Jeg skyder penge i et nyt start-up og kan gøre det på flere måder, men hvad er sådan lige kort fordele / ulemper ved enten investor/lån , medejer mv. ? Ps. Jeg har virksomhed ( ApS) i forvejen. |
Uanset hvad du vælger, så er udgangspunktet, at du taber dine penge, hvis virksomheden går konkurs eller lukker som insolvent.
Lån - Udgangspunktet er, at du får alle dine penge retur. Du får og bliver beskattet af renteindtægter. Som udgangspunkt er du ikke medejer og har derfor ingen medbestemmelse på virksomheden. Husk i øvrigt at Skat netop har fjernet mulighed for skattefradrag for privates tab på udlån.
Medejer - Hvis virksomheden er personlig drevet, så indtræder du jo i et I/S med personligt og solidarisk hæftelse, hvilket ikke er så sjovt. Du er ikke sikker på at få dine penge retur - Du har indflydelse på virksomheden og får andel i overskud (eller underskud:()
Medejer - Hvis virksomheden drives i selskabsform, så køber du jo en del af anparterne, og får medindflydelse. Du er ikke sikker på at få dine penge retur, men du kan jo få udbytte, hvis selskabet udbetaler udbytte, eller du kan måske sælge dine anparter og herved få en del, hele eller mere af din kapital retur, afhængig af værdien af anparterne på salgstidspunktet. Husk aktieavancebeskatningsloven med fradrag for tab og beskatning af gevinster.
Hvad du skal vælge, afhænger af mange forhold, herunder om du gerne vil være medejer og have medindflydelse, om du tror på, at det er en virksomheden, som kan blive mange penge værd, eller om du gerne hurtigt vil have dine penge retur (sidstnævnte taler for lån).