Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

2 Spørgsmål omkring SEO - Skal/Skal ikke

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Feb 11
Indlæg ialt: 373
Skrevet kl. 10:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg har 2 dilemmaer, i forbindelse med optimering af et eksisterende website, som jeg arbejder lidt på.

1.

For et flersproget website, hvilken af følgende konstellationer ville i vælge:
website.com 
website.com/es
website.com/de
website.com/it

eller

website.com
website.es
website.de
website.it

Personligt kan jeg forestille mig, at den nederste vil give de bedste resultater, da der gives linkjuice fra mange forskellige domæner. Jeg har samtidig en idé om, at man vil ranke højere på lokale søgninger, samt have højere CTR, og reduceret bounce rate ifht. .com/land, som jo også vil påvirke udfaldet i SERP. Nogen af jer der har erfaring på dette område, og ved om det er arbejdet værd?

Samtidig vil jeg gerne ranke bedre, på meget produkt bestemte keywords. Vi har ikke et stort udvalg, men hele vores udvalg vises på én side. Vi kan kalde det website.com/products - her er der en lille beskrivelse af alle vores produkter. Jeg forestiller mig, at jeg kunne beholde denne side, da den giver et let overblik over hvilke varer vi har. Dog vil jeg gerne tilføje en underside, med yderligere informationer - f.eks. website.com/produkt-nummer-1 og website.com/produkt-nummer-2. Det er pt. ikke noget vi har, da det ikke er en webshop, men vores hjemmeside mere eller mindre blot bruges som udstillingsvindue for interesserede købere. Ved at lave separate links til hvert produkt, er mit håb at få en lang række produkt bestemte keywords, som vi pt. ikke har, op i søgemaskinerne

Er der nogen der har erfaring med dette, og vil dele ud af jeres oplevelse? Er det "besværet" værd? 

Med venlig hilsen,

Claus 

Anmeldelser af Slyngevugger - Moonboon Slyngevugge, Membantu Slyngevugge, Nonomo Slyngevugge - Slyngevugge Motor, Slyngevugge Stativ. Alt om slyngevugger!

Tilmeldt 15. Nov 15
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hej Claus

Kan sagtens forstå din frustration. Det er også noget af en opgave, du er ude i.

Generelt vil jeg anbefale hvert sit domæne - altså .it, .nl osv. osv. - skal siges, at der ikke er stor forskel på hvilken metode rent SEO mæssigt - der er dog andre fordele og ulemper ved det hele.

Hvert sit domæne med ccTLD’s er Google best practice, og vil hjælpe dig på mange måder, herunder:

  1. nem geotargeting til hvert individuelt domæne
  2. dit content og din valuta kan nemt tilpasses
  3. root domains er generelt meget “region friendly”
  4. user-bias - en dansker shopper hellere på .dk end .com - britte fra .uk end .com, osv.

Problemet er bare den mængde af vedligeholdelse der skal til, for at opretholde en god infrastruktur. Det kræver mange muskler, men er klart hvad jeg vil anbefale, hvis det er muligt for dig økonomisk. - I øvrigt vil det give dig nogle fordele, da hver ccTLD vil modtage al autoritet fra indgående links.

Den mere økonomiske og “lettere” version for dit vedkommende, er som du selv nævner domæne.com/it, /nl osv. - Dette vil dog muligvis skabe forvirring hos brugeren, da de altid vil foretrække ccTLD’s. 

Ydermere er det mere besværligt at geo-target de forskellige subfolders, end det vil være med et .it og .nl domæne. Fordelen og ulempen ved sub-folders er, at linkjuice og autoritet til dit root-domæne vil blive fordelt ud på dine subfolders, men samtidig vil hver enkelt subfolder så tage væsentligt længere tid at ranke, og kræve langt højere linkflow, da autoriteten fordeles. 

Mht. produkterne vil jeg anbefale dig at køre seperate produktsider til hvert produkt, og så skrive noget killer content med dine primary og semantiske keywords i mente - på de forskellige sprog vel og mærke.

Håber det var til at finde hoved og hale i - ellers er du velkommen til at skyde mig en e-mail: o.lonstrup@gmail.com

Held og lykke med det!

Ung PPC, SEO og Konverterings-optimerings-nørd. Hjælper gerne din forretning med at etablere super effektive online kampagner som bidrager til øget bundlinje.

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Feb 11
Indlæg ialt: 373
Skrevet kl. 15:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Oliver,

Tak for den meget fine gennemgang af mine spørgsmål. Jeg hæfter mig ved, at du nævner der ikke er stor forskel rent SEO mæssigt hvad angår domænerne, hvilket er i konsensus med en lignende tråd jeg har lavet på warriorforum. Her er der dog en der påpeger, at det vil være decideret gavnligt at benytte sig af website.com/language modellen, da der samles mere content "under ét tag". Samtidig påpeger han, at flere forskellige domæner sandsynligvis vil kræve en større indsats hvad angår linkbuilding, for at komme til tops i SERP - en hypotese jeg godt lidt kan følge ham i, men en hypotese der er hverken be- eller afkræftet. Men det virker ikke umiddelbart til, at der sidder nogen med en A/B test på lige præcis det her - det havde nok også været for godt til at være sandt!

