Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pas på ved import fra 3. land - du bliver let ansvarlig!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Bagsværd
Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 43
Fra  qa-tech ApS Skrevet kl. 13:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Husk når du importere fra tredje land (udenfor EU): Du er nu importør til EU og derfor ansvarlig for at et produkt er i overensstemmelse med alle gældende produktdirektiver og forordninger. Det er derfor dig der har ansvaret for at produktet er CE-mærket og det er dig der skal udstede overensstemmelseserklæring og sikre dig at den tekniske dokumentation er tilgængelig for myndighederne.

Mange web-shops som Littleinthebox og DX leverer fint varer som angives at være CE-mærkede. Nogle webshops angiver i deres betingelser at "du gør forretning med vores afdeling i England". Har prøvet at få lirket en overensstemmelseserklæring ud af de engelske adresser - for så ville det jo være dem der var importør til EU - men forgæves. Derfor - pas på i egen interesse.

Andre f.eks. nogle producenter af LED-pærer kan vise fine certifikater, som ikke lever op til gældende EU krav. Energistyrelsen er officiel vagthund overfor sådanne forhold; men kommer vist ikke rundt på nettet som nogen af os andre. For belysningskilder kræves desuden overensstemmelse med Eco-design direktiverne og den dertilhørende energimærkning kendt fra f.eks. køleskabe og andet energiforbrugende udstyr.

En af mine kunder er i øjeblikket ved at samle den tekniske dokumentation til et produkt, hvori der indgår importerede enheder. Vi har nu mailet med producenterne i flere måneder og fået adskillige fine men desværre uanvendelige certifikater udstedt af mere eller mindre dubiøse laboratorier i det fjernøstlige.

Endelig hvis du importere elektronik (herunder f.eks. LED pærer) skal du tilmeldes en skrotordning jf. WEEE-direktivet (se eventuelt www.dpa-system.dk). Det er i Danmark en afgift baseret på salgsvolumen.

Det er ikke bare told og virksomhedsregistreringer der er udfordringen...

Vi samler ledelsessystemer og gør dem simplere-We merge management systems - and lean them

Fra Nyborg
Tilmeldt 16. Dec 14
Indlæg ialt: 91
Fra  Fyns IT Service Nordic-Distribution Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten.

Skide godt indlæg :)

Michael.

Tilmeldt 13. Sep 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak:-)

Tilmeldt 23. Dec 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Godt indlæg, tror ikke at mange er klar over det arbejde der er ved at få ting CE certificeret, for ikke at tale om WEEE, det er et stort ansvar at importere fra 3´dje land, og samtidig kostbart at få alle ting I orden før man sætter sine varer på markedet. Der er sikkert heller ikke mange der er klar over sine forsikringsforhold når man importerer fra disse lande, er det til eget brug, gælder jo same forhold, og ofte glemmer mange at se på deres egne private forsikringer hvornår disse dækker og ikke dækker, sker der et brand, og det kan påvises at det stamer fra et apparat, som det viser sig ikke at være CE certificeret korrekt, så er det ikke sikkert at forsikringen dækker, så sandelig et godt indlæg, som bør give eftertanker til dem der importerer og videre sælger, uanset forbrugere eller engross.

Tilmeldt 9. May 07
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 17:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Kommer man uden om problemet, hvis man køber varerne (præcis de samme varer - måske sendes de fra kina direkte) gennem en EU webshop ? .

Fra Bagsværd
Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 43
Fra  qa-tech ApS Skrevet kl. 09:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nielsen,

Efter min opfattelse er det ikke et problem at skulle leve op til gældende regler, hvis man driver forretning.

Der er og har altid været udfordringer af den ene eller anden art med leverandører. Overholdelse af frister og mangelfuld dokumentation er ikke ukendte fænomener.

Hvis du køber præcis de samme varer igennem en webshop som er registreret i EU og hvor du kan dokumentere dette (på kvittering - et opslag på en hjemmeside er ikke nok for de kan sagtens være ændret når du har behov for at dokumentere), så er det denne virksomhed der indfører produktet i EU. Dermed er denne virksomhed importør. Du vil så være distributør. Det var en smutvej frem til april måned 2016.

Med de nye produktdirektiver som trådte i kraft april 2016 under EU's New Legisative Framework, er der samme forpligtelser for distributøren. Du skal altså sikre dig at den relevante og tilstrækkelige dokumentation er tilgængelig i det indre marked. Jeg har prøvet flere gange at få dokumentation ud af sådanne web-shops. De ligger typisk i England og er små (skuffe- eller brevkasse) firmaer, som let kan lukkes. Ikke - for at lyde negativ; men man kan jo få den mistanke at de er der som buffer og så let og uden se store omkostninger kan lukkes hvis der skulle komme krav i form af sikkerhedsbriste på produkter. Mange kalder jo CE-mærkningen for "Chinese-Export".

Det korte af det lange er NEJ, du slipper ikke for at tage ansvar for hvad du gør.

Vi samler ledelsessystemer og gør dem simplere-We merge management systems - and lean them

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)