Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Huskøb: Sælger vil ikke underskrive refusionsopgørelsen

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Feb 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 13:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er lidt i panik da jeg føler min advokat ikke gider bruge mere tid på køberrådgivningen. Jeg håber derfor på svar her..

Vi skrev under på huset i december måned sidste år.

Vi kunne ikke presse sælger ned i pris, men blev enige om at han skulle udbedre de fleste punkter på tilstandsrapporten i stedet.
Han havde fra december til 1. juli til at udbedre alle tingene og havde ikke lavet noget før vores advokat rykkede ham i maj måned. Han fik derfor travlt og vi kunne hurtigt regne ud at han ikke kunne nå det. Vi udarbejdede derfor et tillæg til købsaftalen med kompensationsbeløb hvis han ikke kunne nå at udbedre det enkelte punkt.
Vi har nu overtaget huset og har krav på at blive kompenseret ca. 150.000 kr., men sælger vil ikke underskrive refusionsopgørelsen.

Vores advokat siger at han vil få alle pengene udbetalt så snart hans bank har behandlet hans lån, og vi skal så på bagkant sagsøge ham for at have misligholdt aftalen.

Kan man virkelig ikke gøre noget i denne sammenhæng? Vi ved jo godt at vi aldrig får pengene at se hvis de først bliver udbetalt til ham.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 13:48
Hvor mange stjerner giver du? :

mikber1:

Kan man virkelig ikke gøre noget i denne sammenhæng? Vi ved jo godt at vi aldrig får pengene at se hvis de først bliver udbetalt til ham.

Nu kan jeg ikke læse ud af dit indlæg om selve hushandelen reelt er gennemført. Hvilket er relevant i forhold til om der måske stadig er en deponeret købesum eller om denne er frigivet?

 

Ultimativt skal du jo nok finde ud af, om du kan gøre udlæg i sælgers bankindestående! Ved du positivt om sælger for et likviditetsoverskud fra handelen?

Tilmeldt 12. Feb 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 13:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hushandlen er gennemført, dvs. alt er underskrevet, vi har modtaget skøde, sælger har underskrevet at han skylder os et depositum og nu vil han så ikke underskrive refusionsopgørelsen da det kommer til at “koste ham” 150.000 kr.

Han har i stedet skrevet at han ikke mener han havde nok betænkningstid da tillægget skulle udarbejdes m.m. Så vi føler lidt vi står med håret i postkassen, da vi har betalt for et stykke arbejde der ikke er blevet lavet. Og når vi så prøver at få kompenseres beløbet er han ligeglad.

 

Jeg tvivler på at han får noget overskud da han skylder penge til højre og venstre. Jeg tror dog at mange af pengene er nogle han skylder til private (venner og bekendte), og de står vel ikke først i kø i forhold til os?

Tilmeldt 11. Aug 16
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 15:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Som jeg forstår det, har sælger allerede indvilget i kompensationskravet og dets størrelse i tillægget ved handlens indgåelse, og nu vil han ikke underskrive refusionsopgørelsen, fordi han ikke er enig i beløbet? eller mener han slet ikke, at I skal have kompensation - altså at han ikke havde accepteret handlen med tillægget, såfremt han havde haft længere betænkningstid til at gennemgå det? Eller har jeg misforstået sagen?

Da han allerede har skrevet under på, at handlen er betinget af at forbedringerne bliver udført eller en kompensation udbetalt, ville jeg mene, at kravet er gældende på trods af, at han ikke underskriver refusionsopgørelsen. At påberåbe sig manglende betænkningstid i forbindelse med udfærdigelsen af tillægget, forekommer noget tyndt, da han kunne have bedt om det inden, han underskrev. Men det er (næsten) gætteri fra min side.

I er jo allerede i forbindelse med en advokat, som må have rådgivet jer i den her forbindelse, og hvis I ikke kan få sælger til at betale via dialog, må I fører sag for at få jeres penge. Jeg ved ikke, om handlen evt. kunne annulleres, men det er I vel heller ikke interesseret i.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)