Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Praktik i egen virksomhed (Hovedopgave)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Apr 17
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Jeg har i forbindelse med praktikperioden på min Finansøkonomiuddannelse, valgt at gå i praktik i min egen virksomhed, og det er gået super godt. Praktikperioden er ovre, og der skal nu skrives en afsluttende hovedopgave, som skal fungere som en slags løsningsforslag for et problem i min virksomhed. Hovedopgaven skal desuden have stor vægt på det økonomiske aspekt.

Da det er de færreste, der går i praktik i egen virksomhed på uddannelsen, passer kravene for hovedopgaven mht. løsningsforslag mv. ikke særligt godt til en nyopstartet virksomhed, da virksomheden stadig er meget ung, og ikke har et decideret problem der skal løses.

Jeg havde i tankerne at lave en komparativ analyse af en succesfuld og en ikke succesfuld virksomhed og finde ud af hvilke faktorer, der gør at en virksomhed bliver succesfuld, men det er utroligt svært at finde nok data om virksomheder, ikke mindst om en virksomhed der ikke længere findes (den ikke succesfulde virksomhed)

Jeg vil derfor høre om, nogen havde nogen forslag til en problemstilling til en hovedopgave, som skal fungere som løsningsforslag i en nyopstartet virksomhed?

Tak på forhånd :)

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Benjaminsmehr:
Jeg vil derfor høre om, nogen havde nogen forslag til en problemstilling til en hovedopgave, som skal fungere som løsningsforslag i en nyopstartet virksomhed?

De fleste nyopstartede virksomheder har nogle interessante emner omkring enten optimering af arbejdsgange eller salg.

Du skal nok ikke opfatte ordet "problem" som noget dårligt, der er sket i din virksomhed. Du skal nærmere opfatte det som en problemstilling, som du kan arbejde med at finde en løsning på. Det kunne f.eks. handle om markedsanalyse, målgruppeanalyse, analyse af konkurrencesituationen - og så med nogle stærke handlingsanvisninger.

God vind med opgaven - og virksomheden.

Venlig hilsen

Hans

Tilmeldt 18. Apr 17
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans,

Tak for svaret. Jeg kan sagtens se hvor du kommer fra, men der skal som sagt være stor vægt på det økonomiske, da det er en finansøkonomisk uddannelse. Min vejleder har derfor frarådet mig at tage en markedsføringsrelateret problemstilling, da det vil trække ned at have en overvægt af markedsføring og/eller salg og kunde i opgaven.

Da jeg har startet en internet-virksomhed (www.ratemo.dk), der ikke har en væsentlig økonomisk aktivitet, andet end til markedsføring og køb af freelanceropgaver, finder jeg det svært at inddrage det økonomiske i et væsentligt nok omfang, til at kunne relatere direkte til virksomhedens økonomi

Jeg havde i den ombæring evt. forestillet mig at lave en problemstilling mht. hvordan man som virksomhed kan få investorer ind, men er ikke sikker på at det vil tilfredsstille kravene. 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)