Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kundebesøg i et andet EU land, hvordan faktureres det?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Jun 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

Jeg håber at I kan hjælpe :-)

Jeg er lige startet op som freelance konsulent, og min første opgave var on-site 7 dage (incl 2 rejsedage) hos en kunde i et andet EU land, og jeg er i tvivl om hvad jeg med rimelighed kan fakturere kunden for, og hvad jeg kan få mit firma til at betale for (kan trækkes fra).

Jeg vil gerne have dækket mine udgifter ind som udgangspunkt, og jeg vil gerne spørge herinde på Amino, om der er en 'best-practice' for at fakturere kunder for de udgifter man har haft. Er der f.eks. et beløb, eller diæter mv. man fakturerer for de timer man er væk hjemmefra uden for arbejdstiden?

Hotel + forplejning under opholdet blev betalt af kunden.

Jeg har haft følgende udgifter:

 - 4 x taxa boner til/fra lufthavn i begge ender.
 - Fly-billetter.
 - Forplejning under rejsen.
 - 1 restaurant besøg for 2 personer den første dag (ikke et dyrt sted)
 - Diverse drikkevarer under opholdet (sodavand, kildevand)
 - Telefoni/data roaming udgifter. Da jeg lige er startet som freelance har jeg endnu ikke fået undersøgt om jeg skal have 2 abonnementer (privat/firma), eller om jeg kan bruge det samme da jeg er registreret som enkeltmandsvirksomhed.
 - Kattepension for 2 x katte, samt udgifter i forbindelse med børnepasning mens jeg var væk.

Jeg har registreret de timer som jeg har arbejdet on-site i løbet af de 5 dage, dem tænker jeg skal faktureres til min normale timesats?

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 11:23
Hvor mange stjerner giver du? :

jjj911:
, om der er en 'best-practice' for at fakturere kunder for de udgifter man har haft.

Det kommer jo helt an på hvad du har aftalt med kunden eller hvad der fremgår af dine salgs og leveringsbetingelser. 

 -" Kattepension for 2 x katte, samt udgifter i forbindelse med børnepasning mens jeg var væk."

Det er da en helt privat sag som du hverken kan belaste din kunne eller dit firma med.

Tilmeldt 19. Jun 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 11:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok, så jeg skal forstå dit svar som at der ikke findes en best practice for hvordan man fakturerer kunder for kundebesøg? Og at det er noget der aftales helt individuelt?

Godt at vide mht. mine private udgifter, tak.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Individuelt behøves det ikke at være, men så bør det jo fremgår af dine salgs og leveringsbetingelser.

Tilmeldt 2. Jul 08
Indlæg ialt: 2813
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Tænker det ville være noget af en sjov faktura at få .
Katte pension 200 euro
Hotel overnatning 300 euro

Etc.. 😃

Hvis du vil have disse udgifter dækket ind må du jo indberegne dem i ilbuddet til din kunde..

Tilmeldt 19. Jun 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu var det jo også et 2-delt spørgsmål, og mine private udgifter var rettet imod den anden del af spørgsmålet som var vedr.  om jeg kunne trække den slags udgifter fra i mit firma.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du kan fakturere lige det du vil - hvis den du arbejder for er enig i at betale for det. 

Du kan trække dine ting fra dog absolut ikke din kattepension og udgifter til børnepasning Det er private udgifter uanset det er rejsen der gør det nødvendigt. Sådan er det jo også for lønmodtagere der rejser - de kan da heller ikke trække børnepasning, kattepension osv fra?

Du kan ikke trække den 2. person bespisning fra - Bespisning med forretningsforbindelser giver kvart fradrag for udgiften (og kvart moms i dk f.eks.)

Telefon kan du tage ind forudsat du kan dokumentere at den udgift du lader firmaet betaler 100% alene er grundet rejsen. Her vil skat måske mene du også ringer hjem til børnene og så går den ikke, så jeg synes det er ret småt at gide rode med. Har du 2 telefoner og har arbejdstelefonen med hjem bare EN gang, så udløser det skat af fri telefon uanset du har en anden privat http://johnhannover.blogspot.dk/2014/01/skat-fri-telefon.html 

Derfor:

jjj911:
- 4 x taxa boner til/fra lufthavn i begge ender.
 1- Fly-billetter.
 2- Forplejning under rejsen.
 3- 1 restaurant besøg for 2 personer den første dag (ikke et dyrt sted)
 4 - Diverse drikkevarer under opholdet (sodavand, kildevand)
 5 - Telefoni/data roaming udgifter. Da jeg lige er startet som freelance har jeg endnu ikke fået undersøgt om jeg skal have 2 abonnementer (privat/firma), eller om jeg kan bruge det samme da jeg er registreret som enkeltmandsvirksomhed.
 6 - Kattepension for 2 x katte, samt udgifter i forbindelse med børnepasning mens jeg var væk.

1, 2, 4 ja fuldt fradrag

3 kvart fradrag for bespisning af forretningsforbindelse

5 Kun hvis du kan dokumentere/sandsynliggøre at det er ren ekstra forretningsudgift og ikke kald til børnene - om det er værd at rode med ved jeg ikke

6 absolut nej

Overvej stærkt en bogholder så du ikke får skatterod - Fradrag generelt kan du finde i FRADRAG som e-bog eller paperback med over 70 typiske fradrag listet + generelle regler http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/09/fradrag.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)