Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vejen til at blive Key Account Manager

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Mar 16
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

God hjertelig aften de herrer og damer!

Jeg har nu igennem længere tid, tænkt på at min karriere i detailhandlen, skal erstattet af en branche i det mere personlige salg-branchen. Jeg har arbejdet i 8 år i detailhandlen, hvor jeg startede som kasseassistent i folkeskolen til at være salgsleder til sidst. I løbet af de 8 år, tog jeg også en 2-årig salgsuddannelse med speciale i kapitalkædedrift. 

Jeg trænger kraftigt til nogle nye udfordringer (og LØN!), og har længe haft lyst til at reagere på det her opsøgende salg - altså det der peger i retning af Key Account Manager-jobbet. Men jeg tænker at man nok ikke bare kan komme direkte fra min detailbranche, og så over i Key Account Manager-verdenen. Tænker at man så starter som "almindelig" kørende sælger, og så derefter arbejder sig opad når man er klar. 

Skal jeg fortælle lidt om mig selv? Det gør jeg så!

Jeg hedder Kenny Douglas Andersen, jeg er 22 år og bor i en lille vestjysk by der hedder Tim. For de mindre geografiske begavede, ligger det 13 kilometer nord for Ringkøbing. Jeg er pt. flyttet midlertidig tilbage til mine forældre her i Tim, efter at have boet 2 år i Thisted, men livet i det nordjyske var ikke mig, så jeg rykkede midlertidigt tilbage til Tim, hvor jeg førhen har boet i 20 år. 
Planen er at jeg forhåbentlig snart flytter videre, og det er med 99% sikkerhed at det bliver i Herning. 
Jeg har som sagt 8 års erfaring i detailhandlen, og det jeg for alvor tager med derfra, er et (synes jeg selv) et fantastisk sælgergén. Jeg elsker at opsøge mennesker og sælge varen til dem. Sælger man så faktisk varen, er dette en stor motivationsfaktor for mig. Går det den omvendte retning, og jeg ikke sælger varen, må man tage det med oprejst pande og så stadigvæk se hvad man kan lære af det.

Anyways, jeg håber der sidder nogle kørende sælgere og/eller Key Account Managers, som kunne have lyst til at fortælle om deres vej og hvad de gjorde, for at nå til der hvor de er nu. Jeg ser meget frem til at høre jeres historier!

Mange hilsner Kenny.

Fra Nærum
Tilmeldt 28. Aug 12
Indlæg ialt: 34
Fra  Connection Management A/S Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenny

Godt spørgsmål, for det er der rigtig mange som står og skal gøre noget ved, at tage et endnu mere givende job som Key Account Manager, eller Account Manager.

Jeg har selv været din rejse igennem, og i dag arbejder jeg faktisk med at udvikle sælgere fra at være produkt beskriver til at være en super dygtig Account Manager, til at blive Key Account Manager, og senere måske salgschef.

Der er mange veje til Rom, og jeg tror på at hvis du gerne vil være sælger, arbejde med det opsøgende arbejde og gå den vej. Så er det vigtigste at du finder dig en virksomhed hvor du kan gøre dette. Bliv intern sælger er det "letteste" og det giver dig også en masse redskaber på telefonen, det vil give dig balast til hurtigt at blive Account Manager, og så ruller det :-)

søg også gerne noget uddannelse, fx erhvervsakademi uddannelser giver nogle SUPER redskaber som du kan drage nytte af nu og fremover.

God fornøjelse og spørg gerne ind.

/ Michall Helmbæk

Connection Management

Fra The Moon
Tilmeldt 2. May 14
Indlæg ialt: 854
Fra  Space Surfer Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja der er rigtig mange veje til en KAM titel.

Du kan arbejde mange år og ikke komme i nærheden af denne title og du kan søge et job i morgen og blive KAM med det samme.
Det skyldes primært at ordet KAM bruges og opfattes noget forskelligt, alt efter hvilken virksomhed man nu taler med.

Visse virksomheder benytter ordet bare man nu er konsulent/sælger for en af kunderne, men andre går noget længere ned i mulden og udøver Key Account manegement med et væld af værktøjer.

Jeg har været der med en titel af Nordic KAM.

Min rejse ser sådan ud:
2 Detail uddannelser.
Kørende sælger
Selvstændig erhvervsdrivende i detailbranchen
Område ansvarlig for jylland/fyn detailbutikker for hovedkontor.
KAM for Danmark
Nordic KAM Danmark/Norge/Sverige/Finland/Grønland
Projekt koordinator.
Nu ...Marketingschef.

Dette toppet af med en Akademi Merkonom i Ledelse.

Hvis du ønsker den seriøse vej, er mit råd, at samle erfaring hele veje rundt om den branche du ønsker og brænder for.
Hvis det f.eks. er biler, så få erfaring som gør at du kan se alle vinkler af en handel.

Det vil gøre dig til en eftertragtet kandidat for mange virksomheder da du ikke bare lige er væltet ud fra skolen med en drøm om at blive direktør fra den ene dag til den anden. Du har bagage som gør at du kan se mulighederne men i lige så høj grad kan se faresignaler længe før alle andre da du har haft hands on.
En anden gevinst er at du har et netværk som bevæger sig på alle planer i mange brancher som har tilknytning til det du vil arbejde med.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)