Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjemmeside i Wordpress eller andet program (udbyder one.com)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Dec 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 21:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har lige stiftet mit selskabet og lavet en hjemmeside - www.hvkbogfoering.dk. Jeg er dog meget i tvivl om jeg har gjort det mest optimalt. Jeg håber nogen af jer kan hjælpe mig. Jeg har oprettet hjemmesiden på one.com. Der var to muligheder - enten bruge Wordpress eller et link der hedder lav en hjemmeside, hvor de har nogle designs man kan vælge imellem. Jeg forsøgte med WordPress, men synes umiddelbart det var lidt svært. Jeg valgte derfor den anden muligheden. jeg kunne så efterfølgende læse at webstedet der er lavet i Wordpress skulle være hurtigere til at komme på Google. Er der nogen af jer der ved om det er korrekt? Alternativt må jeg jo lave en ny i Wordpress. Hvis jeg skal det er der så nogen som ved hvor der er en super vejledning for begynder til Wordpress?

På forhånd tak for hjælpen

Fra London
Tilmeldt 4. Jan 15
Indlæg ialt: 1351
Fra  Jannik Hansen Ltd. Skrevet kl. 21:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, 

Det er lidt mere kompliceret end som så hvis du vil have resultater. 

Ja, Wordpress er det eneste reelle valg ud af de 2.

Du skal derudover fokusere på SEO, skabe værdi, sociale medier, sørge for at info på Google er opdateret - og have opsæt Google Adwords på de mest oplagte ting.

Du kan læse dig til rigtigt meget af det - men jeg vil nok anbefale dig at købe dig til komme igang. Er det ikke en mulighed, så må du igang med at læse :-)

Fra Valby
Tilmeldt 12. Apr 16
Indlæg ialt: 199
Fra  WordPress-værkstedet Skrevet kl. 10:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er fuldstændig rigtigt som Jannik siger, at det med SEO er en arbejdsindsats udi at vælge keywords, få gode indkommende links og generelt lave værdifuldt indhold og gøre reklame for sig selv.

I princippet kan du gøre det fra hvilkensomhelst websystemsplatform, men Wordpress *er* et rigtig godt valg netop fordi det er så udbredt, det er åbent - dvs. du kan justere i det og flytte det som du vil, og det er gratis.

Og så kan du faktisk skalere det op til at lave nogle ret store og avancerede sites, også, f.eks. webshops med flere handlende, magasin-websites, eller hvadend.

De sidste muligheder bør man som regel købe sig til, f.eks. via et Tema (en designskabelon) eller relevante Plugins som giver mere avanceret funktionalitet og som har stabil support, fordi du betaler for det - f.eks. udvidelserne til Storefront for webshops, Divi eller Avada-Temaerne osv. osv.

*

Hvis du kun vælger One.coms webdesignskabelon, så er One de eneste i hele verden som ejer netop det system til at lave websites og som kan hjælpe dig med det, og du kan ikke automatisk flytte dit site til en anden udbyder hvis du bliver utilfreds med one.com.

Jo, du kan da godt flytte, men det er dyrt og besværligt, fordi du enten skal kopiere al din tekst og genopbygge designet forfra i et andet system - eller du skal betale nogen for at gøre det for dig. En af mine veninder fik således den mulighed - for 4000 kr. og op. :-)

Det er ikke fordi One.com er 'dårlig'! - jeg har alle mine domæner og webhoteller hos dem og har været en meget tilfreds kunde i 7 år. Man skal bare vide hvilke af deres produkter man vælger og hvad disse produkter kan og ikke kan!

Men som sagt: systemet er i princippet underordnet - jeg ville bare lige skrive det lidt uddybende her, så du kan forstå hvorfor vi anbefaler Wordpress (eller et andet Open Source system - Joomla, f.eks.).

*

Hvad angår SEO mere specifikt så kan du starte med at få et overblik i hvad man efter min mening bør prioritere i dette blogindlæg - nemlig at opbygge værdifuldt indhold og skabe relationer.

Og ellers prøv at søge her på Amino efter tråde der handler om SEO og uddan dig selv. Du kan få meget ud af at læse diskussionerne og høre forskellige meninger om hvad der er fornuftigt at gøre i hvilke situationer med SEO, og helt ned i detaljen nogle gange, til hvilke keywords du f.eks. skal bruge hvornår. Der falder også ofte links af til guider som folk har skrevet, og som giver et bedre overblik.

Men husk nu: SEO er bare en måde at optimere på så folk ser det værdifulde relevante indhold du allerede har lavet. Det kan ikke bruges som en omvej til at få flere læsere eller kunder i en webshop, hvis ikke du skriver noget som er værdifuldt for dem.

*

Du kan læse flere guider til hvordan man bruger Wordpress og stille spørgsmål direkte om din hjemmeside på mit site, Vita-Via.dk.

Jeg tænker især at mit gratis mini-kursus i at starte med Wordpress, en serie med 20 videoer som kan ses på ca. 2 timer, kunne være relevant for dig - der hvor du er i din process.

Nemprogrammering.dk har også et rigtig fint Wordpress-kursus med videoer som ligger her og som går videre end førnævnte startkursus, dvs. hvor du lærer om nogle flere funktioner på Wordpress end jeg lige har lavet videoer til.

Good luck!

Fra Herning
Tilmeldt 30. Nov 14
Indlæg ialt: 153
Fra  Riis Media Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Wordpress vil være det klart bedste valg til din nye hjemmeside, af rigtig mange grunde som jeg ikke vil bruge tid på at nævne.

Hvis du skal have lidt hjælp til at komme i gang, kan du fx læse lidt om det inde på min hjemmeside her

MyThemeshop har også en omfattende guide til brugen af Wordpress sammen med deres temaer, og ellers er sider som wp-danmark.dk eller wpbeginner.com gode ressourcer, hvis du har tiden til at læse lidt.

Laver systematisk leadgenerering med LeadMotoren - til B2B SaaS, konsulenter og IT virksomheder der vil skalere op.

Tilmeldt 4. Dec 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svaret :-) Jeg må lige tænke over om jeg skal købe mig til det eller selv i gang :-)

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa, 

Jeg vil ligesom flere andre i tråden anbefale dig at få udarbejdet et WordPress-hjemmeside, da du med sådan en løsning vil få et komplet hjemmeside setup. Med WordPress får du mulighed for at få designet din hjemmeside netop som du vil have den, samtidig med at du let og enkelt selv kan administrere indhold efterfølgende. 

Du er velkommen til at søge inspiration på vores referenceliste. Her kan du se et stort udvalg af diverse WordPress hjemmesider: www.erhvervshjemmesider.dk/referencer 

Hvis du har lyst til at høre mere om dine muligheder for en professionel WordPress-løsning, så er du velkommen til at skrive til mig direkte på simon@erhvervshjemmesider.dk

Held og lykke med det nye selskab og hjemmeside :-) 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)