Skal man bekæmpe økonomisk ulighed?

Anders Risager:

Det er dit første indlæg på Amino, og mon ikke udvikleren2016 har ret i at spørgsmålet er stillet af din lærer. USA bekæmper ikke, Danmark gør, så hvad er forskellen. Det er vidst til at få øje på og bør være nemt at Google ; )

PashminaWear:

Hvis du med "bekæmpe" mener om man skal arbejde for total lighed, må svaret være nej. Se blot på de lande som har forsøgt sig med det gennem tiden. Mig bekendt er der ingen succeshistorier.

Og hvilke lande er det ?

Cuba, Sovjet, de østeuropæiske lande mellem 1945 og 89 , Nordkorea. Bare for at nævne nogle.

Mange af landende har et tvillingeland som tog en anden retning. Korea blev delt i det kommunistiske nord og et vestligt orienteret syd efter koreakrigen. Nordkorea er i dag en fejlslagen stat, mens Sydkorea er en tigerøkonomi.

Ungarn blev en del af østblokken mens Østrig tilhørte Vesteuropa. Østrig og Ungarn har gennem en stor del af historien været det same land Østrigungarn. Det samme med Øst- og Vesttyskland. Østblokken led under fattigdom, lav produktion og rationering af fødevarer.

Det er ikke et enten eller, og Danmark er lang fra så gode som vi fortæller hinanden. Jeg er glad for at jeg ikke skal finde en bolig i København og leve for en bistandshjælp som enlig.

Løsningen er IKKE ensidigt at tilføre flere penge (men det har vi jo heller ikke gjort), jeg har faktisk vist Jer på amino hvordan man skaber et bedre liv for alle udført i praksis. Læs hele udregningen her:

http://www.amino.dk/forums/t/279199.aspx

Kort fortalt. Det offentlige budget har ca. 1100mia kr. i indtægter og udgifter, det skal helst balancere.

Hvis overførsler og lønninger udgør til off.ansatte, pensionister og ledige mv. udgør 800 af de 1100mia, dvs. deres løn udgør 72,7% af budgettet.

Hvis man nedsætter lønnen med 25% til 600mia. Dernæst nøjes med at udbetale 2/3% af lønnen skattefrit så har man kun udgifter på 400mia.

På indtægtssiden starter vi med 1100, der mister vi 50% skat af 800 eller 400, så har vi 700. Hvis vi fjerner afgifter for 100mia (det er langt de fleste dog ikke moms), så har vi 600 mia i indtægter til staten.

Men statens udgifter til løn og overførsler i forhold til statens indtægter er nu faldet til 400mia ud af 600mia. Det vil sige at udgiften kun vil være 66,7% af budgettet mod tidligere 72,7% af budgettet. Og staten vil stadig have et budget på 300mia som før til at betale for det de gør i dag.

Dvs. at samfundet vil få en økonomisk forbedring på 5,5% af af 1100mia eller 60mia om året.

Det er klart at nogle af de lavestlønnede vil komme i klemme, det må man så tage hånd om, men kommer der 60mia mere ud i forbrug stiger momsindtægterne med 12mia og så er der rigeligt til at kompensere de lavest lønnede. Men alle danskere vil skulle betale betale ca. 20000 mindre i afgifter per person.

Jeg skaber et rådighedsbeløb på 160mia kr. og fordeler 100mia til borgerne og lader staten få 60mia mere.

Lad så folk få lønninger under 60kr. i timen skattefrit, så en bistandsklient eller pensionist (og unge) har mulighed for at tjene lidt ved siden af ved at være billig hjælp for erhvervslivet.

@PashminaWear

Indgangsspørgsmålet var om hvorvidt man skal bekæmpe økonomisk ulighed

Jegw forstår ikke lige hvordan den række af lande du nævner kommer ind i den sammenhæng. Ingen af dem kan betegnes som som frie lande, de fleste af af dem kvalificere sig faktisk fuldt ud til at være totalitære regimer, og kan vel næppe  siges at være repræsentative i den sammenhæng.

Ud fra din logik vil større økonomisk lighed altså føre til totalitære regimer.

En bedre sammenligning ville være USA og skandinavien. USA hvor spændet fra bund til top er enorm i forhold til os i skandinavien. De skandinaviske lande må vel modsat betegnes som nogle af de lande i verden hvor den økonomiske ulighed er mindst.

brøndholt:

Indgangsspørgsmålet var om hvorvidt man skal bekæmpe økonomisk ulighe

Nu er spørgsmålet meget vagt formuleret. Læser man "bekæmpe ulighed" som indførsel af total lighed, så kommer man nok ikke uden om en vis form for tvang.

Men det giver vel sig selv, at jo mere lige et land man har, jo mere tvang må der være. Jeg er eksempelvis tvunget til at aflevere en god del af min indkomst til staten. Nægter jeg, ryger jeg i fængsel.

I den anden ende af spektret er anarkokapitalisme og lign. hvor der ingen stat er og alle er frie. En utopi ligesom socialisme.