Hej Amigos. Jeg lavede noget malerarbejde for min kollega, men da regningen skulle betales, trak han den i over en måned, og gik derefter konkurs. Fakturaen var på knap 50.000kr. Han havde meget arbejde inde i hans malerfirma og kunne ikke få fat i vikarer, så jeg tilbød at hjælpe ham. Han sagde at det var et nemt job for mig, alene. Han sagde at jeg selv skulle købe materialerne til lofter og vægge. Fototapeter var hjemkøbt af butikken. Jeg følte hele tiden at der var noget galt, og fik at vide, at han skyldte en leverandør ca. 30.000kr. og at de havde rykket for dem, rigtig længe. Jeg meldte ud til ham, at han selv måtte lave resten færdig, med hans egne folk, og at han ville få en regning fra mig, på mine timer og de materialer, jeg havde købt til projektet. Det var okay sagde han. Men der kom ingen penge...jeg ringede til hans kontordame, og rykkede for dem. Men hun sagde at hun ikke måtte udbetale, uden hans accept. Jeg ringede så til ham og han sagde at han nok skulle betale. Men der kom stadig ingen penge. Jeg kørte så ud til hans firma, og jeg havde ikke holdt udenfor hans butik ret længe, før han kom ud til mig i bilen. Jeg sagde at jeg gerne ville have de penge, og han lovede at betale dem. Men der gik ikke længe, før jeg fik at vide fra en af hans ansatte, at de var blevet kaldt hjem, og at de ikke skulle arbejde mere... Han havde åbenbart ikke fået penge ind, fra et meget stort arbejde, for en anden entreprenør, og så var kassen tom. Han ventede åbenbart bare på, at et firma skulle erklære ham konkurs, da det ellers ville være ret dyrt for ham, selv at gøre det. Jeg har så her for nylig læst, at han måske kan stilles til regnskab personligt, selvom det var et ApS, når han har handlet uforsvarligt eller lavet "frække" aftaler. Mit spørgsmål går så ud på, om han har det, og om jeg har noget at komme efter. Efter ham personligt? Jeg nåede netop at sende hans regning til advokat, ca. 2-3 dage inden han gik konkurs. De kunne så fortælle mig, at han havde et nyt firma på hans privat adresse, en uge efter konkursen. Og det med flere ansatte. (hvordan kan man det, når det er ulovligt at overføre gamle kunder fra et konkursbo, til et nyt oprette firma af samme ejer) Jeg ved at hans gode ven og nabo til butikken, købte hans lift, vist for en slik sjovt nok.... Håber jeg har lidt at komme efter..? Dbh |
Om du har noget at komme efter er svært at vurdere ud fra dine oplysninger. Hvorfor ikke starte med at bede kurator vurdere om der efter hans opfattelse kunne være basis for at gå efter personen selv. Det er trods alt dined interesser som kurator skal varetage.