Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rykkere – hvor ofte og hvordan?

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 27. Feb 17
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 00:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen

Jeg strander i den lovgivning jeg kender... rentelovgivningen. Rykkere, rykkergebyr, 10 dages inteval, renter.

Mit spørgsmål går ikke på, hvornår jeg inden for renteloven må rykke.

Mit spørgsmål går på – hvor ofte jeg må rykke for mit tilgodehavende (uden renter og rykkergebyr).

Må jeg rykke ugentligt (uden renter og rykkergebyr), må jeg rykke dagligt?

Banditten er... måske ikke klog – men han har lært at navigere... og snyde. Og med mindre én gør noget ved det, så fortsætter han med at snyde...

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 12:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Teknisk set må du jo rykke ham så ofte som du har lyst til, sålænge der ikke kommer renter og gebyrer på.

Men hvis kravet på et tidspunkt skal forbi retten, så SKAL der være rykket korrekt efter de gældende regler og varslet om inkasso.
At du så derefter har lyst til at ringe til manden dagligt og minde ham om gælden, det er sådan set op til dig.

- MEN, en domstol vil kunne hænge dig op på chikane. Og hvornår der overskrider grænsen imellem "venlig påmindelse" og chikane er en ren vurderingssag og derfor have to udfald vi ikke kan spå om på forhånd. Men jeg vil helt klart mene at det ikke vil gavne din sag at ryge over på den anden side af grænsen og ende i chikane.

4.500 havde jeg helt klart smidt til inkasso. 
Ja, nogle inkassofirmaer er nogle klaphatte, men der er altså også nogle som er ret dygtige.

Den "bedste" sag var en sag på knap 8.000 kr. + diverse renter, sagsomkostninger m.m., hvor vores advokat fik timet det sådan at skyldner blev stoppet på vej på ferie med familien. Når man ikke dukker op i retten og der udstedes et politihold, så er det et problem når man står i en lufthavn - og nu er eftersøgt. 
Så gik sagen pludselig fra at skyldner ikke havde nogen penge og havde trukket os rundt i manegen i næsten et halvt år, til at han nu var tilbageholdt. Og så kunne han sjovt nok pludselig godt finde ud af at betale det hele.

/Jesper

Tilmeldt 19. Oct 08
Indlæg ialt: 1822
Skrevet kl. 16:47
Hvor mange stjerner giver du? :

100% enig med Jesper. Afsted til inkasso med den og så læg hele sagen fra dig mentalt. Brug kræfterne på det daglige arbejde i stedet.

Jeg har sendt sager så "små" som 1000 kr. til inkasso og de fleste gange bliver sagen løst uden omkostninger for mig.

Ham her lyder som en forhærdet bedrager, som står i RKI big time, men jeg ville - for min maves skyld - sende den til inkasso alligevel. Sådan er jeg bare skruet sammen.

Fra Aarhus
Tilmeldt 10. Aug 10
Indlæg ialt: 151
Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jørgen:

Svar til Flex Page ApS     :

Renteloven beskriver med hvilke intervaller du kan rykke en skyldner hvis du skal opnå den rettighed at du kan oversende et krav til retlig inkasso ved igen at fremsende en meddelelse til skyldner og igen opkræve kr. 100 for denne meddelelse.

Det er ukorrekt at du "..ikke må" rykke flere gange, især ikke hvis du 3 gange har rykket med 10 dages interval imellem rykerne..

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     

Hej Jørgen, 

Nah, det er  ikke ukorrekt, at du ikke må rykke mere end 3 gange med gebyr og renter. 

Et uddrag af renteloven § 9 b: 

Stk. 2. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.

Blot til info. :) 

Med venlig hilsen
Kristian Kristensen

Fra Odense
Tilmeldt 27. Feb 17
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 10:36
Hvor mange stjerner giver du? :

En hurtig opdatering vedr. min komikeren, min dårlige betaler, Jens Vejmand – som vi kalder ham her på trykkeriet; han har fortsat ikke betalt.

Han bliver rykket med ca. 10 dages interval på både sms og på e-mail. Rykkerproceduren kører automatisk. Han er ikke sendt til inkasso, fordi det vi i så fald skulle sende penge efter ham. Der står, tror jeg, også et hav af kreditorer i køen...

Jeg har netop erfaret, at komikeren nu går og mangler tryksager igen, og har sendt forespørgsel til endnu et fynsk trykkeri. Komikeren har adresse i Jylland! Han underskriver nu med et nyt fiktive ApS.

Han løber snart tør for trykkerier her på Fyn, så pas på... han rykker nok snart over broen... hvis han ikke allerede har været der.

Jeg hørte i nyhederne i forgangne uge, at antallet af registreringer i RKI var faldet... primært af to årsager. Danskernes økonomi er blevet bedre, og virksomhederne er blevet bedre til at kreditvurdere. Og det er jo en fin ting... 

Blot info.

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)