Hej Amino, Jeg har et skatteteknisk spørgsmål. Hvis et selskab der ejer 45% af kapitalen ( og stemmeret) eftergiver en gæld på 1 mio kr. Hvordan skal denne eftergivelse behandles skattemæssigt i de 2 selskaber? er der forskel på om selskabet er solvent eller ej? skal der ske kursberegning af gælden? Jeg har læst mig frem til at hvis der sker konvertering af gæld til aktier istedet for eftergivelse af gæld, så skal der ske kursberegning af gældskonverteringen. I selskabet der konverterer er der kun fradrag for værdien af konverteringen ligesom der sker underskudsbegrænsning i det selskab hvor der udstedes aktier. Er dette korrekt forstået?
|
Petey:Hvis et selskab der ejer 45% af kapitalen ( og stemmeret) eftergiver en gæld på 1 mio kr. Hvordan skal denne eftergivelse behandles skattemæssigt i de 2 selskaber? er der forskel på om selskabet er solvent eller ej? skal der ske kursberegning af gælden?
Først skal du være sikker på det med manglende koncernforbindelse, argumentationen skal være i orden! Spørgsmålet du skal stille sig selv er; ville selskabet have givet samme gældseftergivelse til et hvilket som helst andet selskab hvor ejerandelen er 0 %? For selv om man kun på papiret ejer 45 % kan man sagtens have bestemmende indflydelse alligevel. Prøv at se definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, der nævnes rigtig mange steder både "direkte eller indirekte"
Ja, der skal altid ske kursberegning. (hvis den helt eftergives, er det jo ret nemt at beregne en kurs på 0) Effekten er umiddelbart ret lige til, udgangspunktet er skattepligt (tæller med i den skattepligtige indkomst) i begge selskaber. Undtagelsen er såfremt der er tale om en samlet ordning, hvor alle kreditorer i det gældsramte selskab eftergiver eller accepterer tab, en samlet ordning er skattefritaget.
Petey:Jeg har læst mig frem til at hvis der sker konvertering af gæld til aktier istedet for eftergivelse af gæld, så skal der ske kursberegning af gældskonverteringen. I selskabet der konverterer er der kun fradrag for værdien af konverteringen ligesom der sker underskudsbegrænsning i det selskab hvor der udstedes aktier.
Du har læst rigtig i forhold til underskudsbegrænsning, det følger af selskabsskattelovens §§ 12 A og 12 B (nærmere specificeret i juridisk vejledning afsnit C.D.2.4.5.2.1), man skulle jo helst ikke kunne spekulere i at drukne evt. skattemæssige gevinster hvor der ikke betales skat pga. stort fremført underskud og dernæst stadig have fradrag andetsteds!
I forhold til selve gældskonverteringen så er udgangspunktet lig med gældens kursværdi, så indledningsvis skal der ske kursberegning af gælden. Kursen på gælden danner herefter anskaffelsessum for selve kapitalen. Men det skal bemærkes det kun er et udgangspunkt, jeg vil nok anbefale at du læser juridisk vejledning afsnit C.B.2.9.1 for mere præcis gennemgang af reglerne.
Endelig som en afsluttende bemærkning, hvis det her er en real-life case så vil jeg helt klart anbefale en revisor til at beregne kursgevinster/anskaffelsessummer. Ovenstående er en meget simplificeret forklaring, og det er ikke helt ligegyldigt om en kursgevinst på potentielt 1 mio. kr. er skattepligtig eller ej.