Hæftelser i ApS (tvangsopløsning)

Hej

Ved en tvangsopløsning af ApS, hvem hæfter da for misligholdt moms og skat?

Mvh.

Søren

beachfarm:

Ved en tvangsopløsning af ApS, hvem hæfter da for misligholdt moms og skat?

Udgangspunktet er ligesom i en konkurs, at der er ikke nogen som hæfter for moms eller skat med mindre...

Der er stillet sikkerhed af anpartshaver eller direktør for forpligtelser overfor Skat.

Ledelsen har bevist unddraget Skat og beløbet er stort nok til at Skat vil køre en sag mod ledelsen om at de hæfter alligevel (også kaldet hæftelsesgennembrud)

Men er selskabet blevet drevet seriøst og har ledelsen ikke bevidst "snydt" Skat så taber Skat deres tilgodehavende i forbindelse med opløsningens gennemførelse. NB: husk at direktør stadig har pligt til at møde op i fogedretten når de forlanger det og ligeledes får en bøde for ikke at indlevere regnskabet rettidigt (mener det stadig er 5.000 kr.)

Helt korrekt.

Og trådstarter anfører direkte, at der er tale om misligholdelse, hvilket jf. ordbogen betyder: "har misligholdt (forsømme; undlade at overholde)"

Der er således jf. trådstarters angivelse ikke blot tale om manglende succes med at drive forretning, men om at ledelsen har forsømt at overholde regler. Dette er ubetinget ledelsens ansvar.
Dette er fx set i selskabstømmersager, moms-svindel mv.

Derfor konkluderer jeg - kortfattet - at der er basis for hæftelsesgennembrud, hvorved det er ledelsen der hæfter for det misligholdte beløb.

beachfarm:

Hej

Ved en tvangsopløsning af ApS, hvem hæfter da for misligholdt moms og skat?

Mvh.

Søren

Der er mig bekendt en vis stigning i kreditorer der prøver at hævde hæftelsesgennembrud, men der skal være tale om grov misligeholdese af pligt, i form om forsat gældsstiftelse, efter det burde være klart, at man ikke ville kunne betale

En ting i den forbindelse er, at alt for mange glemmer at afholde generalforsamling og glemmer at notere i regnskab, at over halvdelen af egenkapitalen er tabt, (og ofte faktisk har været negativ i en årrække) - og det vil kunne være faktor hvis nogen hævder der er hæftelsesgennembrud, da ledelsen hermed viser, ikke at have haft opmærksomheden på kapitalen mm

Udgangspunkt er dog klart, det er selskabet som hæfter og det er ikke forbudt at ende med gæld til kreditorer, skat og moms (bank skal I nok regne med at have givet selvskyldnerkaution til)

vh John Hannover

Der er rum for flere tolkninger - det må jeg så anerkende.

"Misligholdt gæld" kan godt anvendes som betegnelse for gæld der bare ikke kan betales, uden at der behøver at ligge ansvarspådragende forsømmelse i det.
I stand corrected - fint nok.

Min første tolkning var - som John skriver KAN være sket - at ledelsen har misligholdt sin forpligtelse til at lede selskabet efter god praksis, herunder også frekvent have en opgørelse af, om der er stor sandsynlighed for at selskabet kommer til at kunne betale enhver sit inden for rimelig tid ift. de foreliggende betalingsfrister.

Og når jeg fremturer i denne sag - som jeg erkender at jeg gør - så er det primært fordi jeg er træt af at udygtige personer stifter selskaber og driver dem uden at sørge for styringsmæssig faglighed. (Og dette er IKKE møntet på trådstarter, som jeg er ubekendt med).

I stedet sker der i en række tilfælde det, at de reelt driver virksomhed med kun en beskeden chance for at kunne betale enhver sit. Og derved påfører deres dygtige konkurrenter - der betaler enhver sit - unfair konkurrence.
Det er desværre mit indtryk, at retspraksis ofte ser mildt på sådan "forudsigelig udygtighed", og ikke statuerer hæftelsesgennembrud ift. ledelsen.

Det forekommer mig at Selskabsloven søger at stramme op på dette, jf. også dette "tekst-klip" fra en tilfældig advokat-hjemmeside:

"Ledelsen i et selskab kan ifalde ansvar efter selskabsloven, såfremt bevidste eller uagtsomme handlinger kan siges at være uforsvarlige. Der foretages i den forbindelse en vurdering af, om ledelsen har tilsidesat sine pligter i henhold til f.eks. selskabsloven og/eller selskabets vedtægter.

Direktionens pligter i henhold til selskabsloven fremgår af § 117 og § 118. Ledelsens pligter generelt er indeholdt i kapitel 7, ”kapitalselskabets ledelse”.

Af selskabsloven fremgår bl.a., at direktionen skal sørge for, at selskabets formue forvaltes på betryggende vis, og sikre at der er tilstrækkelige midler til at betale selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, hvilket omfatter f.eks. lønninger.

Hvis direktøren foretager dispositioner, der indebærer en tilsidesættelse af hans/hendes pligter, kan direktøren i henhold til selskabslovens regler straffes med bøde. Derudover risikerer direktøren at blive mødt med et krav om erstatning, for det tab dispositionen måtte medføre.

Der er altså både i konkursloven og selskabsloven regler, der forsøger at sikre, at en direktør, der handler til ugunst for selskabet eller generelt leder selskabet uforsvarligt, kan stilles til ansvar for sine handlinger både ved at blive mødt med et bødekrav og/eller et muligt erstatningskrav." 

Den del jeg personligt "hænger mig i" er følgende:
"... at direktionen skal sørge for, at selskabets formue forvaltes på betryggende vis, og sikre at der er tilstrækkelige midler til at betale selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser"

Min konkrete anke er, at jeg oplever at der er en række tilfælde hvor direktionen ikke sikrer at der - med rimelig sandsynlighed - er tilstrækkelige midler til at betale selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser. 
Og igen - nej. Dette drejer sig ikke om de tilfælde hvor den store kunde ikke kunne betale, hvor høsten slog helt fejl eller hvor både forårs- og sommerkollektionen fejlede helt. 
Det drejer sig om de tilfælde hvor intet udefrakommende væltede læsset, men hvor direktionen udygtigt ikke havde sørget for at selskabet var i stand til at beregne, at de styrede lige lukt mod en insolvens.
Her mener jeg samfundet er bedst tjent med at direktionen dømmes for uansvarlig virksomhedsdrift, og dermed til at betale erstatning. 

Der er en aktuel sag om ledelsesansvar, hvor det drejer sig om bestyrelsesmedlemmer i Wonderfull Copenhagen. Her er myndighedernes påstand, at bestyrelsesmedlemmerne ikke har ageret professionelt nok, og derved påført et tab der burde have være undgået. Og myndighederne mener, at det gør at bestyrelsesmedlemmerne er ansvarlige, og skal betale erstatning.
Der har også været sager om ledelserne i nogle af krak-bankerne. Det lader desværre til, at der også i en række af disse sager ses ret mildt på ledelsesansvaret, selv om de fleste i sektoren kunne se at udlånspolitikken i nogle af disse banker - mildt sagt - var "frisk"(=helt uansvarlig). 

Ikke mere herfra - og undskyld til trådstarter for min kortfattethed, og for at hijacke tråden til min skumlen over slap retspraksis :-(