Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Drømmejobbet - den naive iværksætter...

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Borup
Tilmeldt 5. Jul 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle Amino'er,

Jeg er i den naive opstarts-fase af mit eget lille projekt, hvor jeg til dels har fået afklaret en masse ting og gjort op med mig selv at jeg går efter målet/"drømmen".
Jeg tør endelig stole på mig selv, mine kompetancer, den måde jeg arbejder på og min passion for diverse hobbies (som gerne må indgå i mit arbejde).

Alt dette har jeg ikke fået skrevet ned eller beskrivet i en fancy business plan, da det hele lige skal modnes noget mere.

Så jeg bliver afklaret med hvad jeg vil udbyde.

Men jeg tænker...efter et par uger aktivt på Amino:

- Hvordan får I andre opgaver ind? Konkurencen er hård, men fair...den med erfaring får opg.???

- Freelance livet, arbejder I i døgndrift med forskellige ting? og gør plads til familie-livet? (jeg er singlefar og har børn på skift).

- Drømmen om at arbejde remote alá www.RemoteYear.com, findes denne "livsstil" i lille Danmark, skal jeg "bare" selv skabe den???

/Lars

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Jun 16
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 18:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Hvordan får I andre opgaver ind? Konkurencen er hård, men fair...den med erfaring får opg.???

Dette handler jo til dels meget om, hvilken branche du befinder dig i. Er det det grafiske (eller noget i den stil), så kan du med fordel være freelanceren, der søger opgaver her på Amino. Og når du har gjort det - plus for nogle andre, selvfølgelig - i noget tid, så bliver du "kendt", hvorefter du er "the-man-you-turn-to" når man skal have gjort dit eller dat. Byg kundekreds. Jeg tror ikke, det er den med erfaring. Der kan være mange forskellige parametre, som folk vælger ud fra. En helt nystartet iværksætter, der skal have et logo, tænker måske mere på prisen. Så kan det godt være, at han kan købe et logo for 10.000 fra en professionel designer, der har arbejdet for Maersk, Apple, Danske & Jyske Bank i 120 år - men det er ikke nødvendigvis det, som den pågældende iværksætter søger. Det kan være pris. Tilgængelighed. Hvor dygtig du er til at kommunikere eller samarbejde; all in all, der er mange faktorer, der kan spille ind - ikke alle bedømmer på samme parametre.

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Freelance livet, arbejder I i døgndrift med forskellige ting? og gør plads til familie-livet?

Det skønne ved freelance-livet - skønner jeg - er vel, at du har mulighed for at hugge i bremserne, hvis det bliver for meget. Du er herre over, hvor mange opgaver du byder på, takker ja til eller påtager dig. Er du for booket op til børn og familie? Så må du takke nej tak til et par opgaver - det vil da være perfekt, hvis du havde så mange henvendelser, at du var nødt til at sige nej til nogle pga. tidsmangel?!!! :-)

 

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 22:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Jeg har selv tidligere været freelancer, og synes at der er flere stadier i det.

Først bruger man 80% af sin tid på opsøgende salg. Man prøver alle muligheder, inkl. at plage sine venner og bekendte, for at få nogle ordre. Man har typisk ikke rigtigt referencer, så man giver store rabatter for at få nogle ordre i bogen, og vise sit værd.

Derefter begynder det opsøgende salg langsomt at kaste lidt arbejde af sig, og man begynder at have ordre at arbejde på hver dag. Salgsarbejdet fylder dog stadig en del, for man er stadig et godt stykke fra at have en normal løn. Man begynder også at kunne tage en fair pris for sit arbejde.

Efter noget tid begynder man at få henvendelser fra eksisterende kunder som vil have lavet mere, det er dejlige nemme ordre. Man begynder også at få lidt ordre fra kunder som er blevet anbefalet af dine eksisterende tilfredse kunder. Disse er virkelig dejlige. Der begynder langsomt at være et godt flow af opgaver, men man kan også se, at de fleste er indenfor en kort tidshorisont. Der er sjældent ordre til mere end et par uger frem, så det er stadig nødvendigt at lave noget salgsarbejde. Men nu er det måske kun 20-30% af ens tid.

På et tidspunkt begynder der at komme nok ordre ind fra eksisterende kunder, kunder der er blevet anbefalet, kunder der selv kommer, kunder man selv har taget kontakt til etc. til at salgsarbejdet i højere grad består af udarbejdelse af tilbud og opfølgning. Det her er faktisk lidt et farligt stadie, for man føler at man har så travlt, at man går helt i stå med sit salgsarbejde. Det er desværre bliver ikke alle tilbud til ordre, så selvom man sidder med følelsen af, at man har rigeligt at se til, kan man nemt ryge i en periode hvor der ikke er så meget. Eks. i sommerferie perioder eller bare perioder hvor man tilfældigvis har afsluttet de fleste opgaver, og der ikke lige er accepteret nogle tilbud.

Det er typisk ofte også nu hvor man føler at man altid har travlt, men det er ikke lige til at få øje på når man kigger på firmakontoen. Man er måske stadig for flink med sine timepriser, noget der har hængt lidt ved siden starten. Måske arbejder man 10 timer for en kunde, men gav et fast tilbud på 8, og så har man arbejdet gratis nogle timer fordi tilbuddet var lidt for optimistisk, eller man ikke var super god til at estimere tidsforbrug. Eller man havde en kunde som bare blev ved med at ville have rettelser.

