Vi er en lille animationsvirksomhed, der overvejer muligheden for at tage praktikanter ind. Tak |
Du skal helt sikkert i dialog med de uddannelser, som kan være relevante.
Før du tager praktikanter ind, skal du gøre dig klart, at det IKKE er gratis arbejdskraft. Der følger en stor opgave med, hvis du skal være seriøs omkring det. Praktikanterne skal jo have et udbytte, som reelt styrker dem uddannelsesmæssigt.
Du skal regne med, at der går rigtig megen tid med instruktion og med rettelser af ting, som praktikanten alligevel ikke nåede helt i mål med.
Men til gengæld får du netværk, og hvis du er heldig får du nogle skarpe hoveder, som du kan ansætte, når de er uddannede. Og så får du indblik i hvad der foregår på uddannelserne, hvor der bør være fokus på det nye sort.
Så når du er klar på, om du reelt har noget at byde på, så kontakter du nogle relevante uddannelsesinstitutioner.
God vind med det.
Det er vigtigt, at vi er nogen, der påtager os opgaven.
Hans