Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på webshop m. italienske lædertasker.

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Vi vil sætte stor pris på feedback på vores nye webshop:
www.miopelli.com

Gode råd til at øge konverteringsraten på?

Pt. har vi ca. 20-30 i gennemsnit pr. dag, og nogle få 
dage op over 200 grundet blogger indlæg m.m. 

- men konverteringen forbliver på meget lavt blus. 

Skal vi blot ha' mere traffik, eller mener I der er nogle
grundlæggende fejl / barrierer på siden, der forhindre folk 
i at lægge vores skønne varer i kurven?

Vi shipper til hele Europa, samt USA, Canada, Japan, Kina og Hong Kong.
Så måske vi bare mangler for alvor at bryde igennem med vores online marketing foretagender og
nå ud til flere folk (?)

Vi håber på at få noget god, konstruktiv respons.

På forhånd mange tak,

Anders & Christine.

Tilmeldt 30. Aug 16
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 00:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Anders & Christine 

Sagt med få ord, ser jeres hjemmeside rigtig godt ud. (-: Derfor er det helt rigtigt, at der skal lægges mere vægt på jeres Online Marketing og SEO.

Det vigtigste er at finde det rigtige kundesegment. Hvem skal købe jeres produkter? Man plejer at sige "taler du til alle - taler du i virkeligheden til ingen". Så derfor må i præcisere jeres målgruppe, når i begynder at sætte flere kræfter i jeres online markedsføring. Ellers kan det gå hen og blive dyrt!

Her er nogle få ting jeg synes i skulle lægge mere vægt på, for at blive mere synlige:

1. Social Media Advertising (Facebook & Instagram) - med fokus på et kundesegment, der vil generere flest salg. Jeg vil foreslå kvinder i 16-25 års alderen. 

2. Fortsætte med at henvende sig til Bloggere og Instagrammers med mange tusinde følgere. I kan enten sætte konkurrencer i gang eller oprette særtilbud, ved at give en rabatkode gennem disse Bloggere/instagrammers, der gør det mere attraktivt at klikke ind på jeres webshop. 

3. Fokus på CTO (Call to action) strategien og forøge jeres aktivitet gennem egne sociale medie sider. Kommentarer med tags kan være altafgørende for at nå ud til nye potentielle kunder. I kan gøre brug af metoder, hvor i motiverer følgere til at "tagge" en ven/veninde og give en mening på et bestemt produkt. Kun fantastien kan sætte grænser!

Håber det kan bruges! Skriv endelig hvis i skulle have brug for hjælp til mere (-:

Fra Helsingør
Tilmeldt 11. Jun 12
Indlæg ialt: 198
Skrevet kl. 00:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

Hvor meget trafik har I idag?

Jeg ved ikke om jeg lige har the silverbullet til hvordan I trænger igennem for alvor, men her er hvad jeg bed mærke i da jeg besøgte jeres side. Jeg synes som udgangspunkt at I har en rigtig flot side.

* Hvem har stået for designet samt det visuelle udtryk? I henvender jer 100% til kvinder såvidt jeg kan se, så jeg tror det er rigtig vigtigt at jeres design/udtryk også genspejler dette. Og det siger jeg ikke at siden ikke gør nu (det ved jeg ikke da jeg ikke selv er kvinde) men blot at det er noget jeg synes I bør tænke over hvis I ikke allerede gør det. (Jeg var for nylig til et foredrag med Emilia van Hauen om kvinder, deres købekraft og "erotisk kapital", meget inspirerende da jeg ligesom dig også til dagligt arbejder med en webshop hvor kundegruppen er 96% kvinder, emiliavanhauen.dk/flx/artikler/brug_din_erotiske_kapital_og_vaer_cool/)

* Der gik lidt tid før det gik op for mig at flagene oppe i højre hjørne er til at skifte valuta med, og ikke sprog. Overvej at gøre det mere tydeligt. Jeg fik oplevelsen af at jeg ikke kunne skifte sprog, eller at funktionaliteten bare ikke virkede.

