på vægt og volumen af dit god. 

Tilmeldt 26. Jun 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn,

Mange tak for dit svar! Det er meget brugbart.

Nu kom jeg til at tænke på noget andet. Hvis jeg nu sælger spillene til forhandlere i Danmark (der videresælger til privatkunder), skal de så have (og betale) prisen inkl. moms til mig?

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 12:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Concreteface:
skal de så have (og betale) prisen inkl. moms til mig?

Ja naturligvis skal de have prisen inkl. moms.  Du bør da vist sætte dig lidt bedre ind i de helt fundamentale moms regler ;-)

Tilmeldt 26. Jun 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg var nu også ret sikker på, det var korrekt. Jeg kom bare til at læse en debat herinde, hvor det ikke virkede til at være tilfældet, så derfor blev jeg i tvivl :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)