Hej Amino Vi er tre drenge som i forbindelse med nogle skoleprojekter har været ude og holde nogle foredrag. Det betyder at vi får nogle penge, som tak for de foredrag. Hvordan skal dette bogføres hos for eksempel en skole? Skal det være som honorar, og betyder det så, at hvert medlem skal sende en individuelt faktura som tilsammen vil give det samlede aftalte beløb? Mvh |
Skolen vil sandsynligvis give jer honorar som B-indkomst, som de så vil indberette til Skat, og som I også selv skal opgive. Det nemmeste er nok at lade dem komme med et udspil - de har sikkert prøvet det før. Hvis I vil gøre det til en egentlig forretning, kan I oprette et firma og skrive én faktura pr. sted - I princippet kan I have et firma hver og så fakturere hinanden eller have én til at have de andre ansat. Men det er vist overkill i jeres tilfælde.