* Noget som jeg synes kunne live siden op og som jeg tror også kunne løfte konverteringen var nogle flere reviews af jeres produkter. Jeg var faktisk ikke i stand til at finde et eneste produkt med et review på (kiggede ikke alle jeres tasker igennem). Overvej at tilbyde jeres kunder nogle loyalitetspoint eller lign. imod at de giver jer reviews, samtidig med at I selvfølgelig beder folk om at være ærlige. (Og tag så de bedste reviews og vis dem på forsiden også).

* I har en video liggende på https://www.miopelli.com/pages/about-us#concept med nogle flotte skud af læder der bearbejdes. Det kunne være fint at have en video omkring taskernes tilblivelse et mere prominent sted på siden, for mig ville det øge autenciteten og eksklusiviteten, og understrege det her med "_handmade_ italian bags"

* Når jeg har lagt en taske i kurven synes jeg det er svært at se at jeg har noget i min kurv, et antal produkter ville give mere mening end den lille sorte prik der dukker op

* Da jeg valgte at gå til check-ud blev jeg et øjeblik i tvivl om jeg kun kunne betale med Paypal, men fangede dog at jeg kunne skrive mine info ind og så gå videre. Men lige netop dette skridt i check-out flowet (https://checkout.shopify.com/12016352/checkouts/) ville jeg prøve at måle lidt på ifht. hvor mange der måske vælger at forlade siden der. (Min mor som godt kunne være en af jeres kunder ville helt sikkert blive forvirret på dette trin).

* Måske endnu bedre end at måle på abandonment rate, lav et par brugertests med nogle personer (kvinder) der ikke har brugt siden før, bed dem foretage et køb, iagtag hvad der sker og lad for guds skyld være med at kommentere, ligemeget hvor fristende det end er.

* Jeg antager at de fleste af jeres ordrer er på en enkelt taske ad gangen(?) Derfor ville jeg foretrække - når jeg har lagt min taske i kurven - at I viste en mere tydelig vej for mig at tage til check-ud. Lige nu kommer der en sort bar foroven med en genvej til folks kurv, men hvorfor ikke bare direkte til checkout? Dernæst, overvej at lave en lightbox/pop-over i stedet for så folk ikke misser den (som jeg gjorde). Hvis man scroller på siden forsvinder notitsen endda igen og så er eneste mulighed for mig at klikke på (det måske lidt for lille) kurv-ikon og derfra gå til checkout. Det virker for omstændigt såfremt min tese om at jeres kunder køber en taske af gangen holder stik.

Alt i alt synes jeg I har en flot side, specielt med en flot og professionel billedside, ønsker jer held og lykke med den fremadrettet!

LB

Mvh. Lars

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 15. Jul 13
Indlæg ialt: 688
Fra  www.sedia.dk Skrevet kl. 08:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders og Christine,

For at gøre en lang historie kort. Så ville jeg droppe alt hvad der hedder Facebook og blog-indlæg. 

Skal jeg fortælle jer hvorfor?

Jo. Hør her. Når i annoncere for forholdsvis dyre tasker, så er målrettet annoncering endnu mere vigtig end hvis i solgte et mere alment produkt. Lige nu står i samtidig også i en situation (formoder jeg), hvor i ikke har flere 100.000 kr. til at brande jer og derefter få afkast efter 1-3 år. 

Derfor er Google AdWords en ideel marketingskanal for jer. Her er det muligt og fange potentielle kunder i den rigtige købssituation - og det er ikke bare simpel annoncering på ''Italienske tasker'' osv. Hvis i har lyst til at prøve det, kan jeg godt hjælpe jer.

Venlig hilsen,
Kasper J. Knudsen.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 15. Jul 13
Indlæg ialt: 688
Fra  www.sedia.dk Skrevet kl. 08:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Kasper:

Hej Anders og Christine,

For at gøre en lang historie kort. Så ville jeg droppe alt hvad der hedder Facebook og blog-indlæg. 

Skal jeg fortælle jer hvorfor?

