Kære aminoer |
TeleDK:Kære aminoer
Jeg har funderet over, om man kan starte et kapitalselskab med det formål at handle aktier - og hvis ja - er det overhovedet en fordel?
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Morten
Der er flere svar og aspekter til dit spørgsmål. Eksempelvis; er du i skattemæssigt henseende næringsdrivende? den kapital som skal bruges til investeringen/trading er den allerede placeret i et selskab eller er det private midler? Hvad er din investeringshorisont?
Hvis du, som de fleste andre med denne tanke omkring handel fra et selskab, blot handler lidt i din fritid og bruger allerede beskattede private midler så kan det næppe betale sig at oprette et selskab. Den overordnede tanke heromkring er, at afkastet i et selskab først beskattes med selskabsskat på 22 % og derefter kan udloddes i udbytte til dig med skat på 27/42% igen. Handler du som privatperson beskattes du kun engang af gevinsten med 27/42%.
Ovenstående er dog langt fra det endegyldige svar, det afhænger af... Men vil dog sige, at hvis vi snakker mange penge der skal investeres for (+1 mil kr.), så kunne det måske være en idé at få noget mere konkret rådgivning fra en PB-rådgiver i din bank eller finde en revisor/skattekyndig som kan opliste dine muligheder.