Hvad angår de separate produktsider, så er jeg helt enig - det er jo dejligt at blive bekræftet. :-) 

 

Anmeldelser af Slyngevugger - Moonboon Slyngevugge, Membantu Slyngevugge, Nonomo Slyngevugge - Slyngevugge Motor, Slyngevugge Stativ. Alt om slyngevugger!

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus S. von Arenstorff:
flere forskellige domæner sandsynligvis vil kræve en større indsats hvad angår linkbuilding, for at komme til tops i SERP - en hypotese jeg godt lidt kan følge ham i, men en hypotese der er hverken be- eller afkræftet.

Den del burde da være til at gennemskue uden du behøver store tests til at be- eller afkræfte det.

Sådan helt lavpraktisk, og "alt andet lige" så koster det fire gange indsatsen at lave et link til:
website.com
website.es
website.de
website.it

i forhold til blot at lave det til
website.com

Held og lykke med projektet
/Brian

Tilmeldt 15. Nov 15
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 16:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Claus S. von Arenstorff:

Her er der dog en der påpeger, at det vil være decideret gavnligt at benytte sig af website.com/language modellen, da der samles mere content "under ét tag". Samtidig påpeger han, at flere forskellige domæner sandsynligvis vil kræve en større indsats hvad angår linkbuilding, for at komme til tops i SERP

Jeg kan sagtens følge ham i tanken om mere content under samme tag. Umiddelbart vil det også være den “lette løsning”.

Som du selv siger er der meget lidt/slet ingen empiri på dette emne. Jeg vil dog vove at påstå at nye domæner med ccTLD’s er den bedste løsning in the long run. Det vil kræve langt mere arbejde med content, men der er bare mange fordele ved forskellige domæner i mine øjne. De fleste er nævnt i første indlæg.

I øvrigt - som der så fint skrives, så koster 4 links - alt andet lige - sjovt nok mere end 1 link til hovedsiden. 

Problemet er bare, at der så stadig skal flere links til, førend dine subfolders får samme kærlighed som hovedsiden.

Af fare for at blive for forvirrende - så vil jeg i dit sted sætte mig ned og tænke meget over hvor meget manpower du har med at gøre. .com/country modellen er HELT klart den letteste måde på alle punkter - og vil give dig gode fordele når du åbner nyt land/subfolder, da der er noget autoritet på siden allerede.

- Jeg hæfter mig dog stadig ved hvert sit ccTLD er best-practice, og er hvad jeg vil gøre, hvis jeg havde muskler nok i mit firma til at fuldføre det på content delen.

Ung PPC, SEO og Konverterings-optimerings-nørd. Hjælper gerne din forretning med at etablere super effektive online kampagner som bidrager til øget bundlinje.

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Feb 11
Indlæg ialt: 373
Skrevet kl. 16:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Brian Reinhold Jensen:

Claus S. von Arenstorff:
flere forskellige domæner sandsynligvis vil kræve en større indsats hvad angår linkbuilding, for at komme til tops i SERP - en hypotese jeg godt lidt kan følge ham i, men en hypotese der er hverken be- eller afkræftet.

Den del burde da være til at gennemskue uden du behøver store tests til at be- eller afkræfte det.

Sådan helt lavpraktisk, og "alt andet lige" så koster det fire gange indsatsen at lave et link til:
website.com
website.es
website.de
website.it

i forhold til blot at lave det til
website.com

Held og lykke med projektet
/Brian

Hmm..

Man behøver ikke nødvendigvis en stor test, men erfaring ville nok give en indikation. 

Jeg ser det ikke som noget helt naturligt at gennemskue. Som jeg kan læse på nettet, så er der stor forskel på hvilken af modellerne man bruger - jeg kan bare ikke læse om der er en forskel i søgemaskinerne. Med mange domæner, så vil du jo kunne linke domænerne i mellem, og på den måde få utroligt nemme links, men samtidig kræver det lokale links til hvert enkelt domæne. Med website.com/lang modellen, så vil linkjuice primært gå til .com domænet, de lokale domæner kan blive forsømt, og en lige distribution af linkjuice ned gennem alle subfolders vil være meget usandsynlig. Så i bund og grund kommer det vel an på, om man ønsker at give ens .com (primær domæne) topprioritet over de lokale domæner, eller man ønsker de lokale domæner skal have mindst ligeså meget prioritet som sit .com (såfremt det er primær domænet). 

Well, det kan godt være jeg har læst for meget om det, og over komplicere det. Men det er ret vigtigt for mig :) Men tak for dit indspark til debatten. 

Anmeldelser af Slyngevugger - Moonboon Slyngevugge, Membantu Slyngevugge, Nonomo Slyngevugge - Slyngevugge Motor, Slyngevugge Stativ. Alt om slyngevugger!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)