Positiv Psykologi - Hvad Er Din Erfaring?

Livet bliver meget sjovere og lettere, hvis man som udgangspunkt, har en positiv indstilling til tingene. Især i de lidt svære perioder, hjælper det utroligt meget, da man har lettere ved at komme igennem det. 

Man kan dog ikke altid være positiv, nogle gange sker der bare ting, som gør det umuligt, men man kan forsøge.

Jeg har god erfaring med det, men jeg har ikke læst det store litteratur omkring det, jeg har mere snakket med mennesker, som deler samme idealer, som mig selv, og på den måde selvlært en del af tankegangen, omend det sikkert ikke er alt fra teorien, som jeg bruger eller kender til :)

Smil til verden og verden smiler til dig, rammer vel tankegangen meget godt :)

Hej Morten,

Jeg kender godt til begrebet Positiv Psykologi og ved at det indbefatter ... meget. Det er nok også derfor noget af den kritik man hører om det tit rammer både lige i plet og helt ved siden af på samme tid :)

Men altså ... min egen første erfaring med noget der minder om PP var vel for 15-20 år siden da jeg eksperimenterede med de såkaldte positive bekræftelser: "Jeg er god nok", "Jeg har selvtillid", osv.

Efter en lang periode med depression og angst i starten af 00'erne fandt jeg dog ud af, på den hårde måde, at den type bekræftelser så godt som intet er værd, hvis ens generelle (tanke)livsstil er overvejende negativ. Man er simpelthen nødt til at øve sig i, fra minut til minut, at tænke mere positivt - gerne med noget hjælp, fx fra en notesbog, hvor man prøver at nedfælde et andet perspektiv, ud fra sin egen bedste, mest coachende side (ja, jeg sagde 'c-ordet' - det for bare ud :-)).

En af det metoder jeg udviklede til selv at komme mig ovenpå depression og angst var at bruge min lille lommebog til at skrive så mange positive ting ned, som rørte mig, fx når jeg sad i bussen og kiggede ud af vinduet: "Det er dejligt at solen skinner", "det er godt at jeg fik en god kop kaffe i dag", osv. Banaliteter, ja, man når det blev lagt sammen fik det et momentum som knækkede kurven inde i mit hoved (som var på vej Nedad).

Det var en god metode at bruge når jeg var kørt fast med 'de store ting', som fx at prøve at få mere selvtillid eller et andet syn på mit selvværd, og bare følte jeg ikke kunne komme videre. Det gav mig en helt nødvendig energi når jeg stoppede med at prøve med vold og magt at tænke positivt omkring noget jeg i årevis havde øvet mig i IKKE at tænke positivt om, fx mit selvværd, og bare prøvede at tænke positivt omkring ... et eller andet. Når der så var gået nogen tid og følelserne havde fået den der saltvandsindsprøjtning af at tænke på noget 'rart', hvadenten det var solskin eller kaffe eller taknemlighed over at kæresten var der for mig, så var det lettere at gå tilbage at arbejde med de store ting som selvværd.

Så hvad jeg lærte fra den omgang var i hvert fald at positiv psykologi handler om at lære et optimalt samspil mellem tanker og følelser, og at det handler om hele livsstilsændringer (mentalt især) og ikke bare at lære bestemte fix eller teknikker.

Jeg har fået meget ud af i årenes løb af studere sitet StevePavlina.com som handler om personlig udvikling generelt, men som også har en del at sige omkring 'den korrekte måde' at bruge positiv tænkning på. Her er fx et indlæg med et ret spændende perspektiv på positiv tænkning:

http://www.stevepavlina.com/blog/2006/01/beyond-self-delusional-positive-thinking/

Håber noget af det her kan bruges! :)