Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Erhvervslejemål vedligehold og opmåling

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Dec 07
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Vi har i ca. 20 måneder lejet os ind i et butikslokale som vi som udgangspunkt er glade for (men som er noget gl. møg). Nu begynder facade, vinduesrammer mv. dog at trænge til vedligehold efter min mening da maling af både mur og vinduer skaller af.

Ifølge lejekontrakten er alt udvendigt vedligehold noget udlejer står for, men der er naturligvis ikke videre defineret hvad standarden skal være. Jeg har kontaktet udlejer (som har nabobutikken i samme bygning) og de siger at " det har lejer altid selv stået for".

Jeg henviser til kontrakten og får så bare at vide at "vedligehold" er et vidt begreb. Er det egentlig det eller kan man ikke tillade sig at forvente at et butikslejemål ikke er med pudsen raslende af væggen eller vinduesrammer der kun har 50% maling tilbage?

Derudover er jeg blevet i tvivl om hvorvidt der overhovedet er de m2 der er angivet i kontrakten (der har tidl. hørt et andet lokale med og jeg kan ikke se kontrakten er ændret). Hvordan opmåles dette korrekt, hvad skal måles med og hvad skal ikke? Og hvor stor afvigelse skal man acceptere?

Vedligeholdet er den største hurdle for os for vi ønsker ikke at proppe penge i andres ejendom, men samtidig vil vi gerne at det ser præsentabelt ud. Vi kunne måske godt leve med et kompromis, hvor vi eks. betaler for nye termoruder og udlejer betaler isætning og oppudsning af murværk. Vores investering skal så naturligsvis ikke afspejles i huslejen.

Synes det er lidt tricky da vi som sagt er glade for lokalet, input er meget velkomne!

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 13:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Starten er lidt uklar. Er lejemålet for ca. 20 måneder eller har i boet i lejemålet i 20 måneder ?

Hvis der kontrakten står at udlejer har den udvendige vedligeholdelse, skal han vedligeholde facader, puds m.v.

For et butikslejemål er der normalt anført at lejer selv har den udvendige vedligeholdelsespligt af skiltning m.v., men kontrakten er sikkert hjemmelavet af udlejer når dette ikke er anført.

Problemet er, at hvis udlejer ikke vil afholde vedligeholdelsesudgifterne, er der kun 1 mulighed for at få afgjort sagen og det er at gå til retten.

Den udpeger en syn- og skønsmand som vurderer de udgifter som du på forhånd skal fremskaffe.

Prøv først at finde ud af hvad de ting du nævner vil koste at udbedre, evt. med 2 - 3 tilbud og gå så til udlejer, hvor du foreslår selv at betale noget af beløbet.

Det er jo udlejers ejendom som forbedres eller vedligeholdes, hvorved det vel er rimeligt at han selv afholder udgifterne.

Ofte kan man slå op i BBR registret og se hvilket areal det pågældende lejemål er anført med.

Når arealet beregnes, måler man til gård og gade fra ydervæg til ydervæg og på siderne ind til halvdelen af den mur som adskiller de 2 lejemål.

Det areal som derefter fremkommer, sammenligner du med arealet på lejekontrakten.

Passer arealerne ikke sammen, må du evt. komme tilbage på en PB så jeg evt. kan hjælpe dig videre.

Hilsen

Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Fra Hinnerup
Tilmeldt 8. Dec 13
Indlæg ialt: 53
Fra  Jysk Auktionshus Skrevet kl. 08:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Ikke for at overtage tråden, men mht areal er jeg lidt i samme situation. Jeg har lejet 300 m2, men efter en opmåling er der kun 280 m2.

Kan man forlange nedslag i huslejen med tilbagevirkende kraft for dette?

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 23:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja man kan godt opnå nedslag i huslejen med tilbagevirkende kraft, men naturligvis ikke hvis det er flere år tilbage i tiden kontrakten er indgået.

Send evt PB eller mail til kontakt@juridiskafdeling.biz bilagt kopi af kontrakten og oplysninger om hvordan du har opmålt arealet og om du har set i BBR registret om der er forskel på BBR oplysningerne og det der står i lejekontrakten.

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)