Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Personale-pleje: Hvem går op i det?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Varde
Tilmeldt 12. Jan 11
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 14:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej amino'er :)

Hvem af jer går op i personale-pleje og hvad gør I som virker på jeres personale? 

Del gerne jeres gode oplevelser Yes

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2490
Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Wow.... ikke et eneste svar fra en ansvarlig arbejdsgiver.

Enten har de for travlt med at nurse de ansatte, eller også står de'og pisker dem konstant.

Personalepleje i et vist omfang er en nødvendighed for en velfumgerende arbejdsplads. Glade medarbejdere giver øget omsætning.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 23:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg så dette indlæg, men svarede ikke fordi jeg ikke har ansatte, jeg bruger freelancere efter behov.

Nogle af de medarbejdergoder jeg selv har sat mest pris på er frokostordninger, frugtordninger, snacks, køleskab med forfriskninger, massage, fleksible arbejdstider og -steder, selv kunne vælge IT udstyr (elsker Mac, hader Windows - det betyder noget) og lign.

Men skal jeg være helt ærlig, har disse goder været ret ubetydelige ift. de bonus- og aktieoptionsordninger jeg har haft. Ja, når alt kommer til alt, får penge mig til at smile mere end gratis frokost og massage Cool 

Fra Varde
Tilmeldt 12. Jan 11
Indlæg ialt: 82
Skrevet kl. 21:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar til jer begge Smile

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi forsøger at gøre lidt: 

- Vi betaler vores ansattes frokost

- Holder løbende firmafester 

- Sørger for løbende sparring og personlig udvikling 

:-) 

Fra Årslev
Tilmeldt 26. May 14
Indlæg ialt: 194
Fra  Faros Marketing Skrevet kl. 09:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Personalepleje er et vidt begreb i dag og mange virksomheder har også politik derom i forskellig grad.  Jeg har ikke selv nogen ansatte, men jeg har efterhånden igennem mange forskellige arbejdspladser (på trods af min unge alder ;) ), prøvet lidt af hvert og altid haft interesse for det. 

Jeg oplever, at mange virksomheder bruger det til at motivere de ansatte til at yde lidt ekstra og skabe bedre resultater, fremfor at fokusere på, at medarbejderne synes det er fedt at komme på job. Det var blandt andet én af årsagerne til, at jeg startede mit eget op, for det konkurrencer, bonusordninger, gratis frokost osv. motivere ikke mig. Og sådan er vi jo heldigvis forskellige. Derfor mener jeg heller ikke, at man som virksomhed kan bruge én overordnet politik omkring personalepleje. Det være med afsæt i hvad der skal til, for at dine medarbejdere trives. :)  

Oh well, har man 100 ansatte, så kan jeg godt se, at det kan blive en udfordring, men de små ting som f.eks. flextid, gode dialoger med sin leder, søde kollegaer (som med næsten bliver ens anden familie) kan være afgørende faktorer (blandt andre) for at ens medarbejdere trives. Når dine medarbejdere trives, så vil jeg også vove den påstand, at de vil gå en ekstra mil, for at løse opgaverne med bedre resultater. 

Jeg har tidligere været ansvarlig for en bunke ungarbejdere mellem 15-17 år. De har selvfølgelig andre prioriteter end os, der har været på arbejdsmarkedet en del år og ret grønne i forhold til hvordan de opfatter arbejdsglæde. MEN, jeg så det stadig som en vigtig opgave, at de følte, at det var mere end blot et fritidsjob, som skulle finansiere biografture, hygge med vennerne osv.  Her er hvad jeg gjorde: 

- Gik foran og viste at vejen.  Jeg tog altså også de kedelige arbejdsopgaver. 

- Lod dem lave de sjove opgaver, fremfor at blot lade dem stå ved kassen i 4 timer.  De fik altså lov til at lave udstillinger, skilte, udvikle nye ideer, bestille varer osv.. En af dem fik endda ansvar for egen afdeling. En anden fik medansvar for sommermarked osv. 

- Vi afsluttede altid dagen, når butikken lukkede med en halv times snak om løst og fast, mens vi fik en tår at drikke.  Det gjorde, at jeg faktisk kendte dem rigtig godt og vidste hvad der rørte sig i deres liv. 

- Jeg samlede altid alle medarbejderne én gang om måneden, hvor de kunne komme med nye in-put til ting, der kunne blive bedre. De blev også informeret om, hvordan vi fra ledelsen oplevede butikkens drift, deres indsats og hvad der skulle ske i fremtiden. 

- Stor fleksibilitet i deres arbejdsplan, så de altid kunne få fri, hvis det var nødvendigt. Sjældent det skete, men de vidste, at det var muligt. og det var faktisk aldrig et problem, at få en anden ind. 

Resultat: Top engagerede medarbejdere, der faktisk elskede deres arbejdsplads og kom dumpende på deres fridage - Bare lige for at få en snak eller se hvordan det gik. De tog ansvar og under kyndig supervision, så løste de altid deres opgaver med en gejst, som er uvurderlig. Kunderne pointerede, at det var fornøjelse, at komme i butikken og se glade medarbejdere - Uanset hvem de mødte. 

Jeg tror på, at jeg har givet dem noget med videre i fremtiden, som de har meget glæde af - De fandt ud af, at et job ikke bare giver penge på kontoen, men også godt sammenhold og glæde.  Det mener jeg er god medarbejderpleje, nemlig at integrere sine medarbejdere og lade dem vide, at de er en vigtige for virksomheden og kollegaerne. Er det ikke sådan vi alle gerne vil føle, når vi står op om morgenen? 

Okay, den blev lidt lang, men lige præcis medarbejderpleje er noget af det vigtigste, for at skabe gode resultater. :) 

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 11:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi har i princippet freelancere, de er dog booket af os fuld tid, så vi betragter dem som faste medarbejdere, især da vi har haft flere af dem i mange år.

Vi gør følgende for at holde vores medarbejdere glade:

  • Sørger for at tage opgaver ind vi ved de kan løse, og så vidt muligt de finder spændende.
  • Selvom de reelt er freelancere betaler vi 2 ugers sommerferie og 2 ugers juleferie for dem alle.
  • Da vores ene seniorudvikler blev tvangsindkaldt til militæret, faktisk lige efter kan var blevet far, blev vi ved med at udbetale en del af hans løn, selvom han ikke arbejdede så han kunne komme igennem det år han endte med at være tvangsindkaldt. Det er generelt vores bedste investering da det viser overfor vores andre folk, at kommer de helt ud at skide, så hjælper vi dem, så længe de har været loyale overfor os.
  • Fleksibilitet betyder at de kan smutte midt på dagen og arbejde om aftenen hvis de skal et eller andet.

Eftersom jeg bor i Indonesien, min forretningsparter bor i Sverige, vores udviklere i Ukraine, vores serverfolk i tyskland, så er det ikke så mange firmafester vi arrangerer Smile

Tilmeldt 6. Jun 16
Indlæg ialt: 148
Fra  Caspar F Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej,

Jeg er kun mig selv, og jeg gør absolut ingenting i forhold til personalepleje! :D Overvejer fra tid til anden om jeg skal strejke.. Men så kommer regningerne, og jeg kommer væk fra den idé? :)

Hilsen,
Caspar

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)