Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Start af webshop (en del almene spørgsmål)

Side 1 ud af 3 (26 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

I har hørt det før, og nu kommer den igen, igen. ;o)

Jeg går og drømmer om at starte egen webshop med børnetøj. Jeg ved godt at det er en hårdt branche med en masse konkurrenter.

Hvad angår det at være erhvervsdrivende, der er jeg helt grøn og har nok nogle spørgsmål folk vil mene er lige til højre benet. Men med chance for at stille nogle dumme spørgsmål gør jeg det alligevel.
Jeg har nemlig behov for at undersøge alt ned i dybten, og måske mere end hvad andre finder nødvendigt. Men... jeg er jyde, kvinde og vigtigst af alt, så er jeg enlig mor. Så inden jeg tør at hoppe ud i noget som helst, så er jeg af natur nødt til at undersøge alle de ting jeg ser som en hindring, fordi jeg er uviden omkring emnet. (Ja jeg kan desværre finde på at stoppe hvis der kommer ting jeg er uviden om, og i angst/generthed er det nemmere at lade være, selvom man gerne vil opnå gulerodden på den anden side. - Men ikke denne gang!)

- Først og fremmest, hvad er en fornuftig startkapital?

Inden jeg fortsætter bør jeg nok komme med noget baggrundsviden.

Det er børnetøj i kvalitets-/luksusmærker jeg ønsker at sælge. (Levi's, MarMar, Soft Gallery, Hugo Boss mm.)

Jeg er uddannet Grafisk designteknolog, og kan derfor lave meget selv. Derudover har jeg søgt ind på Digital konceptudvikling efter sommerferien, med henblik på denne webshop i mente. Jeg skal jo også have en eller anden form for økonomi til mig og min søn, så derfor er det 2 fluer med et smæk. Derfor vil webshoppen også være en "bibeskæftigelse", men så alligevel ikke da alt jeg laver som primær vil være i forbindelse med webshoppen.

En opsætning af almen webshop i wordpress, burde jeg kunne finde ud af. Desværre kan jeg ikke hardcore kodning, til frit at lave/kode en fra bunden.

Marketingsmateriale kan jeg også lave selv.

Jeg har en 4 vær. lejlighed til kun min søn og jeg, så derfor vil det ene værelse kunne tages i brug til kontor/lager til det evt. skulle blive for småt (her skal jeg have undersøgt om det er OK med boligselskabet. Umiddelbart tror jeg ikke at det er et problem, da jeg har fundet frem til 2 andre erhvervsadresser i den boligafdeling jeg bor i. Det skulle da være hvilken type firma der kunne være til hindring)

Jeg kan ikke sælge sand i Sahara - derfor vil jeg også forsøge at skille mig ud med kundeservice. Det er samtidig også det der minder mest om mig personligt, så det vil jeg finde mig godt tilpas i.

Så for at komme i gang, hvad er der af udgifter hvis man ser bort fra de egenskaber jeg selv kan bidrage med?
Jeg er selv kommet på;
- Varelager, og her vil jeg meget gerne høre om hvad jeg skal regne med at bruge i opstarten uden at forgælde mig over hovedet, hvis det skulle vise sig ikke at lykkes?
- Domæne, hosting, evt. wordpress template
- Betalingsordning (Nets)
- Printer (PC og kontorartikler har jeg selv)
- Forsendelsesmateriale
- Regnskabsprogram som fx. dinero

Er der andet, for at komme i gang?

---

- (Sikkert er torske dumt spørgsmål, men..) Hvordan undersøger man markedet? Selvfølgelig ser man hvilke konkurenter der er - men hvordan finder man ud af om der er en efterspørgsel nok til den givende niche? :D

---

- Hvordan anskaffer man leverandører?

- Hvad er den mindste Markup eller avance man bør gå med til? (Har læst lidt på amino og fundet frem til de 2 ord omkring fortjenesten. Og ved da også godt at man ikke kan forvente gode aftaler i starten. Men hvad er absolut minimum?)

---

- Hvordan ser en typisk fragt aftale ud?
(Jeg har fanget så meget at jeg både bør have Post Danmark og evt. GLS eller lignede)

---

- Andre gode inputs jeg ikke har tænkt på eller bør vide om?


Jeg havde en del andre spørgsmål, men dem har jeg glemt - så der kommer nok nogle løbende. Men overordnet set er mit største spørgsmål på hvor meget skal jeg forvente at have i startkapital, og det vigtigste af alt, hvor mange penge til udelukkende varelager i opstarten er realistisk? (Ved godt det sikkert kan være forskelligt. Men hvis jeg tror det er 50.000 kr. og der kun er behov for 10.000 kr. eller jeg tror modsat at 10.000 kr. er nok og det så er 50.000 kr. der ville være et mere realistisk bud.)


