Hejsa aminoer.
Mig og min gode ven, er i gang med at planlægge opstart af en hjemmeside, hvor vi primært vil lægge videoer, og artikler ud på.
Indholdet bliver gratis, og hele pointen med det er først og fremmest at have det sjovt med det, og lægge kvalitets indhold ud som kan hjælpe og inspirere andre mennesker.
På sigt ønsker vi dog at samle en kundegruppe via nyhedsbrev, abonnenter osv, som det engang er meningen vi skal sælge noget til i fremtiden.
Vi er indstillet på at det kan tage flere år at samle sådan en kundegruppe, og at man skal være vedholdende - men vi er begge unge, og er i gang med uddannelse, så der er masser af tid til det ;-)
Da vi begge uddanner os som fysioterapeuter er vi begge meget interesseret i emner som kost, og træning, men siden vil også beskæftige sig med andre emner.
Indholdet er som sådan ikke begrænset af aldersgruppe, men vi kommer primært til at ramme 15-40 årige.
Det er ikke meningen at det skal være den klassiske "narcissistiske" tilgang som man oplever på div. blogs og youtube.
Det bliver altså primært oplysende materiale vi laver.
Vi har begge funderet over nogle navne til siden.
Her er dem vi er lidt i tvivl om vi skal vælge:
Idefine.dk - (I define, som i "jeg definerer" - tanken var at navnet skulle symbolisere noget med at man udtrykker sig om noget, eller at de læsere og seere vi får, primært definerer hvordan deres tilværelse skal være - og så klinger det iøvrigt godt)
Growspire.dk - (Navnet siger lidt sig selv - problemet er dog her, at jeg mener at navnet ikke skilder sig særligt meget ud, og derfor kan være svært at huske)
torque.dk (lyder lidt som "Talk" - men er engelsk og betyder kraftmoment, og er et fysisk udtryk, som definer en ydre kraft der virker på et objekt. Tanken bag var selvfølgelig det nærliggende ord "talk" - men også mere i det symbolske, at en ydre påvirkning (vores videoer og artikler), kan inspirere folk.
Andre navne vi har tænkt på:
Trojan.dk (ikke nogen videre betydning - men det lyd da fedt)
Amplitude.dk (heller ikke nogen videre betydning, men også et navn der skiller sig ud.)
Infogeek(s).dk (en helt anden boldgade, med eller uden s)
labratoriet.dk (kunne godt lyde som kemi, og er nok kastet lidt bort - tanken var at man producerede noget i et labratorie, lige som vi vil producere videoer og artikler)
Vi forsøger at finde et ikke-generisk navn, i det vi mener at folk bedre kan huske navne som ikke ligner alt muligt andet - og ved at vælge et ikke-generisk navn er man ikke begrænset af indholdet. - Derfor fungerer navne som for eksempel fitlife.dk ikke.
Hvilket navn mener i er bedst ?
Kom gerne med helt andre navne end dem jeg nævner her :)
Vh Sune.