Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Designbeskyttelse og kopister

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 09:30
Hvor mange stjerner giver du? :

En møbeldesigner har normalt designbeskyttelse til lang tid efter de er døde og en fotograf der tager et trivielt billede er også beskyttet medens den tekniske verden har højere omkostninger og generelt skal betale for designbeskyttelse.

Vi har i forbindelse med en maskine udviklet et unikt design til en holder på vorers maskine at holde nogle emner. Til en maskine leverer vi 1-2 af disse holdere, men det vil ikke være unormalt at en kunde vil bruge 50-100 enheder. 

Vores første kunde har talt om at kopiere vores design og selv producere dem, hvilket vi bestemt ikke er interesserede i. Har vi på industrielt og funktionelt design en tilsvarende beskyttelse. Det skal siges at selvom det ikke er på patentniveau så er designet både visuelt og funktionelt unikt.

Hjælper det hvis vi eksempelvis sætter logo og en evt tekst på - eks. Design by ..........

Fra Søborg
Tilmeldt 8. Aug 14
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Først og fremmest er der noget, du har misforstået lidt i forhold til varigheden af beskyttelsen. Jeg skal prøve at give dig et kort overblik over de beskyttelsesformer, der kan være relevante for dig med angivelse af beskyttelsens varighed.

Designbeskyttelsen afhænger af, om den er registreret eller uregistreret (kun ibrugtaget). Man får automatisk 3 års beskyttelse fra offentliggørelse af et design. Hvis man inden for de første 12 måneder af offentliggørelsen får det registreret får man 25 års beskyttelse efter designlovens § 23. 

Det kræver selvfølgelig at betingelserne for designbeskyttelse er opfyldt, hvilket vil sige, at det skal være et design, som man ønsker at beskytte (selve udseende/udformning, produkt), det skal være nyt og have det, der hedder individuel karakter samt ikke være omfattet af nogle undtagelser, jf. designlovens § § 2 og 3. 

Hvis du ønsker designbeskyttelse skal du således være opmærksom på nyhedsskånefristen, som det kaldes. Altså, at du inden for de første 12 måneder af offentliggørelse skal beslutte dig for, om du ønsker en designretlig beskyttelse på 3 år for blot ibrugtagning eller 25 år ved at lade det registrere. Hvis du ikke får dit design beskyttet inden for de første 12 måneder fra offentliggørelsen, kan du ikke få designretlig beskyttelse. Du kan læse mere om designbeskyttelse her: http://ejura.dk/selskabsret/hvordan-beskytter-man-et-design-juridisk-designret/

Derudover hvis det er selve den tekniske idé, opfindelsen, som du vil beskytte og ikke 'bare' udformningen eller udseendet osv., skal du som udgangspunkt have patent i stedet. Dette kræver lidt mere og betingelserne herfor skal igen være opfyldt. Beskyttelsen varer da 20 år, men det virker som om, at du allerede har undersøgt dette lidt, så det vil jeg ikke grave dybere i nu.

Sidst, men ikke mindst er der den ophavsretlige beskyttelse, der beskytter kunstneriske og litterære værker, hvilket betyder, at ophavsretten beskytter en række forskellige former for ”ideer” fx tekster, billeder, møbler og andre brugskunstværker og databaser. Igen skal betingelserne være opfyldt, hvilket vil sige, at udover at det skal være et kunstnerisk eller litterært værk skal det være "originalt"

Den ophavsretlige beskyttelse varer i 70 år efter ophavsmandens død i forhold til de økonomiske rettigheder (retten til eksemplarfremstilling mv.), mens de ideelle rettigheder, jf. ophavsretslovens § 3 (retten til at blive navngivet - faderskabsretten - og må ikke blive ændret så det krænker, det som også kaldes droit moral) som udgangspunkt er tidsubegrænset.

I forhold til din idé om at påsætte logo og tekst med "Design by", vil dette ikke have nogen indflydelse på hverken beskyttelsens omfang eller beskyttelsens varighed. Ovenstående beskyttelse gælder uanset hvad du har påsat på dit produkt så længe det opfylder betingelserne for beskyttelsen mv.

Dog har jeg ikke taget stilling til netop dit produkt, og hvad der vil være klogest i forhold til dig, da jeg ikke har kendskab nok til dit produkt mv. ud fra det, som du skriver.

Hvis du alligevel kommer frem til, at du nok vil have det registreret, patenteret eller lignende, ville jeg i den forbindelse tage fat i en rådgiver, der også først og fremmest kan vurdere dit beskyttelsesbehov i forhold til en bedre forståelse af dit produkt end det jeg har.

Hvis du har spørgsmål, skriver du bare.

Mvh Alexander Bojsen.

Jurist og tekstforfatter. Skriver bl.a. juridiske artikler på eJura.dk

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 13:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar Anders, 

Som jeg ser ophavsretsloven kan den dække hvis man kalder det brugskunst - hvad en holder så end er, men det ser ud til at det er Wipo man skal have fat i ligesom med patenter.

Nu er det ikke de samme omkostninger som patenter, og der ser ikke ud til at være vedligeholdelses fees, men skal alle lande beskyttes samtidig? 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)