Og jeg beklager for evt. ordbrølere - jeg havde lige en mor der synes det var vigtigt at smalltalke om alt muligt ligegyldigt, også selvom hun ikke fik svar tilbage andet end "ikke nu" og "shh", for jeg kan åbenbart ikke multiterske når jeg prøver at fordybe mig. Så det afspejler indlægget måske lidt af :P


Med venlig hilsen
Louise

Fra København
Tilmeldt 31. Jul 15
Indlæg ialt: 805
Fra  PashminaWear Skrevet kl. 00:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvor mange penge du skal bruge til varelager er svært at svare på. Det kommer an på hvor bredt et sortiment du vil have, og hvad du minimum skal købe for at dine leverandører. Så det første du bør gøre er at kontakte de brands du ønsker at forhandle, og se hvad du kan få af aftaler. Så har du svaret.

Udover en aftale med Nets eller anden indløser skal du bruge en betaligsgateway som ePay eller QuickPay. Det er dem som sørger for den formular kunden kan taste kortoplysninger ind i, og så sørger de for at sende det til indløseren.

Forsikring af varelager. Hvis du har lager derhjemme er det ikke dækket af din indboforsikring. Du skal have en erhvervs løsøreforsikring. Forsikringsselskabet vil stille krav til låse og alarm etc.

Produktfotos skal du også have styr på. Det er ikke alle leverandører som leverer det til dig.

Som du skriver er det et marked med hård konkurrence, så før du starter så skab et overblik over dine kommende konkurrenter. Træk evt. deres regnskaber fra cvr.dk (hvis det er et selskab) Så kan du få indblik i økonomien i sådan en biks.

SEO, linkbuilding og online markedsføring skal du være verdensmester i, eller have råd til at betale dig fra det. Du kan have den fedeste webshop, men hvis du ikke ranker på Google er der ingen der finder dig.

Du skal også finde ud af hvilken virksomhedsform du vil have (enkeltmandsvirksomhed, APS, IVS etc) og registrere dig på virk.dk. http://johnhannover.blogspot.dk/2015/03/start-virksomhed.html

Du skal nok også have en snak med banken om en erhvervskonto.

Held og lykke med det

Luksus accessories i cashmere, silke og yak. Cashmere tørklæder, sjaler og poncho.

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 09:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej PashminaWear,

Tak for dit input :-)


Nu har jeg ikke den fjerneste kendskab til virksomhedsregnskab og hvad er er God/dårlig indtjening.  Er der et beløb som skiller vandende lidt mellem god/middel/dårlig? :-)

Vedr. varelager og kontakt af leverandører. Tager de forespørgsler seriøse nok, hvis ikke man er forhandler endnu? Det er jo nemlig der min problematik ligger. Vil undersøge det inden jeg tager springet.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 09:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Louise:
- Betalingsordning (Nets)

Vi har lavet en komplet guide vedr. betalingsløsninger til webshops, der kan du helt sikkert få svar på den del af dine spørgsmål.

https://selvstarter.dk/betalingssystemer

Held og lykke med projektet
/Brian

Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 2169
Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Louise:
Er der andet, for at komme i gang?

Hej Louise

Det er godt at sætte sig grundigt ind i forbrugernes rettigheder, når du driver webshop, så du ikke glemmer at oplyse noget og dermed stiller dig selv dårligere end nødvendigt. 

Se Per Allerups grafik om området her: 

http://www.shoplr.dk/rettigheder_webshop

Mvh Anders Saugstrup

Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum.  Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 10:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Brian og Anders,

1000 tak for jeres guide/links. Jeg har lige skimmet dem begge og kan se der er en del gode og nyttige informationer jeg kan bruge :-)

Med venlig hilsen
Louise

Fra Randers
Tilmeldt 8. Jan 07
Indlæg ialt: 44
Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Louise

Du spørger.

“Så for at komme i gang, hvad er der af udgifter hvis man ser bort fra de egenskaber jeg selv kan bidrage med?“

Oskar Verdoner Møller, har skrevet et blog indlæg, om hvad for nogle udgifter han havde ved at starte webshop op. Måske kunne det være en hjælp, til at få et overblik over udgifterne, ved opstart af din webshop.

Hvad koster en Webshop?

http://www.ibiz-center.dk/hvad-koster-en-webshop/

Mvh

Martin

Fra Herning
Tilmeldt 30. Nov 14
Indlæg ialt: 153
Fra  Riis Media Skrevet kl. 11:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du gerne vil vide hvad der kan gå galt, så er der naturligvis nogle ting som ofte går galt for dem der starter en webshop op.

Udfra det du skriver, vil du være rigtig god til at drive en webshop, men hvor skal dine kunder komme fra?

