Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp søges! Ingen netværk, ingen erfaring, tidligere misbruger. Store ambitioner!

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 02:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kære Aminobrugere

Jeg har brug for noget hjælp/sparring.
For at få den bedste vejledning må jeg nok hellere skrive hvem jeg er. Så her kommer lidt om mig:

Jeg er 24 år, og har fundet ud af jeg er/vil være iværksætter.

Jeg har siden jeg var 12-13 år troet jeg skulle være Stand-up komiker/manuskriptforfatter. Jeg har også haft et hash/stofmisbrug siden jeg var 13 år. Jeg kom ud af misbruget for 6 mdr. siden. Jeg havde tidligere prøvet flere gange uden at holde det, har været i behandlinger osv. men så hørte jeg tilfældigvis 1 podcast med Tony Robbins og så stoppede jeg med et fingerknips og har ikke kigget tilbage. I de sidste 5 måneder har jeg læst en bog om ugen ( om strategier, psykologi, økonomi etc.), og set tusindvis videoer/podcasts (Tony Robbins, Jim Rohn, Martin Thorborg etc.) . Mit værdisæt begyndte at ændre sig. Både pga. hvad jeg læste, men selvfølgelig også fordi jeg ikke længere er afhængig, eller indtager nogen former for rugsmidler.

Jeg lavede et opslag for nogle måneder siden om at flytte til USA, og skrive film. Det nok lidt pinligt nu da jeg ikke længere vil være "kunstner", men vil bruge min kreativitet på anden vis. Jeg vil ikke længere "bare" få folk til at grine, jeg vil gerne skabe noget værdi folk kan bruge i længere tid end et stand-up show/en film tager. Ikke for at sige noget dårligt om dem som vil det, de er super seje alle sammen, det bare ikke mig mere. 

Jeg vil opbygge firmaer folk skal være glade for eksistere. Men jeg tror jeg skal vide noget mere og kan ikke lære alt fra bøger desværre.

Her er mit lidt alternative CV:

Det positive: 

Jeg begyndte som 5-årig at spille Starcraft (krigs/strategi spil) og da jeg var 15-17 år, var jeg den 6. bedste i europa til at spille World of Warcraft i 2 discipliner (5 mand på hvert hold, og 3 mand på hvert hold ) og jeg kunne tjene nogle penge på at skrive guides til andre som ville lære vores strategier, som blev solgt på en hjemmeside.
Da jeg var omkring 18 begyndte jeg at spille poker istedet for, og kunne leve af det efter et års tid. Jeg blev aldrig den store pokerstjerne, men det også svært når man er påvirket fra morgenstunden og ikke brænder for det. Jeg kunne dog få det til at løbe ret godt rundt i et par år, indtil mit misbrug tog for meget fart så jeg skulle hæve for meget ift. hvad jeg tjente.
Som 21 årig begyndte jeg at lave stand-up, og på den korte tid jeg var igang (ca. 2 år) nåede jeg da at få nogen penge for det, har optrådt et par hundrede gange i hele landet på små og store scener, og fik masser af ros og anerkendelse fra publikummer og mange etablerede komikere.
Jeg vil mene jeg er en god strateg. Jeg er god til mennesker. Og efter jeg er kommet ud af mit misbrug er jeg blevet meget disciplineret og rimelig følelsesmæssigt intelligent.
Jeg er EKSTREMT dedikeret når der er noget jeg gerne vil. Jeg kan leve på en sten de næste 25 år uden problemer. Tanken om at arbejde fra jeg står op til jeg går i seng de næste 25 år 7 dage om ugen skræmmer mig ikke, tværtimod.
Med fare for at blive skudt ned, kan jeg fortælle jeg "Arbejdede" (I spillet kunne man se hvor længe man havde brugt) 415 døgn på world of Warcraft i løbet af 2-2,5 år, samtidig med jeg havde mit misbrug.) Det lyder måske åndsvagt at nævne, men synes det siger lidt om hvor meget jeg dedikerer mig når jeg vil være god til noget. 
Taler, skriver og læser flydende på engelsk. Er lige startet til Karate for at træne disciplin og mental balance. 

Det negative: 

Jeg har levet ekstremt isoleret(det ikke fordi folk ikke har kunne lide mig, men havde det så dårligt at jeg bare ville være alene med mit misbrug i mange år), jeg har INTET netværk, (jeg har fået nogle venner de sidste par måneder som jeg har mødt i terapi, men de vil alle sammen være pædagoger) 
Jeg kender ingen succesfulde mennesker personligt.
Jeg har ikke gået i noget skole siden 8. klasse.(har 9. klasses eksamen med okay karakterer, men var ikke hehe året, da jeg spillede WoW) det  Ihvertfald ikke mere end 3 måneder af gangen.
Jeg har ikke noget erhvervs erfaring, har haft jobs men aldrig længere end 3 måneder af gangen. Bl. a. Mcdonalds, Burgerking, Telemarketing. 
Ja det vel også negativt jeg har haft det misbrug ihvertfald på "cv'et" (føler dog jeg er blevet stærkere pga. af det idag) 
Har lidt gæld, men vi snakker under 20.000 (bortset fra su-lån) og har en fin plan ift. min gæld. 
Jeg er pt. på kontanthjælp. 


