Hej folk på Amino Jeg har planlagt på at skulle starte som selvstændig Tømrer til (Marts/April) 2018. Men inden da vil jeg gerne sikre mig at jeg har styr på det hele. Jeg har alt værktøj der er nødvendigt samt ekstra. Har oprettet CVR som Enkeltmandsvirksomhed og hjemmeside, samt kører og laver nogle små opgaver i ny og næ for at skabe en kundegruppe inden jeg sådan springer 100% ud i livet som selvstændig. Så derfor bliver udgifterne i starten - Firmabil - Revisor - Forsikring - Udregningsprogram Men har nogle spørgsmål til jer håndværkere som allerede er selvstændig. - Hvordan gjorde i, i starten ved jeres første store kunde, når i skulle købe materialer? har ikke lige 100.000 så jeg kan "ligge ud" indtil kunden betaler for materialerne. Tænker at spørge banken om man kan lave en form for "kasse kredit" - Jeg når ikke at spare sammen til alle tingene til Marts 2018, så skal ned i banken og låne 60-80.000, Hvad er jeres erfaring med at låne ved banken som ny startet virksomhed - Hvordan kom i godt fra start? Hilsen Martin |
En af de ting som er vigtig hvis man skal starte som selvstændig, er at man har en startkapital eller at man har noget man kan stille som sikkerhed eller at man har en kautionist, som banken kan holde sig til hvis det skulle gå galt.
Det kan blive svært for dig at få banken til at give dig en kassekredit hvis du ikke har sikkerhed.
Måske kan du få leverandøren til at give dig kredit, således at du betaler når den første regning til kunden er betalt.
Hvis du som en af de første skulle få en ordre hvor materialedelen udgør en indkøbspris for dig på kr. 100.000, er det absolut ikke usædvanligt at du beder om sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti for hele entreprisesummen, som du kan give videre til leverandøren eller din bank.