Man må virkelig ikke glemme at produkter ikke sælger sig selv. Enten skal du betale dig fra Facebook Annoncering og SEO, og ellers skal du finde en partner der brænder for det samme som dig, som kan hjælpe dig med at markedsføre dine produkter. Facebook og Google er enormt gode steder at markedsføre mange ting, også børnetøj - og det skal du regne med at dine konkurrenter også gør i stor stil.

Så mit bedste råd vil være, at se om du ikke kan finde en partner der har forstand på enten SEO og/eller Facebook Annoncering, og som også gerne vil skyde lidt penge i projektet.

Hvordan undersøger man markedet?
Du må kigge på hvad dem der allerede er på markedet gør. Google de produkter du vil finde, og stalk de øverst 20 webshops der sælger det. Når du undersøger markedet, vil det igen komme til at handle meget om SEO, markedsføring, avance på produkter. Tilsammen skal du jo komme frem til, at du kan tage en markedsandel fra de eksisterende shops.


Budget:
Hvis I selv kan lave SEO og andet markedsføring, tror jeg godt I kan starte op for 10.000. Herefter kommer der så omkostninger til fx Facebook konkurrencer og Facebook Annoncering. Dog skulle i gerne med 5-20.000 kunne få disse indsatser til at give et overskud.

Så udover varelageret, tror jeg at du sammen med en der kan lave SEO og Facebook Annoncering kan komme i gang for ca. 20-30.000 :-)

Ift. varelageret, så kunne det jo være super godt hvis I kunne minimere jeres risiko, hvis der fx var mulighed for dropshipping. Der er også andre måder at komme i gang på uden stor risiko, fx ved at lave en affiliate side som senere kan blive jeres egen shop: https://ivaekst.dk/blog/tobias-ehlig/start-din-webshop-som-affiliate-side (ledte i 10 minutter efter artiklen..)

Håber det hjælper lidt!

Laver systematisk leadgenerering med LeadMotoren - til B2B SaaS, konsulenter og IT virksomheder der vil skalere op.

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 13:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

Super, 1000 tak for linket! :D Kan se der var lidt jeg havde fundet frem til på egen hånd, men også en del nyt. Dejligt med noget der er samlet et sted. Igen mange tak for linket Yes

Med venlig hilsen
Louise

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 13
Indlæg ialt: 153
Skrevet kl. 14:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mathias,

Du har helt ret, og det ar jeg ikke skrevet meget om. Jeg vil selvfølgelig se om jeg kan holde omkostningerne nede så meget som muligt, men ved også at der selvfølgelig skal ofres et eller andet.

Selve marketingsmateriale kan jeg lave, og jeg har via min uddannelse lidt kendskab til sociale medier i kommerciel forstand. Så håber at kunne bruge lidt af den viden, og deltaget i kurser vedr. det. Dermed ikke sagt jeg jo arbejder med der hver dag. Men har en strategi i forhold til det. Og håber også at kunne trække på, at jeg er blogger på min-mave.dk, som er et forum for netop den målgruppe.

Udover det er den uddannelse jeg har søgt optagelse på (får står senest den 11/7), så er den målrettet e-handlen, digital koncept m.m., hvilket jeg jo håber er med til at gøre så jeg kan være lidt blæksprutte og minimere omkostningerne via den vej.

Selvfølgelig er der ikke en facitliste over om og hvordan jeg vil kunne tage en markedsandel fra de eksisterende shops - men jeg tror umiddelbart at jeg har kunnet forstå at kundeservice/kundepleje er blevet større og vigtigere for forbrugerne. Det er i hvert fald det jeg vil ligge stor vægt på, for som tidligere nævnt er det sådan som jeg selv er som person. Når det er sagt, så ja som du selv siger, så sælger produkterne ikke sig selv. Men min plan er at bruge sociale medier utrolig aktivt, med de nye tendenser. Giver det mening med hvad jeg mener? :-)

Det er en år siden jeg læste op på dropshipping (og i øvrigt tak for linket og din søgen i 10 min ;) ..), der tænker jeg om det overhovedet er en mulighed siden det er forskellige mærker og hermed nok også formentlig leverandører?
Nu er jeg jo totalt uviden, så tænker pr. automatik det jo vil være 7 forskellige pakker fra forskellige virksomheder, og de jo måske ikke kommer inden for en  dag til dag, eller 1-2 dages levering, som jeg vil forsøge at bestræbe mig efter? Eller er jeg helt forkert på den? :P

Udover det, vil jeg faktisk også gerne vedlægge personlig hilsen og en bette gave m.m. i mine pakker for at gøre det mere personligt (en del af kundeplejen), og det tænker jeg er skåret hel fra via dropshipping. Så økonomisk set er det en besparelse, men måske meget en begrænsning af den måde/ de værdier jeg ønsker at bygge min webshop op omkring.

Og 1000 tak for dine inputs og bud på budget af varelager, det er der jeg er mest på Herrens Mark


Med venlig hilsen
Louise

Side 1 ud af 3 (26 indlæg)