Kan det betale sig at være med i en a-kasse?

der beregnes ud fra selskabets skattepligtige resultat - reguleret for renter ind/ud - samt udbetalte udbytter og ikke driftsrelaterede forhold  - og det opdeles i ejerandel (hvis man har flere ejere - eller ægtefælle med osv)

til det lægges løn

Det kan derfor være lige godt at have det som et skattepligtigt resultat efter de reguleringer som det kan som løn som jeg ser det 

Du må hellere sikre dig med a kassen konkret men du kan hente eksempel på skemaet der beregnes efter her https://www.ca.dk/sites/default/files/PDF/Blanketter/gamle/ar255_2009_08pdf.pdf (og den giver lidt advarsel men har ikke givet problem)  og det er side 4 du skal se på for et APS

Skemaet skal revisorattesteres for at gælde 

vh John H

min søns a kasse bekræftede at fars køb af anparter var fuldt godkendt - ikke umyndige børn men en far ville være OK og faderen havde så i sagens natur det fulde ansvar for det ApS og sønnen måtte selvsagt ikke arbejde i det sort - det ville være socialsvindel og for firmaet medvirken til  men ASE godkender i alle fald salg til far (ikke blevet aktuelt men spurgte for alle eventualiteter og fik skriftligt svar

Du har givet ret i, at miste alle 3 lønmodtager - personlig og ApS som du har med andre  - samtidigt er ikke let (heldigvis)

vh John H

Christian Hvid:

Alternativet er en dyrere privattegnet forsikring, som måske vil betale noget, hvis du brækker ryggen,

Faktisk ikke. En forsikring mod uarbejdsdygtighed er temmelig ens for selvstændige og lønmodtagere, og afhænger ikke af din dagpengeret. Hvis du brækker ryggen som lønmodtager og a-kassemedlem, har du heller ikke dagpengeret - du er nemlig ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Til gengæld er du omfattet af reglerne for sygedagpenge - præcis som du er det som selvstændig.

Jeg har også taget tilbud hjem på en forsikring mod "kritisk sygdom" med en forsikringssum, der skulle kunne erstatte min daværende indkomst via firmaet (dengang havde jeg kun min enkeltmandsvirksomhed). Og det er ganske rigtigt helt urealistisk - det var det i hvert fald for mig dengang. Men det er jeg knap så indigneret over, da det jo er en helt privat forsikring.

Hans

Som ansat i en a-kasse for selvstændige, er det spændende at følge denne tråd, og læse om jeres betænkligheder ved a-kasse systemet. Og jeg kan godt forstå dem.

I bund og grund er der 4 betingelser der alle skal være opfyldt, for at kunne få dagpenge.

1. Du skal have været uafbrudt medlem i a-kassen i mindst 1 år.

2. Du skal være ledig og kunne påtage dig sædvanligt fuldtids arbejde fra dag til dag.

3. Du skal indenfor dine medlemsperioder, og højst indenfor de seneste 3 år, opfylde beskæftigelseskravet.

4. Du skal inden for de seneste 5 år, have et grundlag at beregne din dagpengesats ud fra.

Alle 4 betingelser skal være opfyldt, og i nogle situationer kan det være lettere for en lønmodtager, end det kan for en selvstændig.

Ancienniteten i a-kassen kommer jo sådan set af sig selv. Og hvis vi kunne spå om fremtiden, så kunne vi alle bare melde os ind, præcis 1 år før vi får brug for den. Men sådan er det desværre ikke.

Det er være ledig og til rådighed for fuldtids lønarbejde, har den konsekvens for selvstændige, at de skal være endeligt ophørte med driften af virksomheden. Det kan typisk ske ved, at enten driften ophører, eller at ejerskabet ophører. Der er forskellige måder hvorpå dette kan dokumenteres. Salg, lukning, bortforpagtning, udlejning, udtræden o.s.v

Beskæftigelseskravet kan ved fuldtids arbejde, opfyldes på et år. For en selvstændig kan det dog være vanskeligere at dokumentere fuldtidsarbejde hele året, fordi det ikke alene kan vurderes ud fra arbejdstimer, men også skal vurderes ud fra bl.a omsætningen. Arbejdet vurderes primært ud fra virksomhedens indtægtsgivende aktiviteter, og kun sekundært de administrative aktiviteter. Så ved en meget lav omsætning, kan det være vanskeligt at argumentere for de indtægtsgivende aktiviteter i virksomheden. Derfor kan det også her, være en fordel, at have en længere medlemsperiode.

Beregningen af dagpengesatsen, sker ud fra det man har tjent. Nu er der lige kommet nye regler for lønmodtagere, men for selvstændige er det stadig sådan, at beregningen sker ud fra de 2 bedste år, ud af de seneste 5 mulige. Kun år, hvor du har været medlem i a-kassen på regnskabets afslutningstidpunkt, kan medregnes. Så jo flere år du har været medlem, jo flere år har du at vælge imellem.

Nogle selvstændige vil få et afslag på deres ansøgning om dagpenge. Men det vil altid skyldes, at en af de 4 betingelser ikke er opfyldt.

OBS. HVis du driver virksomhed i selskabsform, er beregner sygedagpengekontoret alene din sygdagpengesats, ud fra den løn du udbetaler til dig selv. Så her har det stor betydning, om du faktisk betaler løn til dig selv, eller om du beholder det hele i virksomheden.

Henrik Lassen:

Beskæftigelseskravet kan ved fuldtids arbejde, opfyldes på et år. For en selvstændig kan det dog være vanskeligere at dokumentere fuldtidsarbejde hele året, fordi det ikke alene kan vurderes ud fra arbejdstimer, men også skal vurderes ud fra bl.a omsætningen. Arbejdet vurderes primært ud fra virksomhedens indtægtsgivende aktiviteter, og kun sekundært de administrative aktiviteter.

Og så vidt jeg har forstået, kan man ikke kombinere lønarbejdstimer med timer som selvstændig i beregningen af beskæftigelseskravet. Så når jeg kun har 24 timer (30 er vist minimum) lønarbejde og vel omtrent det samme som selvstændig (og her regnes min løn fra ApS'et jo som selvstændig), kan jeg ikke optjene dagpengeret.

Det er her, jeg mener, at politikerne bør være opmærksomme. Jeg arbejder væsentligt mere end det, som fagforeningerne kalder fuld tid. Men fordi jeg formaster mig til ikke at være "rigtig lønmodtager" eller "rigtig selvstændig", men på samme måde som rigtig mange freelancejournalister, forfattere, grafikere, kunstnere, eventmagere, projektmagere, musikere osv. sammensætter min indkomst på en måde, som adskiller sig fra industrisamfundets normer, så skal jeg ikke kunne nyde den samme økonomiske tryghed som andre.

Jeg klandrer ikke a-kasserne for dette, for de er jo blot administratorer. Det her er et alvorligt og voksende problem i vores samfund - især fordi nogle af disse halvselvstændige ikke er det af egen fri vilje, men har valgt denne vej som den eneste mulighed for overhovedet at kunne arbejde.

VH 

Hans