Før jeg fortæller om nogle af de udfordringer, jeg står over for, vil jeg sige, at jeg er vanvittigt taknemmelig for alle de gode råd og den fremragende vejledninger, Aminos brugere giver. Så allerede nu føler jeg, det er på sin plads at sige: Tusind tak! Og her kommer så en uddybende forklaring på mine udfordringer. Jeg går i øjeblikket og overvejer at starte en enkeltmandsvirksomhed, hvor konceptet er, at det er en slags idekonkurrence til støtte for unge talenter inden for en bestemt kreativ branche. Ideen er, at hver deltager betaler et beløb (lad os sige 100 kr.) og indsender sit bidrag gennem en hjemmeside i form af god ide. Konceptet er så, at de penge, som deltagerne betaler for at være med i konkurrencen, vil blive brugt til at realisere den bedste af idéerne(so to speak). Efter en indledende runde, hvor jeg vælger de ti bedste idéer, skal den bedste så findes af et panel af talentfulde dommere (og der er allerede flere aktører, som har udtrykt interesse for konceptet). Et eksempel på forløbet kan være: Der er 55 deltagere i alt og dermed en totalsum på 8.250 kroner. Tanken er, at pengene skal gå ubeskåret til at realisere idéen – med andre ord tager jeg ikke noget for at udvælge de ti bedste, og det gør dommerne heller ikke. I den forbindelse vil jeg høre, om I kunne vejlede til, hvilke faldgruber jeg står over for. Jeg har forsøgt at læse på forskellige hjemmesider for at finde ud af, hvordan pengene bedst administreres, men jeg synes oftest, det handler om præmiekonkurrencer og spil uden indsats. Men her vil der netop være en indsats, så jeg er anelse forvirret. På forhånd tak for svar!
Mvh.
Chris |
Jeg kan ikke helt få dit skriv til at passe.
I 3.die afsnit skriver du kr. 100 pr. idé og i 5. afsnit giver 55 deltager kr. 8.250 ?
Jeg tror det bliver svært at finde ret mange idéfolk som vil interessere sig for ideen og skulle det endelig være, er kr. 2 - 300 vel ikke for meget.
Selv om beløbet forhøjes og der kun kommer 10 - 15 input, giver det jo ikke rigtig nogen startkapital til det vindende projekt.
Tror også det er bedre at stifte en forening med dig som formand, det giver mere pondus og aviserne ville nok tage den historie.
Hvor tjenes der penge til dig/foreningen, for der skal nok bruges en del penge på markedsføringen udover den gratis omtale.