Jo. Hør her. Når i annoncere for forholdsvis dyre tasker, så er målrettet annoncering endnu mere vigtig end hvis i solgte et mere alment produkt. Lige nu står i samtidig også i en situation (formoder jeg), hvor i ikke har flere 100.000 kr. til at brande jer og derefter få afkast efter 1-3 år. 

Derfor er Google AdWords en ideel marketingskanal for jer. Her er det muligt og fange potentielle kunder i den rigtige købssituation - og det er ikke bare simpel annoncering på ''Italienske tasker'' osv. Hvis i har lyst til at prøve det, kan jeg godt hjælpe jer.

Venlig hilsen,
Kasper J. Knudsen.

I forlængelse af det jeg skrev før. Det hjælper ikke bare og få en masse besøgende ind. I kan sammenligne det med, at hvis en B&O forretning får 1.000 besøg på en dag. Men de her 1.000 besøg er alle kontanthjælpsmodtagere.

Sammenlignet med..

Hvis B&O fik 100 besøgende ind i forretningen, hvor alle havde en indkomst på over 50.000 kr. før skat pr. mdr.

Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 14:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Tusind tak for jeres meget værdifulde input

- og tak for roserne!

Vi vil helt sikkert prøve at følge så mange af dem
som muligt.

Skulle I eller andre ha' flere input, tager vi mod dem med

kyshånd. Tak!

Fra København
Tilmeldt 31. Jul 15
Indlæg ialt: 805
Fra  PashminaWear Skrevet kl. 16:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Lækre tasker, og rigtig flot shop. Jeg tror det er svært at opnå meget høje konverteringsrater når man har varer i den prisklasse. Jeg har selv samme problem.

Har i mange efterladte kurve eller høj bounce rate. Det er svært at skyde sig ind på problemet uden mere info.

Når man checker ud er der en stor PayPal knap. I første omgang troede jeg det var eneste mulighed, det kunne måske få nogle til at smutte.

Luksus accessories i cashmere, silke og yak. Cashmere tørklæder, sjaler og poncho.

Fra Ballerup
Tilmeldt 6. Jun 08
Indlæg ialt: 16488
Fra  Poledanser underholdning danser Skrevet kl. 17:25
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg kender intet til cms shopify shop system så ved ikke hvordan man retter dine mange fejl på siden , så du kan begynde få mere trafik også fra google organiske resultatet 

ekstrem fejl på siden man kan  tilgå din side  med http://www. og uden www det laver duplikat på siden lav en  301 redirect til din fortrukne url.

der er hele 2  h1 på siden huske brug kun 1 på hver side og en underoverover skrift h2 at dele teksten op med og teksten h3 h4 h5 h6 lav gerne mindste 500 ord på forsiden  og gerne en blog på siden da siden er meget tekst tom lige nu.

der er mange side ens sider meta beskrivelser på siden lav dem alle samme unikke , det er bedst 40-60 tegn i titlen og meta beskrivelsen 120-160 tegn 

social medier der mangler der google plus 

pagescore den er også rimelige lav hastigheden på siden , det betyder også noget i optimering https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?url=https%3A%2F%2Fwww.miopelli.com%2F&tab=mobile jeg ved https://kraken.io/ optimere fart på dine billeder på siden det kan rykke pagescore fremad lidt 

har i vat nummer ville jeg sætte det nederst på siden 

poledancer.dk klik bestil shows altid god priser og lange shows

Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Tak for super fed feedback !

Vi vil prøve at implementere alle de gode råd:

Mikael, rimelig tekniske input - men 500 ord på forsiden er til at tage og føle på.
Måske er den for tekst-tom - som du skriver - og måske skal vi fortælle mere om vores forretning
direkte til folk. Især når vi er så nye som vi er.





Tilmeldt 6. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Pashmina - Vi har faktisk ganske få der putter varer i indkøbskurven - så det er ikke "abandoned carts" der er vores problem.
Bounce-raten er ganske OK - ca. 36% - så det er jo ikke fatalt. Vi har også arbejdet på at få den ned.

God pointe med PayPal knappen - vi kan prøve at gøre det mere synligt at man kan betale med major credit cards.

Tak!

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)