Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tjente 9.058 kr. på 3 dage med Shopify webshop

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Los Angeles
Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 428
Fra  Lavenwebshop.dk Skrevet kl. 10:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej til Amino folket

Jeg har skrevet et langt indlæg på min blog om opstarten af en Shopify webshop. Her på Amino deler jeg tre hurtige råd, som fik gang i salget efter to døde dage. Hvis du vil læse hele indlægget, finder du det her.

Jeg har skrevet indlægget, da det måske kan hjælpe andre til at få en bedre lancering af deres webshop. På første og anden dagen for lancering af webshoppen blev der kun solgt for ca. 1.000 kr, selvom det var her, at der var klart flest besøgende.

Derfor er det vigtigt, at man har tænkt over tingene, når man lancerer sin webshop, da man i sidste ende taber penge, hvis man ikke får solgt til sine besøgende. Du kan ikke regne med, at de kommer tilbage.

Her på Amino kommer jeg ikke nærmere ind på, hvorfor jeg valgte en Shopify webshop fremfor WooCommerce, hvis det er et emne, der interesserer dig, står det i blogindlægget.

I stedet vil jeg gerne dele, hvad vi gjorde for at få kunder til at købe produktet. Det er små ændringer, som alle kan lave på en dag. Det skyldes, at vi havde travlt med at få ændret webshoppen, så der kunne komme nogle salg ind, mens den stadigvæk var i startfasen.

Til information så sælger webshoppen kun et produkt, som er et tema til WordPress.

Stop aldrig med at sælge

Jeg mener ikke, at du skal skrive køb køb køb over det hele. Du skal hele tiden overbevise besøgende om, at de skal købe dit produkt.

Først havde jeg lavet en meget simpel webshop, hvor man kun kunne købe produktet. Tanken bag var, at alle besøgende til webshoppen kom fra enten nyhedsbrev eller en hovedside om generel information om blogging. (webshoppen er på et subdomæne.)

Men den går ikke. Selvom de besøgende allerede har muligheden for at læse om produktet på en anden side,  må du aldrig regne med, at de har gjort det. Det kan ligeså godt være, at de hurtigt har trykket på linket til din webshop og ikke har læst dit nyhedsbrev. Faktisk er der en god sandsynlighed for, at de ikke har læst dit nyhedsbrev.

Det betyder, at du altid skal overbevise dine besøgende om, at du har et godt produkt. Da vi havde travlt, gjorde vi det på tre simple måder:

1. Punkter med hvad produktet kan

På forsiden smed vi nogle punkter ind med, hvad kunder kan forvente af produktet, og hvorfor produktet er det rette valg for dem. Uanset produkt er det vigtigt at forklare kunder, hvad produktet kan.

Du skal give dine besøgende lyst til at købe dit produkt, fordi de ikke kan leve uden det.

2. Reference

På forsiden smed vi også en reference ind fra en stor dansk blogger. Hun var så sød at skrive et helt indlæg om temaet, da hun havde det i en kort overgang.

Det er altid godt at fortælle kunder, hvorfor andre er glade for dit produkt. Hvis det er et nyt produkt, kan du sende produktet til nogen, som du mener, vil have interesse i det. Så kan du henvende dig til dem og spørge, hvad de synes om dit produkt.

Du bliver nødt til at stole på, at dit produkt er godt. Ellers skal du alligevel finde på noget andet at sælge.

3. Demo med temaet (vis dit produkt)

Vi satte et demo menupunkt ind, så besøgende fra webshoppen kunne se, hvordan temaet så ud. Tidligere skulle de igennem hovedsiden, men nu kan de se temaet fra begge steder.

Du må aldrig regne med, at dine besøgende gider lede efter information om dit produkt. Hvis de ikke finder svar på deres spørgsmål med det samme, forlader de din webshop, og de kommer nok aldrig igen.

Det var nogle hurtige råd til, hvad du kan gøre på din webshop. I indlægget har jeg også skrevet om nogle af de mere langsigtet mål for webshoppen, som vi skal i gang med at implementere.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)