Hej - jeg er overvejer at "springe ud" som freelance / projektleder konsulent. Jeg har snakket med diverse agenturer og de mener at jeg nemt skulle kunne sælges, men jeg har et enkelt forbehold. Min økonomiske situation er god og jeg har ingen problemer ift. hvis der skulle gå en periode uden ansættelse, men samtidig står vi på hjemmefronten overfor at skulle bygge til, hvilket jo forudsætter velvillighed hos banken og vi har fået en række tilbud. Ingen problemer so far. Mit spørgsmål går på - hvis jeg bliver selvstændig, hvordan stiller det så mig og min familie i forholdt til lånemuligheder af den slags? Bliver jeg anset som en slags spedalsk af banken og kan ikke regne med at få lån på rimelige vilkår? |
Jeg oplever væsentlig større medgørlighed fra banken, i dag hvor jeg er lønmodtager, end da jeg var selvstændig :-)
Men det var også midt i krisen, og jeg var håndværksmester, så det kan også have stor betydning.
Positive regnskaber og fyldte ordrebøger vil naturligt give bedre vilkår.
Min erfaring er, at jo mere attraktiv en kunde man er for bankerne, jo bedre vilkår.
Held og lykke med projektet, både job og tilbygningen :-)