Mine spørgsmål og tanker: 

Hvordan får jeg kontakt til nogen som kan lære mig noget/svare på nogle spørgsmål, som jeg ikke kan lære i en bog eller et youtube klip? 

Hvis du tænker du kunne lære mig noget/svare på nogle spørgsmål, så giver jeg gerne en frokost, en kop kaffe og slår din græsplæne!
Jeg arbejder hellere end gerne gratis for dig/din virksomhed hvis du mener du kan bruge mig til noget (og jeg dig/virksomheden selvfølgelig).

Såfremt at jeg ikke finder en bedre ide med jeres hjælp, tænker jeg at søge et job indenfor salg/telemarkting (Tænker godt jeg kan få sådan et job uden uddanelse).
Ville gøre dette for at få salgserfaring (er vel altid godt) og observere hvad jeg synes var godt/skidt ift. ledelse osv.
Samtidig for at spare penge op, fra hvad jeg nu får i løn, så jeg kan ligge nogle penge, når jeg skal starte noget for mig selv.
Alternativt skal jeg starte op selv med det samme og se hvordan det går?
Eller tage et kursus ? Skal ikke have nogen uddanelse ved jeg. men er åben for et kursus hvis noget kan anbefales? 

Jeg ville sætte stor pris på: Alle råd, kritik, ideer og eventuelle spørgsmål.
Jeg kunne have skrevet 40 sider, men har forsøgt at gøre det kort, så der var større chance for at nogen ville læse det hele.

Håber ikke jeg har fornærmet nogen med noget jeg har skrevet. Og håber ikke jeg bliver dømt på mine forkerte valg tidligere i livet. Jeg har lært meget af det.

Tak fordi du har læst så langt, jeg håber på noget feedback! Alt modtages med kyshånd.


På forhånd tak

Fra København
Tilmeldt 24. Dec 15
Indlæg ialt: 90
Fra  Mindcology Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :


Hej Alexander

Her er mine 50 cents til dig:

Stop med at undskylde for dine tanker, meninger og fortid. Vær stolt af alt du gør. Du skylder ikke noget til noget.

Lær at fatte dig i korthed. Ingen gider læse lange oplæg. Tag det fra en der er meget beskrivende.

Få dig en uddannelse.
Jeg ved godt det er verdens mest røvkedelige forslag, men du er kun 24 år og den vej verden udvikler sig i, er der større og større risiko for, at du i fremtiden kommer til at stå rigtigt dårligt i livet uden. Du tænker lige nu, at fordi du vil være iværksætter, får du ikke brug for en uddannelse. Forkert! Chancen for at du får succes med at være selvstændig erhvervsdrivende indenfor overskuelig tid, er ret lille. Beklager at være den der bringer dine håb og drømme ned. Men jeg har af bitter erfaring lært, at når vi ikke rigtigt ved hvilken retning vi vil gå i, brænder vi heller ikke rigtigt for det vi kaster os ud i og så bliver det aldrig godt.
At tage en uddannelse siger jeg ikke fordi jeg synes du ikke skal være iværksætter, men fordi du lærer noget om logisk tænkning, om hvordan du griber opgaver an på og meget mere der er vigtige egenskaber som iværksætter. Derudover vil du stå betydeligt stærkere, hvis du går konkurs og skal ud på arbejdsmarkedet. Iværksætteri er lidt ligesom ægteskaber hvor halvdelen er skilt efter 10 år. Blot med den forskel, at utallige der starter for sig selv, er færdige inden to år - mange allerede indenfor 6 måneder.

Desuden har du ikke noget erhvervserfaring og ingen kapitel. Med andre ord:

Du har alle odds imod dig!

Vælger du alligevel at springe ud som iværksætter nu og får succes, vil du være ligeså heldig som at vinde i Lotto. Det er ikke god iværksætter ånd at starte op for sig selv med kun held i bagagen.

Tænk dig godt om. Et job indenfor salg/telemarketing kan du få efter skoletid på den uddannelse du vælger, samtidig med du kan bruge tiden på at finde ud af hvad du vil starte selv. Imellemtiden kan du hoppe på diverse aftenkurser du finder spændende, for at få indsigt og dygtiggøre dig.

Lige nu er din vigtigste kvalitet din unge alder. Udnyt den smart!

Jeg har i øvrigt et hav af podcasts jeg tror du vil synes om. Sig til hvis jeg skal sende dem til dig kvit og frit.

Jeg ønsker dig alt godt!

