Jeg har en drøm om at åbne en butik med brugskunst, tøj og unikke møbler, som kunne være stole, kommode, konsolborde.. Men jeg tænker at det skal være noget godt kvalitet og ikke mere end 2-3 af samme vare, for det må gerne være lidt eklusivt og noget man ikke har i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig varer fra USA og muligvis noget tøj fra DASH, som er ejet af Kardashian søstrene. |
Hej Mette
Er selv igang med det samme, og undersøger i øjeblikket mulighederne hos forskellige spændende leverandører, samt fragtmulighederne i USA.
Det kunne være vi kunne finde ud af et samarbejde, hvor varerne bliver fragtet samlet og dermed sparer fragtomkostningerne. Har mulighed for at få sampakket varer fra forskellige leverandører og fragtet samlet. Når de ankommer til Danmark, kan pallerne splittes og sendes til hver af os.
Skulle du ønske at gøre det hele selv, så har jeg visse punkter jeg vil anbefale dig at overveje:
- Fragt fra USA til Danmark kán være meget bekostelig, især ved små ordrer. I nogle tilfælde kan det være dyrere end det eksempelvis er fra Østen til Danmark.
- Det kan bedst betale sig mht. fragt, hvis du har mulighed for at bestille varer nok, til at kunne fylde mindst 1 palle fuldt læsset.
- Leverandører i USA indenfor de brancher du nævner, kræver ofte et minimumskøb, og det kan være en længere proces at komme igennem og blive oprettet - særligt hvis de endnu ikke selv sender udenfor USA.
- Skulle du have interesse i et eventuelt samarbejde, vil det kræve, at vi benytter samme leverandører, samt at du har mulighed for at bestille for et minimumsbeløb (typisk $500 - $1000). Der ud over selvfølgelig også afholder din andel af fragt og told m.v.