Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilken virksomhedstype?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Dec 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle.

Jeg har fundet et produkt jeg er istand til at hjemkøbe fra england og videresælge med fortjeneste. Jeg vil selvfølgeligt gerne gøre det fuldstændigt lovligt, da jeg blandt andet er folketingskandidat og overhovedet ikke skal i klammeri med lovgivningen på nogen måde. Spørgsmålet er så; hvis jeg kan importere noget fra England, videresælge med fortjeneste via MobilePay og derigennem skabe et overskud på måske 20000 om året (omsætning på omkring 40000), hvilken virksomhedstype skal jeg så lave?

Jeg er klar over at i det omsætningsleje kan jeg blot gøre det privat, men foretrækker at styre finanserne via MobilePay hvortil jeg skal bruge MobilePay Business (da jeg i forvejen er mobilepaybruger som privatperson), og skal derfor have et CVRnummer for at oprette mig til MobilePay Business.

Tilmeldt 5. Jun 16
Indlæg ialt: 56
Fra  Lighthouse Technology Skrevet kl. 10:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Meegosh,

Du slipper med færrest omkostninger ved at starte enkeltmandsvirksomhed, men hæfter så personligt for alt. Alternativt er du ude i IVS/APS, hvor du ikke hæfter personligt(direkte i hvert fald), men hvor der løber en række omkostninger på, som nok vil udvande din fortjeneste en del taget den forventede omsætning i betragtning. Hvis du vil trække penge ud til et holdingselskab har du selvfølgelig nogle fordele ved selskab også. 

Hvis jeg var dig ville jeg nok have holdt det privat så længe det ikke overstiger 50.000kr. i omsætning. Du sparer en masse tid/parpirarbejde. Hvis du skal være registreret så start enkeltmandsvirksomhed. Regner du derimod med at opskalere omsætningen over tid, ser billedet anderledes ud. 

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er bestemt ikke ekspert i det her, og slet ikke Mobilepay, men normalt må du jo godt drive virksomhed med dit person nummer istedet for et rigtigt CVR nummer. Og så længe den årlige omsætning er under 50.000 kr skal du heller ikke momsregistreres. Om Mobilepay kan håndtere det ved jeg ikke.

Men jeg fornemmer det ikke er nok for dig at følge reglerne, men gerne vil have et firma for at være på forkant med evt. spørgsmål. I så fald mener jeg bare du skal bruge et simpelt IVS som du evt kan momsregistrere.

Mvh

Tilmeldt 7. Dec 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret :) Har gennem de sidste måneder finpudset konceptet, og har i den forbindelse en række start-up spørgsmål :)

Jeg har startet en enkeltmandsvirksomhed med følgende branche-kode: 479120 Detailhandel via Internettet med digitale produkter
Grundlæggende opkøber jeg originale og ubrugte softwarelicenser, videresælger dem og yder fuld support hele vejen hos kunden. Det går meget godt, har haft en fornuftig omsætning gennem de sidste par måneder og valgte derfor at lave en enkeltmandsvirksomhed på det, med startdato 1/12 2016. På den korte bane annoncerer jeg på DBA.dk (enten som privat eller forhandler, alt efter hvad de accepterer); på den lidt længere bane hjemmestrikket webshop. Af ting der er oprettet og kører:

CVRnummer
Særskildt bankkonto (erhvervskonto)
Domæneregistrering og webhotel (til webshoppen når den er kodet færdig)
Paypalkonto linket til bankkontoen (mobilepay og swipp er lidt vanskeligere at få styr på, da jeg i forvejen bruger begge privat).


Det er dog første gang jeg starter virksomhed, så har en masse spørgsmål jeg håber i kan svare på.

1. I hvilket omfang, hvis noget overhovedet, må jeg sælge produkterne og servicen privat når jeg også sælger det gennem firmaet? Er det enten-eller, eller er der en art bagatelgrænse?

2. Hvis jeg ikke må gøre noget privat, i hvilket omfang er jeg så forpligtet til at lave faktura til kunden? Og behøver jeg at oplyse at jeg er momsregistreret, eller er det nok at jeg blot betaler den moms jeg er forpligtet til?

3. Skal jeg betale moms fra dag 1, eller er det først når jeg runder en vis årlig omsætnings / overskudsgrænse?

4. Står det mig frit at overføre overskud fra erhvervskontoen til min privatkonto som en art løn, sålænge jeg betaler min moms og husker at indberette det på min selvangivelse ift skat?

5. Langt hovedparten af min aktivitet håndteres via jonglering af div købs- og betalingskontis og kan grundlæggende håndteres fra min private smartphone. Dog er det uhensigtsmæssigt. Jeg tænker at købe en smartphone hjem til firmaet, samt et seperat mobilabonnement til den så jeg kan adskille privaten fra firmaet. Er det bare noget jeg gør, eller kan jeg eks fratrække indkøbsprisen på smartphonen? Og hvis jeg kan det, er det så kun hvis den købes fra ny med kvittering? Eller kan jeg købe den brugt, værdisætte den og trække prisen fra?`

6. Jeg har et genialt mobilnummer privat som jeg ønsker at bruge til firmaet istedet. Kan jeg "sælge" mobilnummeret til mit firma og den vej igennem kalde det et indkøb? Hvis ja, hvordan værdisætter jeg så nummeret?

Der kommer helt sikkert flere spørgsmål til, men dette dækker lige opstarten :)

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 10:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Meegosh:

1. I hvilket omfang, hvis noget overhovedet, må jeg sælge produkterne og servicen privat når jeg også sælger det gennem firmaet? Er det enten-eller, eller er der en art bagatelgrænse?

Der er ingen formel bagatelgrænse! Hvis du driver handel med produkter/services kan du ikke "gemme" noget i privatøkonomien, alt er som udgangspunkt en del af virksomheden og skal med i bogføring og regnskabet her.

Meegosh:

2. Hvis jeg ikke må gøre noget privat, i hvilket omfang er jeg så forpligtet til at lave faktura til kunden? Og behøver jeg at oplyse at jeg er momsregistreret, eller er det nok at jeg blot betaler den moms jeg er forpligtet til?

Du SKAL lave faktura hver gang du sælger noget.

Læs evt. her lidt om kravene til en faktura http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1788410&vId=0

Meegosh:

3. Skal jeg betale moms fra dag 1, eller er det først når jeg runder en vis årlig omsætnings / overskudsgrænse?

Du skal betale og afregne moms fra den dag du er momsregistreret.

Du oplyser at du allerede er momsregistreret, så ingen grund til at diskutere selve pligten til registrering.

Meegosh:

4. Står det mig frit at overføre overskud fra erhvervskontoen til min privatkonto som en art løn, sålænge jeg betaler min moms og husker at indberette det på min selvangivelse ift skat?

Ja, det kan du som sådan frit gøre. Du beskattes af virksomhedens overskud og ikke af likviditeten i virksomheden.

 

Du skal dog være opmærksom på hvis du ønsker at anvende virksomhedsskatteordningen, så bliver det i praksis selve overførslerne fra virksomheden du beskattes af og ikke som sådan virksomhedens overskud.

Men nu lyder omfanget af din virksomhed ikke til at påvirke din privatøkonomi nævneværdigt, så nok ingen grund til at tænke den vej (endnu). Men hvis det nu fremadrettet bliver din hovedindtægtskilde eller din øvrige lønindkomst ligger over topskattegrænsen, kan det måske være en idé at undersøge hvad VSO går ud på.

 

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)