Kommer man ud over ovenstående stadier, kommer man til det punkt i sin karriere som freelancer, hvor man kan forlange en ordentlig pris, man er blevet skarp til at lave tilbud med tidsestimater der holder, der er en god og konstant flow af opgaver, og man kan tillade sig at vælge de bedste og mest spændende, og droppe dem der ikke rigtigt bidrager med alverden på bundlinjen. Det er her det begynder at være interessant at være freelancer...

Ovenstående er baseret på mine egne erfaringer, andre har sikkert gjort sig andre erfaringer. 

Min erfaring er endvidere, at man skal være dygtig for at være freelancer. Ellers kommer man til at hænge fast i de kunder som bare vil have lavet noget billigt og hurtigt, og dem er der ikke mange penge i. Man skal op på et niveau hvor man bliver betragtet som specialist, og hvor kunderne er parate til at betale for en specialist. Det kan tage noget tid at komme dertil, men det er efter min mening en nødvendighed hvis man vil overleve.

Uden at have dokumentation til at bakke min påstand op med, vil jeg anslå at mere end 80% af alle freelancere arbejder mere end deres lønmodtager kolleger, og tjener mindre end deres lønmodtager kolleger. Men for nogle er livsstilen mere vigtig end pengene, 6 ugers ferie etc. og derfor accepterer de dette.

 

Fra Skive
Tilmeldt 6. Apr 16
Indlæg ialt: 302
Fra  SAH - Consult Skrevet kl. 07:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Hvordan får I andre opgaver ind? Konkurencen er hård, men fair...den med erfaring får opg.???

Den med erfaring, skarp pris og 'goodwill' får typisk opgaven.
Alt efter branche er det en stor risk at hyre en 'nystartet iværksætter' da man ikke ved om personen lukker og slukker efter få måneder.

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Freelance livet, arbejder I i døgndrift med forskellige ting? og gør plads til familie-livet? (jeg er singlefar og har børn på skift).

De freelanceres jeg kender arbejder intens i perioder. 

I 'downtime' bruger de tid på familie, venner, m.v.

Min fornemmelse er at deres indtægt ikke nødvendigvis er på højde med hvad de kunne have fået som ansat, men når det så er sagt har de mulighed for at udbygge deres image/brand ved hver opgave og dermed gøre dem mere attraktiv.

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Drømmen om at arbejde remote alá www.RemoteYear.com, findes denne "livsstil" i lille Danmark, skal jeg "bare" selv skabe den???

Jeg er inden for computerprogrammerings branchen, og her er min erfaring at 'arbejde 100% remote' ikke er muligt for en nystartet iværksætter. Iværksætteren skal ud og møde kunderne face-to-face for at skabe et salg/øge sit brand. Efter nogen tid kan de fleste ting klares over mail og telefon.

De freelancere jeg har arbejdet med har alle mødt op på matriklen når vi skulle diskutere et nyt projekt.

Fra Borup
Tilmeldt 5. Jul 07
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 22:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind TAK for jeres lange svar...jeg har taget dem til mig og noteret mig jeres holdning.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 18:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Kjærsgaard Nielsen:
Jeg er i den naive opstarts-fase

Der er nu ikke noget naivt her. Du er allerede langt. Du har valgt at gå efter det. Du stoler på det selv. Jamen, så er du jo i gang!

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Hvordan får I andre opgaver ind? Konkurencen er hård, men fair...den med erfaring får opg.???

Ja, dén er jo klassisk. Det er ikke altid dén med erfaring, som får opgaven, det kan også være den billigste. Det kan også være den yngste, den, der bor tættest på osv.osv. - der er mange parametre. Se bare på de ting, du vælger mobilabonnement ud fra. Rå pris? Stabil/hurtig kundeservice? Anbefalinger? Udelukkelsesmetoden?

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Freelance livet, arbejder I i døgndrift med forskellige ting? og gør plads til familie-livet? (jeg er singlefar og har børn på skift).

Den kan være svært at slippe arbejdet, når man arbejder for sig selv. Dette kan dog lisså gælde, hvis man arbejder som lønslave for en arbejdsgiver i håb om fremtidigt honorering af indsatsen. Min mormor sagde om det, "jamen, Jørgen, så har du jo mange arbejdsgivere i stedet for blot én". Som at have flere svigermødre ved flerkoneri. Prøv at lave tidsplaner. For mig er den vigtigste fordel ved dét, at jeg kan se, hvornår jeg har fri! Og er du singlefar - taler af erfaring - så prioritér for alt i verden børnene. Dem skal du leve med resten af livet :-) Pas på ikke at "please" kunderne for meget i starten - "state your terms". Husk, at hvis du sælger dig selv for dyrt (billigt), skal du i udgangspunktet leve med det overfor dén kunde, indtil du "tør" ændre det.

Lars Kjærsgaard Nielsen:

- Drømmen om at arbejde remote alá www.RemoteYear.com, findes denne "livsstil" i lille Danmark, skal jeg "bare" selv skabe den???

Dette afhænger selvfølgelig af typen af job. Jeg er københavner og har netop hjulpet en jyde med nogle indtastninger i Dinero. Det foregik via Teamviewer og fungerede fint. Nogen skal måske 'presses lidt' for at arbejde på dén måde, men så er det sådan!

Jeg er frisk på at læse din forretningsplan, når du har den. 

God vind!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)