Dinero: Bogføre køb

Hej.

Jeg har netop købt en maskine til firmaet for 20.000 +moms, og skal til at bogføre købet i Dinero.

Men leverandøren kørte kampagne med at maskinen kunne betales over 12 gange - hvilket jeg valgte.

Så hvordan bogfører jeg dette ?

Jeg har jo en faktura på hele beløbet. (Og mit ApS skal betale de månedlige afdrag)

(Dog har jeg personligt hæftet for det)

Eller skal jeg kun bogføre det månedlige beløb som trækkes på firmakontoen ?

Ha' en god dag,

Hej ...

Tak for svaret ;)

Jeg er ikke enig med John i afskrivningerne.

Der er forskel på regnskabsmæssige afskrivninger og skattemæssige afskrivninger.

Holder din maskine i 5 år, så skal du afskrive den over 5 år.
Du skal jo heller ikke afskrive i januar 2017, hvis din maskine er købt i februar eller marts.
Regnskabsmæssigt og skattemæssigt kan sagtens være forskellige.

Eks.
Du køber i marts 2017 for 20.000 kr,, du forventer at den kan holde i 5 år. Og derefter er den intet værd.
20.000/5 = 4.000 i afskrivninger hvert år.
333,33 pr. måned * 10 måneder (fordi vi ikke tager januar og februar med) = 3333,33.

Jeg ville lave et excelark, hvor man kan holde styr på de ting man har købt som er aktiveret. Så man kan se hvad man har købt dem for, hvad man har afskrevet på dem osv.

Det John snakker om må være de skattemæssige afskrivninger.
Her skal du lave en saldo.

Saldo primo: 0
Tilgang: 20.000
Afgang: 0
Grundlag: 20.0000 <--- Når denne er under 12.900 kr. kan du afskrive dem alle sammen skattemæssigt..
25% heraf: -5.000
Saldo ultimo: 15.000

(John skriver 4.000 kr. men det må da være 20%?)

Du kan da ikke straksafskrive ligeså snart at den regnskabsmæssige værdi er under 12.900 kr., så får du jo ligepludselig mange års afskrivninger på et år.
Jeg mener kun det er skattemæssigt at man må afskrive saldoen når den er under 12.900 kr.

Men hvis man regner med at købet holder i 7 år, så skal der altså også afskrives over 7 år regnskabsmæssigt, da det giver et retvisende billede. (forudsat er man har købt ind for over 12.900 kr.)
Det kommer jo helt an på hvad der står i regnskabspraksis. :) (som man nok ikke har lavet)

Frederik-N:

Du kan da ikke straksafskrive ligeså snart at den regnskabsmæssige værdi er under 12.900 kr., så får du jo ligepludselig mange års afskrivninger på et år.
Jeg mener kun det er skattemæssigt at man må afskrive saldoen når den er under 12.900 kr.

Men hvis man regner med at købet holder i 7 år, så skal der altså også afskrives over 7 år regnskabsmæssigt, da det giver et retvisende billede. (forudsat er man har købt ind for over 12.900 kr.)
Det kommer jo helt an på hvad der står i regnskabspraksis. :) (som man nok ikke har lavet)

Netop med aktiver under straksafskrivning tror jeg ikke - men lytter gerne til flere - at der generelt sker spor ved at køre samme skatte og regnskabsmæssigt. Det er klart hvis der er voldsomt mange og de rent faktisk har værdi, så må man se på det, men taler vi de typiske mopbiltelefon, printer, computer osv, som jo lever i mere end et år trods alt, så mener jeg ikke nogen vil blande sig i at de afskrives - også regnskabsmæssigt.

Faktisk tror jeg den går den anden vej. Man vil ikke ret gerne have aktiver taget til regnskabsmæssig der værdi der overstiger det faktiske, mens man nok ser mildt på at de er under. Det har jo ikke anden betydning, end at kreditorer ser forsigtigere på et selskab end hvis de var taget op til værdi. I personlig virksomhed giver det ingen mening andet end de skattemæssige.

