Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan starter jeg webbureau ?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Apr 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Godaften,
Jeg er uddannet datamatikker og drømmer om at starte et lille webbureau snart.

Jeg har brugt nogle måneder på at finde gode programmøre og designer i udlandet.

Men for at komme til sagen, så er jeg lidt usikker på hvordan jeg bedst kan starte.

Har vi nogle webbureauer her som kan fortælle om konkurrencen og dele af deres viden.

Jeg har tænkt mig starte med kun lave webshops.

Jeg har desværre problemer med at skrive korrekt dansk og laver tit sprolig og grammatisk fejl.
Synes i det kan være med til folk vælger et andet webbureau ?


Fra Linea de la competion
Tilmeldt 16. Nov 15
Indlæg ialt: 192
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Det du har skrevet her lyder da fint og synes ikke du skal tænke for meget over om du skriver grammatisk korrekt
Det er mere vigtigt at du levere et godt arbejde og overholder det du lover dine kommende kunder

Jeg bruger ikke selv outsourcing så der kan jeg ikke hjælpe dig

Et godt råd er at passe på med at være for optimistisk overfor dine kunder
Som udvikler er det nemt at være optimistisk men vær sikker på du kan overholde det du lover , har set alt for mange i branchen der lover meget mere end de kan

Tilmeldt 6. Apr 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg søger lidt inspiration til at starte et webbureau.
Kender nogen til nogle succes historier indenfor webbureau. De behøver ikke være fra Danmark.

Fra Odense
Tilmeldt 31. Mar 16
Indlæg ialt: 16
Fra  DOOZY Marketing Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ingen erfaring med webbureauer, men for at besvare dit spørgsmål om at du kan have problemer med det sproglige, vil jeg sige følgende:

Det sproglige og grammatiske vil for mange personer danne et af førstehåndsindtrykkene. For mange stavefejl og grammatiske fejl kan hurtigt give et lidt "uprofessionelt" indtryk. Jeg kunne selv finde på at vælge en anden udbyder pga. stavefejl - alt efter opgavens type.

Når det så er sagt, så handler webbureauer jo nok ofte om det visuelle, og hvis det er det, man er på udkig efter, er det nok også der, ens fokus ligger - og knap så meget på det sproglige. Hvis du kan brillere på det visuelle, grafiske og praktiske - og levere til tiden, og som lovet - så vil jeg ikke mene at du skal lade dig slå ud af dine sprogkundskaber. Så er det bare med at klø på, og bevise at du kan levere varen. :) En tømrer vurderes nok heller ikke på hans sprogkundskaber, men derimod på hans håndværk.

Hvis du ønsker hjælp til korrekturlæsning eller tekstforfatning, så vil jeg meget gerne hjælpe. Du kan kontakte mig på thomasln(snabel-a)live.dk

Med venlig hilsen

Thomas Lindegaard

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

For de fleste webbureauer er det nemme at: programmere, designe, lave seo, opsætte adwords osv., men det svære er at sælge.

De fleste nystartede webbureauer, inkl. WebCoders.dk dengang vi startede på fuld tid for snart 6 år siden, undervurderer hvor svært det er at sælge.

Hvis du vil starte et bureau, og du vil hyre folk til programmeringsdelen, så er det jo dig der skal være sælger, og spørgsmålet er hvor god du er til det. Jeg er personligt blevet lidt bedre i de sidste 6 år, men for dælen hvor er der lang vej til jeg personligt bliver en rigtigt god sælger. Vi har heldigvis været i gang i så lang tid at opgaverne kommer mere eller mindre af sig selv, for hvis alt afhang af mine sælger-evner, så ville vi ikke stå godt.

Omkring dine skrive-evner, så er det bestemt et problem i mange tilfælde. Hvis du sender et tilbud ud og det er fyldt med fejl, kan du godt regne med at en del mennesker i den anden ende ser det som noget der tæller ned.

Omkring konkurrencen, så er der ekstremt hård konkurrence i det lag der hedder "jeg kan ikke rigtigt programmere, men jeg sælger billige template løsninger" (WordPress). Folk sælger løsninger fra 500 kr. og op, og det er der ingen der kan leve af, så de fleste stopper igen, men nye kommer til.

Hvis du påregner at konkurrere med det segment så drop det. Hvis du påregner at sælge det samme produkt bare dyrere, så drop det også.

Hvis du i stedet lægger dig i det segment der hedder "alt kan lade sig gøre - men det er dyrere", så er konkurrencen lige pludselig meget lille når vi taler f.eks. WordPress.

Der er ikke særlig mange af dem der kalder sig WordPress eksperter, der er tæt på at være det. Så hvis du er en af de få, de kan lave mere eller mindre alt hvad en kunde måtte bede om, så er det også meget lettere at få anbefalinger, som er dem du skal leve af med tiden.

Hvis du f.eks. vil arbejde som underleverandør for grafiske bureauer, så kræver det at du kan lave pixel-perfect hvad de beder om. Kan du det er du til gengæld også langt foran de 95% af markedet som bare sidder og prøver at strikke et template sammen med en masse plugins (hvis vi taler WP).

Et Webbureau i dag kræver at du både har en rimelig god sælger (eller er en god sælger selv) og at dit bureau er blandt de 3-5% bedste på det tekniske.

Hvis bureauet er den bløde mellemvare, der er lidt god til det hele, uden rigtigt at være eksperter i noget, så er det meget op af bakke, hvilket man også kan se af de MANGE webbureauer der starter og lukker igen hvert eneste år.

For mange lyder det meget nemt at starte et webbureau, men de færreste har nogen ide om hvor svært det er at sælge, hvor mange timer man skal bruge på at opgradere sine kompetencer hver eneste uge, og hvor svært det er at skille sig ud (specielt i starten).

Fra København
Tilmeldt 10. Mar 14
Indlæg ialt: 29
Fra  AdNudging.com ApS Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Giver folk ret i, at det sværeste ofte er at sælge.

Lav et godt stykke arbejde, og bed om at få anbefalinger og referencer af de kunder, som du har. Og en sidste vigtig ting, så skal du igang med at netværke. Start i det små som deltid ved siden af det du laver, og hvis du har succes kan du udvide og drive det fuld tid.

Held og lykke!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)