Enig, men relevant at nævne at i det omfang butiksejeren selv bærer en del af skylden kan en erstatning enten nedsættes eller helt bortfalde. Her kan der argumenteres for at en butiksejer bærer en del af skylden ved at have inviteret hunde ind i butikken..... |
Arne G.:Det er problematisk, at du så klart antager, at din givne opfattelse skulle være rigtig, da du risikerer at vildlede folk. Havde du i stedet formuleret "jeg tror/mener", havde det været en helt anden sag - her giver du indtrykket af, rent faktisk at have styr på retsstillingen.
Min udtalelse er med konteksten i betragtning, det er loven ikke. På den baggrund er jeg stadig overbevist om at min syn på tingene er korrekt. Jeg er ikke uenig i at du teknisk set har ret når vi forsimpler sagen. Men jeg kan ikke se et scenarie hvor besidderen af en hund, i en hundebutik, hvor hunden på skrift er budt velkommen, første gang den tisser på noget, gør besidderen erstatningspligtig. Grunden til at jeg mener sådan er at mennesker i et supermarked ikke er erstatningspligtige for tabte sennepsglas. I dette scenarie vil jeg sidestille hunden med mennesket og butikken med supermarkedet, hvilket vil føre til min konklusion om at det er en forventelig risiko, som butiksindehaveren tager.
Snakker vi en hund i en hvilken som helst anden butik, bibliotek e.lign., hvor den ikke direkte er budt velkommen, så har vi en helt anden sag.
Jeg håber det giver mening.