Jeg vil mene, at med alle aktiver, som må antages ikke at have særlig værdi i årene ud over anskaffelsesåret kan man roligt, også regnskabsmæssigt, afskrive alt under 12.900 med en gang og at virksomheden vurderer selv dette på grundlag af de konkrete forhold. Det kunne sagtens være 5 ting til under de 12.900 kr - telefon, computer, printer, tæppe, kontorstol o.l.

Har du noget lovmæssigt der siger den er gal? Det kan jo ikke være skattelov, og så må det være årsregnskabslov og forbyder den at man kører straksafskrivninger på samme vis skatte som regnskabsmæssigt?

Jeg er enig i, at er det store mængder, så kan det blive misvisende, men ellers ikke.

vh John Hannover

Frederik-N:

Man må ikke straksafskrive det resterende, så snart dit køb i dit anlægskartotek har en regnskabsmæssig værdi under 12.900 kr. 

Er dit køb/anskaffelssum under 12.900 kr. så må du straksafskrive beløbet.


Afskrivningsloven §5

Så indblander du nu regnskabsmæssig afskrivning her i straksafskrivninger og det må lidt være for at forvirre - for det er jo kun til skattemæssige man bruger straksafskrivning som begreb. Her må der afskrives når den samlede sum på afskrivningskonto er under 12.900 

Det er så § 6 som er den væsentlige - i øvrigt, hvad straksafskrivning angår. Intet sted i §6 som dækker straksafskrivning tales om andet end skattemæssig afskrivning - med god grund

Frem for det her bøvl, kan du så ikke lige vise hvilken afskrivningnslov der påbyder små firmaer altid at operere med skattemæssige og regnskabsmæssige som to forskellige - så længe ledelsen mener, selskabets samlede værdi på´fornuftig vis er afspejlet ved at bruge skattemæssige som regnskabsmæssige

Jeg påstår at langt flest, også revisor reviderede mindre firmaer, helt specielt personlig virksomhed og helt små selskaber, bruger skattemæssige som regnskabsmæssige, så længe vi taler om begrænsede mængder aktiver som indgår i det helt daglige brug - computer, printer og og og Der er absolut ikke altid sammenhæng mellem skattemæssige og regnskabsmæssige, specielt ikke i selskaber som er lidt større og ofte har interesse i at holde en vis kapital.

Omvendt vil der i personlig virksomhed og små selskaber ofte være fuldt sammenhæng og blot bruges skattemæssig regel for begge - og så længe ledelsen bedømmer det afspejler den samlede værdi fornuftigt, er der ikke et problem i det.

Regnskab er svært nok for de små der kører det selv, så ingen grund til at overkomplicere her

vh John H

Det var sådan set dig selv der begyndte at blande regnskabsmæssige og skattemæssige ting allerede i dit første opslag. Eller i hvert fald mangler du at nævne overfor trådstarter at du lige skriver noget om skattemæssig behandling af aktiver.

"Du har så lidt ekstra, idet købet er over straksafskrivning på 12.900 kr, så hele beløbet skal flyttes fra udgift og ned på aktiver i status, og så skal du afskrive 25% af det = hvis det er 20.000 kr med moms - så 4.000 kr uden moms - fra din konto fra aktiver og over til udgift hvert år - og har du ikke andre aktiver, så kan du tage hele restsummen som udgift næste år, da den så er under 12.900 kr"

^ Her blander du skattemæssigt og regnskabsmæssigt behandling af driftsmidler.

Du siger altså her at så snart vi har et køb (som vi har lavet anlægskartotek på) bogførte værdi er under 12.900 kr. så må man straksafskrive resten. Sådan læser jeg det i hvert fald og det må man altså ikke.

Og så er det altså også §5 stk. 3 - hvor der også nævnes straksafskrivninger. :)

Årsregnskabsloven §43 - Nævner at de skal være "systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid". 

Den lineære metode benyttes oftest, men man kan også benytte en saldoafskrivning (hvilket så vil sige at man, hvis man synes det giver et bedre retvisende billede af årsregnskabet) kan bruge 25% hvert år. (men så går den aldrig helt i 0.)


Derudover mener jeg ikke at det gør det meget mere besværligt at skulle regulere for skattemæssige og regnskabsmæssige forskydninger i skatteregnskabet, hvis man har forskellige metoder.