Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Prestashop, Danaweb og opdatering fra 1.5 til 1.6

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Middelfart
Tilmeldt 23. Feb 11
Indlæg ialt: 95
Fra  www.crocca.dk Skrevet kl. 21:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, jeg er udfordret idet jeg har en webshop gennem Danaweb. Der er lovet mig et re-design. Dette har jeg så fået accept på efter at jeg kunne dokumentere at det var blevet lovet mig. Men nu har jeg kørt på 1.5 løsning i 3 år og ønsker i forbindelse med re-design at få det opdatereret til min. 1.6 eller 1.71 som er den nyeste version. Dette ønsker Danaweb ikke, da de mener der er for mange tekniske problemer. Men som jeg ser det, er 1.5 ikke tidssvarende, op opfylder ikke kravene til google - mobil og hastighedvenlighed. Jeg har desværre 1,4 år tilbage af min kontrakt med Danaweb. Er der nogle som kan give input til muligheder? Det er vigtigt at min webshop https://crocca.dk er så synlig og brugervenlig som mulig. På forhånd tak

Tilmeldt 29. Oct 16
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 23:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christa,

Nu er det et stykke tid siden, at jeg sidst har flyttet nogle webshops væk fra Danaweb (netop pga. v1.5 låsningen) men du er bestemt ikke alene. - For ca. halvandet år tilbage ventede flere på at få lov til at komme over på 1.6 som BETA men skete bare aldrig. Det blev dog nævnt, at det højst sandsynligt kun var nye kunder der ville komme på 1.6. (nu er det nok nærmere 1.7)

Eftersom du er hos Danaweb, så har du sikkert QuickPay som betalingsgateway hvor Prestashop v1.7 understøttes af deres modul. Så kan ikke se hvorfor 1.6 skal nævnes da alle langsomt er ved at bevæge sig over på 1.7 (yderst stabil), har du dog ePay som betalingsgateway skal du i hvert fald ikke skifte til 1.7 foreløbigt, så kan du i hvert fald ikke modtage betalinger.

Kan se at du afsender pakker med GLS. Bemærk i dette tilfælde at Danaweb har købt sig til modulet du finder her: https://prestashop.butikki.dk/da/home/16-gls-pakke-shop.html for 625,- inkl. moms (éngangsbeløb) og at du uden dette, vil miste pakkeshop valg, label-funktion fra Prestashop backend mv. De køber 5 licenser af gangen og får dermed lidt rabat men prisen er yderst billig sammenlignet med andre.

Hvad angår at få data med dig, så får du ikke designet med dig (også lige meget hvis du vil på 1.6 el. 1.7) men eller er resten relativ let. Jeg har i hvert fald nemt kunne få de nødvendige csv-filer hver gang. Et par gange har der været lidt problematikker med æ,ø,å i beskrivelserne så du kan godt forvente, at komme en del på arbejde såfremt du flytter væk "hjemmefra" hvor du er nu. - Når du har disse, skal blot finde dig en Prestashop hosting partner der tilbyder "free migrate" og sige at du desværre kun har CSV-filerne, så hjælper de dig ofte gerne med at få alt klar. Et design kan du nemt finde på eksempelvis Themeforest.net. Danaweb giver ikke adgang til alle funktioner og let-korrekt export er ikke mulig selv at foretage.

Ved import skal du bl.a. sikre dig, at varerne forbliver på 25% momsen og ikke står til ingen (ikke valgt) efter import. Så der er lidt at være obs på men enhver her eller andre steder skulle gerne kunne hjælpe dig i mål. Bemærk i øvrigt at du sagtens kan flytte langsomt til 1.7 et andet sted og så først flytte domænet når klar = ingen nedetid for dine kunder. Danaweb er din DNS-provider medmindre du har frasagt dig dette eller haft domænet inden, så skal du på et tidspunkt noget andet, skal du finder en ny leverandør hertil hvilket vil sige at din domæneomkostning nok øges med 30-300,- årligt alt efter valget.

Til Danawebs fordel vil jeg sige at deres løsning fungere fint og kan du ikke selv, skal du alligevel betale til én eller anden så er du tilfreds, så må du bare blive ved til de overgiver sig eller du måske kan komme på BETA-listen når noget éngang sker. I forhold til Google´s krav som du nævner, så hjælper v1.6 eller 1.7 ikke til den store guldmedalje, det er mere på backend-delen (admin-delen) hvor du ser og mærker ændringerne. Google måler jo mere på det anvendte tema så et tema-skift vil jo påvirke din score. Danaweb benytter den samme Prestashop 1.5 skabelon til alle (mig bekendt) og ændre så lidt i koden samt CSS for at opfylde kundes ønsker nogenlunde (farver mv.) så din score kan næppe gøres bedre på nuværende tidspunkt og mon ikke de allerede har diverse tweaks med nginx, varnish osv.

Det gode ved Danaweb er jo også, at man ikke er i tvivl om, om noget er Danaweb (måske et kvalitetsstempel). Prøv at sammenligne din egen webshop med livingbyvanja.dk der også sælger brugskunst. Særligt bunden med ombytning osv er næsten altid 80-100% ens på alle deres webshops.

Nå men alt-i-alt så er der én masse tiltag at tage men om alternativerne er bedre ved jeg som ikke. Kunne du selv smide den op på f.eks. GCP, Kyp, Linode eller hos Amazon (AWS) ville det være langt det billigste og med modulet PrestaVault (hvis 1.6) vil jeg mene du kunne gøre det, uden det blev for nerdét i forhold til sikkerhed og driften såfremt du valgte én one-click Prestashop løsning med diverse utilities hvor det ikke tilbydes direkte. Skulle du dog éngang vælge at gå nye veje og kan du ikke få eksporteret titel, antal, beskrivelse osv til én fil, har jeg lavet noget i scrapy der kan suge data ud fra fra bl.a. Prestashop, helt automatisk, som du sagtens kan få lov at gøre brug af nu hvor der ingen konkurrence er her.

Mvh Ron.

Se min IT-blog her med en masse fedt. IT-support

Fra Middelfart
Tilmeldt 23. Feb 11
Indlæg ialt: 95
Fra  www.crocca.dk Skrevet kl. 08:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ron. Tusind tak for svar. Der hvor det også vil være en fordel for mig er at mine sider har meget tekst. 1.5 kan ikke håndtere en "læs mere" knap så teksten kan deles. Teksten er selvfølgelig for kunderne, men også i relation til google. Men det er kikset at kunderne skal scrolle 2 sider ned for at kunne sæt varerne... for slet ikke at tale om det på mobilvisning. God weekend

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)