Fra Brabrand
Tilmeldt 11. Feb 12
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 09:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexander,

Er glad for at hører du er kommet på rette sport igen. Alle mennesker kan lave fejl og tage dårlige valg. Men det er de færreste, som kan mande sig op og indrømme deres fejl og begynde at kigge frem ad.

Jeg synes det er fedt, at du vælger at stå så ærligt frem. Hvis jeg var dig ville jeg forsøge at kigge på noget job. Det er ikke så vigtigt hvilket job du ender med i starten. Bare et job som kan være med til at give en strukturerede hverdag. Måske nogle gode kollegaer osv. Det kan måske også være en god motivationsfaktor, for at holde den rene sti. Som en iværksætter skal man nok ikke regne med at kunne leve af det man kommer til at finde på de første år. Derfor vil det være godt, at have et fast job, hvor du så i fritiden kan lege med ideen om din egen virksomhed/ide. 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Johnny 

Tak for dit svar.. 

Du har ret i mit indlæg er for langt, kan vidst ikke redigere det? (kan være jeg skriver et nyt)

Har nok formuleret mig skidt, men jeg er meget stolt af mig selv og skammer mig ikke over min fortid.
Har blot prøvet at vise noget ydmyghed, men det måske kommet ud som usikkerhed kan jeg godt se. 

Det giver ikke mening for mig med uddanelse, sætter dog pris på dine tanker omkring det.

Du må meget gerne sende alle de podcast du tænker på, det ville jeg sætte pris på! 

Vh Alexander

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian 

Tak for de pæne ord!

Det er mange af de samme tanker jeg har omkring at tage et arbejde så det jeg da glad for at høre:)

Vh

Alexander

Fra Roskilde
Tilmeldt 31. Jul 14
Indlæg ialt: 24
Fra  Events4All Skrevet kl. 12:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexander.

Hvor i landet bor du?

Og jeg kan ikke umiddelbart hjælpe dig så meget med opstart af firma, men hvis du har lyst til en god snak en dag, er du mere end velkommen forbi Roskilde hvor jeg bor.

Mange hilsner, Ian Nielsen

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexander, det er godt at du har lyst og interesse for at komme videre, men jeg synes du bruger et forkert udgangspunkt. Du siger inddirekte at du har ingen kvalifikationer andet end at du kunne lide kombinationen af af være skæv og spille spil, men at du ønsker at arbejde med hvadsomhelst.

Jeg tror en arbejdsgiver savner at vide at du er i stand til at møde stabilt hver dag på et kedeligt arbejde, og passe dette job. Det ville være en kvalifikation i sig selv.

Og så tror jeg du skal dirigere dig selv mere ind på hvad type arbejde DU finder interessant og som DU vil passe med respekt i mange år. Hvis en arbejdsgiver har en valgmulighed mellem flere emner så tager han ikke en der er ligeglad, han vælger en der brænder for netop den stilling. En som i forvejen har gjort noget for at opkvalificere sig selv så han er bedre i stand til at udføre arbejdet.

Du drømmer om at være iværksætter og det er slet ikke en umulig drøm, men det er vel ikke ligemeget hvad du ender med at bruge din tid på. Så tænk dig om hvad du vil og så arbejd dig langsomt i den retning. Vil du arbejde med noget der kun er kort vej til, kunne du vælge simpel fødevareproduktion og starte med at lære om hygeine og mad sikkerhed via et arbejde på en grill bar. Du kunne også satse på et job som chauffør og spare sammen til egen bil.

Men du skal finde ud af hvad du vil dedikere dig selv og din tid til. Du må prøve at finde den hylde du skal være på, du egner dig næppe både som frisør og som mekaniker. Husk nu at de fleste iværksættere altså har en form for uddannelse indenfor det de har succes med.

Fra Vojens
Tilmeldt 6. Jun 11
Indlæg ialt: 100
Fra  Humlepusheren.dk Skrevet kl. 13:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg er helt enig i, at du skal tage en uddannelse - hvis det skal være overskueligt (når du kun har folkeskole), så kunne du overveje en håndværkeruddannelse. Der er MANGE muligheder på teknisk skole, og mange af dem er oplagt som springbræt til at være iværksætter. En fordel er også, at vejlederne på de tekniske skoler er vant til at snakke med folk med misbrug - tidligere eller aktuelle.

Du har arbejdet hårdt, du fortjener en god øl. Køb den her: Humlepusheren.dk

Fra Vojens
Tilmeldt 6. Jun 11
Indlæg ialt: 100
Fra  Humlepusheren.dk Skrevet kl. 14:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Overvej for eksempel at blive teknisk designer. Her lærer du både at lave tekniske tegninger, at udforme ansøgninger til byggerier og design, og får styr på jura i forbindelse med produkter. Så har du på 3,5 år en uddanelse, som du både kan bruge til job og iværksætteri.

Du har arbejdet hårdt, du fortjener en god øl. Køb den her: Humlepusheren.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 1 ud af 2 (11 indlæg)