Skal jeg droppe ærligheden?

Det er noget andet. De færreste kan få udgivet en børnebog på forlag. En af årsagerne er, at der ganske enkelt er så mange, der gerne vil. Det er derfor ingen skam, at man ikke kan få udgivet sin børnebog, men for mange er det svært at indse, at de faktisk ikke kan skrive en mail uden fejl. 
Nå, bortset fra det: Prøv at gå på Facebook - find gruppen NewPub for selvudgivere, der er masser af gode råd at hente, uanset om du vil udgive selv eller på forlag. 

Louise Lamberth - Tekstfokus:

du er velkommen til at søge, når jeg mangler folk næste gang.

... tjah - faktisk er jeg jo hellere fri for, at han søger igen. Jeg kan henvise ham til dig, hvis du synes, Louise   ... Nah ... du kan nok heller ikke bruge ham :-)

Louise Lamberth - Tekstfokus:

Men dårlig omtale skader din virksomhed.

Det er selvfølgelig rigtigt. Jeg ved ikke, hvor stor risikoen er, når det drejer sig om afviste jobsøgere. Vil han gå ud i sit netværk og råbe: "Hans vurderer, at jeg skriver så dårligt, at han ikke engang gider teste mig!" Det tror jeg ikke, han vil.

Louise Lamberth - Tekstfokus:

de fleste mennesker tror, alle kan skrive en god artikel.

Jaja - man fik vel 10 i dansk stil, ikke.
Jeg deler din betragtning - der er rigtig mange, som overvurderer deres evner.

Hans

Jo, men nogle af de bøger, som folk selv udgiver, er altså ikke pengene værd. Det er årsagen til, at boghandlere og biblioteker ikke rigtig orker, når de nu har valget mellem så mange bøger, som professionelle i forvejen har grovsorteret.  

Hvis du gerne vil selvudgive, så spring da ud i det, men vid, at du så også har en stor opgave foran dig med markedsføringen. :) 

Ærlighed er vejen frem altid.
Jeg forstår slet ikke der bliver stillet spørgsmål ved det.

Det kunne jo give en form for mistanke omkring, at der er mange der hele tiden lyver over for jobsøgende personer derude.
Det håber jeg naturligvis ikke er sandt, og at man behandler andre på den rigtige måde, og sige tingene som de er.

Omkring selve arbejdet, hvis det består i at kunne skrive, og personen ikke kan håndtere en fornuftig "e-mail samtale" uden fejl.
Så giver det sig selv, at personen måske ikke er den som er mest egnet til at håndtere tekster.

Havde det været til alle mulige andre jobtyper derude på markedet så det anderledes ud.
Så ville 100 fejlfri tekster ikke være nået som skulle være den afgørende faktor for jobbet.

At personen som søger arbejde brokker sig bagefter virker lidt mystisk.
Det kan jo være han bare har haft en masse afslag og en dårlig dag.
Og virkelig har brug for et job ligesom tusindvis af andre mennesker derude.

Så indimellem skal arbejdsgivere også lige trække vejret dybt ned i maven, og prøve at sætte sig i den andens sted.
Det skal naturligvis ikke udvikle sig til en mudderkamp frem og tilbage det har ingen gavn af.

Søren:

Så indimellem skal arbejdsgivere også lige trække vejret dybt ned i maven, og prøve at sætte sig i den andens sted.

Ja, det fik jeg brug for i en anden situation.

En ansøger, fik et meget venligt afslag med besked om, at jeg gemte hans ansøgning til senere brug, hvis jeg skulle få brug for netop hans meget specifikke kompetencer.

Han svarede så, at han i henhold til Persondataloven krævede, at jeg slettede alle oplysninger, jeg havde om ham.

Jeg svarede, at det ville jeg naturligvis gøre. I samme mail gjorde jeg ham så opmærksom på, at han i den seneste mail havde inkluderet hele vores korrespondance, hvoraf hans personnummer og hele hans ansøgning fremgik, hvorfor jeg naturligvis også slettede denne hans seneste mail.

Han responderede med en lang forklaring om hvordan man kunne misbruge hans personlige data - nok engang med de farlige data inkluderet i korrespondancen.

Herefter skrev jeg til ham, at hen ikke behøvede at søge en anden gang.

Han svarede - med endnu en gentagelse af det hele - at det havde han gættet.

Desværre kan jeg ikke identificere ham, hvis han søger igen, da jeg jo har slettet alle disse mails.

Jeg ville ønske, at jeg kunne tilbyde job til alle, der mangler. Jeg har den dybeste sympati med de familier, som er ramt af arbejdsløshed og deraf følgende besvær - eller endda social nød. Desværre stiller de job, jeg fra tid til anden har mulighed for at tilbyde, krav til folks kvalifikationer - og det kan jeg af hensyn til både min egen faglige forfængelighed og min forpligtelse over for kunderne ikke gå på kompromis med.

VH Hans