Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb af ejerlejlighed til udlejning?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Jan 14
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 08:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej folkens,

Jeg går med tanken om, at købe en bolig til ren og skær udlejning (ikke for, at tjene penge på huslejen, men set som en pensionsopsparing) men skal dette gøres privat, eller gennem et selvskab? Hvad taler for / imod? 

Hvis det nu bliver gjort igennem et selvskab, hvordan er det så, at låne penge i banken osv?

Jeg har tænk så langt som dette:

Finde en lejlighed: Eksempelvis, 1,500.000

Smide 100.000 i mit selvskab

Købe lejligheden og låne resten

Gå i 0 om mange år + tjene lidt penge på husleje efterfølgende og dernæst sælge den.

Hvad skal man være opmærksomhed på? 

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er rigtig mange ting du skal være opmærksom på, blandt andet kommer du til at hæfte personligt for størstedelen af gælden. Hvis det er København på tænker på, kan dine udgifter ikke blive dækket af dine huslejeindtægter ved pris kr. 1.500.000, da lejen ikke bare kan fastsættes af dig. Mindste løbetid for realkreditlån til nogenlunde rimelige ydelser er 20 år. I vedtægter for ejerforeningen skal fremleje være tilladt, o.s.v.

Hele recepten på køb m.v. vil være for lang og for uforståelig at bringe her. Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere.

Mvh Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 29. Feb 16
Indlæg ialt: 315
Fra  Andelsbolig.nu Skrevet kl. 19:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens, når du køber lejlighed til udlejning, kan du normalt ikke få 80% belåning. Belåningen skal udregnes efter en vurdering, som kreditforeningen foretager på baggrund af lejekontrakten, så dit kapitalbehov kan være større end 20%. Du har selvfølgelig mulighed for at supplere dine kr. 100.000 med banklån.  

Hvis lejligheden er fra før 1993, så må du kun leje den ud til den omkostningsbestemte leje. Er lejligheden fra 1993 eller senere er der fri husleje. 

Klaus Folmann

Andelsbolig.nu

Rådgivning, vejledning og sparring til andelsboligkøbere og andelsboligforeninger - Klaus Folmann

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5906
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 20:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der er en række driftsomkostninger ved at have et selskab, og det vil sandsynligvis ikke give mening at oprette det blot for at investere i en lejlighed. Hvis du vil købe en hel ejendom til flere millioner kroner, kan der nemmere argumenteres for drift i selskab. Her er fidusen at ved et eventuelt salg, der sælger du selskabet som ejer ejendommen i stedet for ejendommen, og der kan dermed spares omkostninger til tinglysning m.v.

Du skal være opmærksom på, om du virkelig gider driften af en enkelt lejlighed, og det bøvl der nu engang er, når man har lejere. Så skal der rykkes for husleje, der er et utæt vindue o.s.v

Jeg hæfter personligt for alle mine lån, og det er normal procedure, selvom det er et selskab, som skal købe, eje og stå for driften.

Nu kender jeg ikke din konkrete case, men jeg vil ikke indgå i noget som ikke er cash flow positivt.

Fra København
Tilmeldt 17. May 16
Indlæg ialt: 1091
Skrevet kl. 22:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Du må have en del penge på kontoen siden du gøre det for ren og skær.

Tilmeldt 1. May 17
Indlæg ialt: 23
Fra  Denprivateinvestor Skrevet kl. 17:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal være opmærksom på dine offeromkostninger, måske det vil være mere fordelagtigt at smide beløbet i en eller anden indexfond.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)