Hej allesammen :)
|
Hej Rikke,
Jeg er overbevist om, at du er på rette vej, nu hvor du nævner, at du er aktiv på Facebook og Instagram - skide godt!
Hvad angår prisen, så er det jo - som du selv siger - i sidste ende kunderne, der bestemmer; er prisen for høj, så forsvinder de. Jeg må ærligt erkende, at min viden omkring dit fag ikke er prangende, og jeg ved derfor ikke, om dette forslag er helt hen i vejret - jeg undskylder på forhånd, hvis det er. Kunne du ikke skære tiden ned på dine tegninger? Der bliver jo talt meget om effektivitet i disse dage, og min vurdering er, at 20 timer ikke er effektivt, hvis du "kun" tjener 2.000,-. Igen, jeg vil godt slå fast, at min viden omkring dit fag ikke er stor, så det kan jo godt være, at du faktisk er hurtigere end alle de andre tegnere på markedet.
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, om der er en sælger, der har ""kendskab den der kundekreds" der er ligeglade med prisen".... En sælger er jo, som oftest, personlig salg, skal du tænke på.
Hvis du har defineret din målgruppe, så lav mere konkret markedsføring. Hvem er din målgruppe? Er de interesseret i kunst? Overvej så messer eller andre "events", der omhandler kunst.
Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til prisen, så findes der matematiske beregninger, hvor du kan beregne, hvilken pris, der bedst kan betale sig. Her er det godt, hvis du har mulighed for at "analysere" dit salg; jeg sælger 20 tegninger om måneden til en pris på 2.500, men jeg sælger 30 tegninger om måneden til en pris på 1.500.... Osv.... You get the point... Når du så har de forskellige værdier, så kan du blot plotte dem ind i et diagram (20,2500) og (30,1500), hvorefter du så kan se, hvad der giver mest mening for dig - BEMÆRK! Husk at regne dine udgifter med. I din situation ville det være din timeløn på 100,-.